CAS
Reflexion

af ptas

Hvis en hver aktion skaber en reaktion, skaber en hver stodders flexing så reflexion?! Hvem ved, men måske finder vi svaret på Cas' album "Reflexion". Cas har fået den første soloudgivelse på Skandaløs, og han sætter dermed dagordenen for hvad vi kan forvente os af selskabet fremover.

Folkene bag Skandaløs er kendt for at sværge til den afart af G-funken, der især stammer fra de uafhængige pladeselskaber i sydstaterne og Californiens Bay-Area. Genren går primært ud på at fortælle hvor hårdt livet er, mens man iklædt guldkæder modtager blowjobs og sælger narko fra sin sportsvogn. På trods af kunstnerne kunne sælge millioner af plader på deres hjemegn var genren lang tid overset af de gængse hip-hoppere, hvilket engang fik trueschool-favoritten Kool Keith til at rappe: "I listen to E-40, Mac Mall, C-Bo, and other rappers you don't know!" Men de Skandaløse knægte kendte dem, og dyrkede dem i en sådan grad, at der blev rimet om det på "De Grimme Ællinger".

Da genren efterhånden blev en salgssucces på verdensplan, og hver anden New York rapper lavede duetter med Too $hort, var intet mere naturligt end at Skandaløs, der har kærlighed for det, bragte bay-area funken til Danmark. Deres første udgivelse "Båndlangerne" fik for nogen år siden, et øjenbryn eller to til at hæve sig bag solbrillerne, ved at fordanske funken og blande tilbagelagte gangster-vokaler med produktioner der på en gang var beskidte og sukkersøde. Produktionerne leveredes af en vis Vagn Luv, som hurtigt fik et ry for at kunne levere funk, der kan matche de amerikanske forbilleders. Det ry blev unyttet til at skabe "Funkalation", hvor MC's fra Helt-Sikkert, Bangers og Alliancen rappede sammen med Skandaløs' kunstnere hen over Vagns patenterede funk-musik.

Skandaløs' seneste træk er udgivelsen af Cas' første album "Reflexion", og man må sige han passer godt til den profil som selskabet har skabt. Vesterbro-rapperen udgav for nogen år siden sin debut-EP "Sort på Hvidt". Han repræsenterer ikke den storskrydende ghettoglamour, men han besider til gengæld et øre for historiefortælling, og en evne til at gøre sit hverdagsliv lige så interessant, som hvis han kom fra USA. Det er tydeligt han har tilegnet sig mange af teknikkerne som de amerikanske rappere bruger, men når han er allerbedst blotter han sig så meget i teksterne, at man får et fint indblik i hans følelsesliv bag facaden af rimord.

"Reflexion" er femten numre lang og hele pladen bevæger sig i Westcoastens lydland, er der stadig meget variation numrene i mellem. Det er naturligvis hvad man forventer af enhver 2pac-plade, som coveret indbyder til sammenligning med, men det er stadig imponerende at en dansker formår at mestre genren så godt. Pladen spænder fra hardcore numre som "Selvtægt" og "Fjender for livet" helt over til sex-sange som "Min Freak" og "Skandaløse Tøser". De bedste numre er dog livsreflektionerne, som "Derfor er jeg" og "Tegner i støvet", hvor Cas stærkt, men sørgmodigt rapper om de genvordigheder den unge rapper har mødt i verden.

Musikmæssigt er der også mange variationer. Vagn Luvs smooth playerlyd fylder en del, men der er også blevet plads til Kostas fra de hedengangne Takt & Tone, der har en mere akustisk funklyd, og ikke mindst Jesta, der også producerede på "Sort på Hvidt", og som laver nogen soul'ede og lidt mørke produktioner, kendt fra Outlandish. Det giver et farverigt lydbillede, der skifter stilart uden at helhedsindtrykket bliver forvirret.

Pladen ligger stille ud på introen hvor p-funk synthesizere og dybe guitarstrenge ligger bund til en definition af hvad Cas står for, mens han: "Gør klar til at tage livets kælling analt nu". Allerede på "Smil nu græd senere" sættes tempoet i vejret. Over de hurtige trommer, rapper Cas i en blanding af desperation og eftertænksomhed, og med linier som: "råber 'fuck jer' ud af vinduet, mens jeg kø'r forbi af livets blindgyde" gør han skridtet mod afgrunden poetisk på den måde vi ellers bedst kender fra Joker Jay.

"Derfor er jeg" er en sang om barndommen, der gæstes af Waqas Ali og Burhan G. Det er nærliggende, at sammenligne Cas' stil med Outlandish, da de begge flirter med den bekendelseslyrik hårde drenge kalder realitetsrap. Det fede er at det foregår på dansk, så det er nærværende. Omvendt virker det pinligt når det mislykkes, og selvom Waqas' tekst behandler seriøse emner, er den lyrisk på samme niveau som RBC's protest-rap fra '80'erne. Til gengæld er omkvædet smødt, og Burhans soulfyldte vokal, kunne sagtens gøre sangen til et radio-hit.

 

Forsæt...

 

[Back to Copenhagen Rap Spot]