forside | sure shots | cypherarkiv | back to Rapspot

I'm as cold as ice.... Den nye cd fra danske Cas, Reflexion, dumpede ind af min brevsprække for et par uger siden, og der er tale om en ganske udmærket udgivelse fra hans side. Produktionsmæssigt syntes jeg der mangler lidt variation, eller sagt på en anden måde, ingen af numrene formår rigtigt at skille sig ud fra mængden, selv om der selvfølgelig er nogle sange jeg har pumpet mere end andre. Mine to egne favoritter er "Derfor Er Jeg" med rigtig god gæsterap fra Outland-idolet Waqas, og "Fjender For Livet" med punchline-kongen U-Manden. En helstøbt plade, der dog mangler den berømte prik over i'et for at blive helt perfekt. Feel my pain....

Der er mange, der syntes jeg ikke opdaterer Cypher tit nok, og lad mig prøve at forklare årsagen til min "dovenskab". Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har læst spørgsmål på boardet omkring udgivelser m.v. som jeg har omtalt i Cypher op til flere gange, og derfor kan det til tider være svært at finde motivationen til at skrive, da det virker som om det kun er få folk der læser den. Jeg skal dog nok prøve at opdatere oftere i fremtiden. Bring it to the Cypher....

Jay-Z er igen på banen med en ny lp, denne gang får han dog masser af hjælp af Beanie Siegel, Memph Bleek og Amil, så en decideret solo-lp er der ikke tale om. Jeg er dog positivt overrasket over udgivelsen, da jeg havde regnet med endnu en opvisning i jiggy produktioner, men det er på ingen måde tilfældet. La Famillia er fuld af glimrende produktioner og sublim lyrik, og er et album jeg fuldt ud kan anbefale. The roc....

Langt om længe er lp'en Body of The Life Force fra Afu-Ra på gaden, og det er ganske gedigent håndværk fra hans side. Jeg syntes dog godt man kan høre at det er en lp der skulle ha' været udgivet for et stykke tid siden, mange af numrene har været ude som maxier, og på nogle numre virker lyrikken lidt "gammel". Men med Primo som executive producer går man aldrig helt galt i byen, heller ikke denne gang, for det er faktisk en ganske god lp Afu-Ra har sendt på gaden. All that....

Wu-Tang er som tidligere omtalt tilbage i fin form, og jeg var så heldig at se videoen til "Protect Your Neck" på MTV i weekenden. Wu er i videoen tilbage i slutfirserne med alt hvad det nu indebærer, og har forstået at skyde billeder der matcher sangen fortræffeligt. Albummet The W har lige nu udgivelsesdatoen den 21. november, men mon ikke det bliver rykket en uge eller to, ellers er det vist ikke rigtig hip hop. Swing like Pete Sampras....

Kan I huske Blahzay Blahzay, der for år tilbage havde et kæmpehit med nummeret "Danger"? De er endnu engang tilbage, efter en del halvkiksede forsøg, denne gang med et rigtigt fornuftigt nummer der har fået titlen "Not Know". Også Blahzay Blahzay kører nu independent-stilen, og er ude på selskabet Bronx Science, der efterhånden har mange gode maxier på samvittigheden. When the east is in the house....

Dem der kender mig ved, hvor meget jeg har glædet mig til at høre "Da Bridge 2001", med alle de bedste rappere fra QB, men nu da jeg endelig har fået nummeret, kan jeg ikke skjule at jeg er særdeles skuffet. Beatet er stadig nærmest identisk med originalen, rapperne lyder uinspirerede, og nummeret som helhed er desværre mere eller mindre ligegyldigt. Bedst på er MC Shan, men det er selvfølgelig heller ikke hvert år han får chancen for at spytte rim på mikrofonen. QB-style....

And now, the legendary:
sure shots

Creative For F.Y.I.