forside | sure shots | cypherarkiv | back to Rapspot

Come one, come all, it's about to get hectic.... Da det efterhånden er et stykke tid siden jeg sidst skrev Cypher, vil jeg denne gang forsøge at samle lidt op på de plader jeg har fået tilsendt i den mellemliggende periode. Vi lægger ud med Cali Agents, en gruppe bestående af Rasco og Planet Asia, der er ude med How The West Was One på det tyske selskab Groove Attack. Jeg må indrømme at jeg ikke havde de store forventninger til pladen, og blev derfor positivt overrasket over den høje kvalitet, der er på albummet. Produktioner og rim er af meget høj klasse, specielt er jeg imponeret over numre som "Crash The Boards", "The Anthem" og "Neva Forget". Pladens eneste minus er at den har en tendens til at blive lidt kedelig og forudsigelig til tider, men det skal ikke afholde mig fra at anbefale How The West Was One til alle der gider at lytte på mig. Just when u thought it was safe....

Mini-Kås fra Bornholm er klar med sin debut-lp, som han har valgt at kalde for Minitus. Han slipper ganske godt fra udgivelsen, specielt var jeg overrasket over hans udmærkede flow, og tekstskrivning, der lover godt for hans fremtidige karriere. I mine øre er det på produktionssiden at Minitus ikke holder, der er for mange produktioner man kun har et skuldertræk til overs for, og som ikke rigtigt matcher energien i stemmeføringen fra Mini-Kås. Også mange af omkvædene er for dårligt sammensat, og formår ikke at binde sangene sammen, som det ellers er meningen. Hvis jeg skal fremhæve et par enkelte numre må det være "Flair For Det Her" og "I Fokus", der begge fremstår som komplette og gennemførte numre, og som begge er glimrende reklame for det potentiale Mini-Kås besidder. Du' den dejligste ferieø....

Hip hop kollektivet Ruff Ryders, er tilbage med en ny lp, der har fået den meget overraskende titel Ryde Or Die Vol. II. Jeg syntes ikke den har de helt samme kvaliteter som Vol. 1, men der er dog alligevel ganske mange interessante numre på lp'en. "World War Three" med Snoop, Young One, Scarface og Jadakiss er et fabelagtigt nummer, men det er også værd at fremhæve L.O.X.-numrene "My Name Is Jadakiss", "Holiday", og "Go Head", der alle løfter pladen op på et ganske højt niveau. Helt exceptionelt er der også et nummer med DMX jeg kan holde ud at høre på, og dem der kender mig ved at det er meget meget sjældent at det sker. Im a hustler....

Den yndige Lil' Kim er endelig klar med hendes nye album, der bærer den noget forpligtende titel Notorius K.I.M. Jeg syntes at hun rapmæssigt er blevet meget bedre siden Hardcore, det beviser hun bl.a. på numrene "Suck My Dick" og "Lil Drummer Boy", og på sidstnævnte nummer er der ydermere lyrisk assistance fra ingen ringere end Redman. Produktionerne havde jeg dog forventet mig en smule mere af, jeg syntes at en del af dem virker lige lovligt uinteressante og klichéprægede, men som helhed er Notorius K.I.M. dog stadig en plade jeg kan anbefale at investere i. No matter what....

Gode gamle Del, som engang var mest kendt som Ice Cubes fætter, er klar med hans nye lp, en udgivelse han har valgt at kalde for Both Sides Of The Brain. Ingen tvivl om at Del er en lyriker ud over det sædvanlige, men endnu engang falder albummet til jorden grundet de meget tyndbenede produktioner der er at finde på næsten samtlige af lp'ens skæringer. Jeg kan umiddelbart fremhæve tre numre, "Offspring", "Signature Slogans", og "Stay On Your Toes", men ellers er der ikke meget at råbe hurra for på for Both Sides Of The Brain. Del's flow har også en tendens til at blive en smule irriterende at lytte til, så generelt er det ikke en plade, der vil få meget spilletid på mit anlæg. Time is to expensive....

Den længe ventede lp fra Freddie Foxxx er endelig kommet, og heldigvis er Industry Shakedown præcis hvad jeg havde håbet på. Indrømmet, det har taget mig et par gennemlytninger før jeg virkelig har kunne se storheden i lp'en, men nu er det langt om længe lykkedes, og heldigvis for det. Ellers havde jeg ikke kunne nyde "MC's Come & MC's Go", "The Masters", "Industry Shakedown", og "Tell'em I'm Here", jeg kunne faktisk blive ved med at remse titler op fra lp'en, da der ikke rigtigt er nogle dårlige numre på Industry Shakedown. Bumpy Knuckles beviser, en gang for alle, at når det kommer til hardcore battle-raps, er det de færreste mc's der kommer i nærheden af ham. Bumpy bring it home....

Danske U-Manden, debuterer med maxien Respekt Er Kun Et Fattigt Ord, og med tanke på hans få år som aktiv MC, er det en udgivelse han slipper mere end godt fra. Titelnummeret, produceret af Shine, er et glimrende nummer, der beviser hvor stor udvikling U-Manden har gennemgået siden hans meget omtalte deltagelse i DM I Dansk Rap, og er en udmærket intro til hvad han lyrisk og musikalsk vil med sin karriere. "Du Går Ned Gay" fortsætter i samme stil, men med den lille ekstra bonus at Peter Sommer har fået lov at slå sig løs som rapper over Acorns glimrende produktion. Pladens absolut bedste nummer er dog "Rockstars Med Drugscars", hvor både U-Manden og Acorn fyrer den af, over endnu en dope produktion leveret af sidstnævnte. Der kan siges meget om U-Manden, og der blir sagt meget om ham, men at fronte på hans plade vil være stupiditet på et meget højt niveau, for uanset hvad man mener om ham, så holder Respekt Er Kun Et Fattigt Ord hele vejen fra Amar til Island. Thug muzik....

And u thought I forgot about QB:
sure shots

Creative For F.Y.I.