forside | sure shots | cypherarkiv | back to Rapspot

Back, caught u looking for the same thing.... Jajajajaja, jeg ved det godt, jeg ved det godt! Det er alt for lang tid siden jeg har skrevet Cypher, men der var lige en sommerferie, en tur til Prag, og en masse studiesessions, der lige skulle overstås. Frygt dog ikke kære læser, for nu går det løs igen, so sit back relax while I blow your mind. Veteranerne fra De La Soul er tilbage på scenen med lp'en Art Official Intelligence: Mosaic Thump, og som det har været tilfældet alle de andre gange, er det et glimrende album de har smidt på gaden. Beats og lyrik er blevet en smule mere skarpe med årene, men det er stadig de finurlige ordspil og de afslappede flows der gør pladen til en oplevelse ud over det sædvanlige. Der er ingen grund til at fremhæve enkelte numre, da lp'en skal høres som en helhed, men husk at læg mærke til De La's uhyggeligt morsomme skits omkring "ghostweed", det er humor på et meget højt plan. De La Soul aint dead....

DM I Homeboyfodbold blev, endnu engang, en fantastisk oplevelse at være med til. Stor ros til C.U.P. for at stable et så stort arrangement på benene, alt var efter planen, dog med et par enkelte skønhedsfejl. Tillykke til vinderne, Sikre Vindere, der ganske fortjent løb af med sejren, efter en spændende finale mod turneringens store overraskelse FC Wester Bronx. Boulevard Connection røg ud til netop Westerbronx, men da vi i kampen forinden fortjent havde slået FC Slemborg, var det ikke så slemt endda at tabe semifinalen. Next year....

Så kom den længe ventede lp fra afdøde Big L endelig på gaden, men desværre er The Big Picture ikke helt så god som jeg havde forventet. Man kan tydeligt høre, at der er blevet gravet mange gamle freestyles frem for at kunne lave et helt album, og samtidig er der er par gamle numre på, der umiddelbart virker helt overflødige. Når det er sagt, er der også glimrende eksempler på, hvor dygtig en rapper Big L var ved at udvikle sig til. Den Primo-producerede intro "The Big Picture", "Platinum Plus" med Big Daddy Kane, og "Fall Back" med Kool G Rap er alle fantastiske numre, og jeg er også glad for at man har valgt at tage 98-freestylen fra The Stretch Armstrong Show med, hvor L fyrer op for de onde one-liners. The Big Picture er helt sikkert værd at købe, bare man ikke forventer at få fingre i en klassiker, for dertil er standarden alt for svingende. The devils son....

Jeg skal da endnu engang gøre opmærksom på, at min egen maxi nu officielt er på gaden, den kan købes i Street Dance og Typhoons Hangout. Salgsmæssigt er det gået rigtigt godt, England og Tyskland har købt mange eksemplarer, og i slutningen af august kommer pladen til U.S.A., i et ganske stort oplag. Jeg vil gerne takke alle der har investeret i maxien, jeg håber I også er der når Funk Flush lp'en lander i butikkerne. Too strong to be stepped on....

Solo-lp'en fra Prodigy, The H.N.I.C. skulle efter sigende være udskudt til efteråret, men ventetiden kan man jo så passende bruge på at brage op for singleudspillet "Keep It Thoro", hvor P er i lyrisk topform, og deler verbale øretæver ud til højre og venstre. Produceret af Alchemist, der bliver bedre og bedre hver gang han sætter sig bag mixerpulten, er "Keep It Thoro" garanteret airplay på mit anlæg indtil albummet er på gaden. Duplicate rap-cloner....

Sticky Fingaz, fra nu opløste Onyx, er også så småt ved at være klar med hans første solo-lp, der bærer titlen Black Trash, og med de numre der indtil nu er sluppet ud til offentligheden, kunne det godt gå hen og blive en af årets bedste albums. De numre jeg selv lytter mest til lige nu er "Money Talks", hvor han får hjælp af ingen ringere end Raekwon, samt "Get It Up", hvor Sticky, over en halvsvag produktion, beviser hvor dygtig en rapper han i grunden. Go to hell and wait....

Da det ikke ligefrem er væltet ind med nye udgivelser de sidste par ugers tid, vil jeg i stedet glæde mig over at der ikke er lang tid til M.O.P.'s nye album er på gaden. Lp'en bærer den meget passende titel Warriors, og de numre jeg indtil videre har hørt, lover godt for kvaliteten på lp'en. M.O.P. er ikke ligefrem en gruppe der fornyer hip hop-musikken, men det de laver, gør de til gengæld så fremragende, at man ikke kan andet end at respektere gruppen for deres altid hardcore attitude, til alt og alle. This is war....

And when i'm not representing Frem Away, I play:
sure shots

Creative For F.Y.I.