forside | sure shots | cypherarkiv | back to Rapspot | til Rapspot-boardet

Can I kick it? Yes, u may…. Opdateringsfrekvensen er blevet forringet, men Cypher lever stadig i bedste velgående. Desværre har jeg bare pådraget mig selv et liv hvilket gør jeg ikke længere har den samme tid til at skrive som jeg havde før i tiden. Nok om mig for denne gang og tilbage til hvad det handler om, nemlig musik.... Ghostface Killah er på banen med hans nye album Bulletproof Wallets og endnu engang leverer han en fantastisk plade. Jeg indrømmer gerne at jeg var en smule skuffet til at starte med da jeg ikke syntes han nåede niveauet fra Supreme Clientele, men efter nogle gennemlytninger syntes jeg rent faktisk at Bulletproof Wallets er af samme høje klasse som forgængeren. Der er umiddelbart kun et enkelt nummer jeg ikke rigtigt bryder mig om, men det kan jeg sagtens leve med da resten af lp'en er fyldt med bangers af allerhøjeste Wu-standard, ensbetydende med at Ghostface endnu engang leverer en af årets bedste udgivelser. Tony for mayor....

Vi er osse et par stykker der varmer op til det kommende album fra Nas, og med de numre der indtil videre er sluppet ud lyder det som om han denne gang rent faktisk har tænkt sig at levere en god lp til en forandring. Seneste nummer jeg har fået fat i hedder "Got Yourself A Gun" og dette nummer har været i konstant rotation på mit anlæg de sidste par uger. Nas dropper rim som i de gamle Illmatic-dage over en helt igennem fabelagtig produktion, og hvis det er standarden for Stillmaticer er der ingen tvivl om at Nas igen kan kalde sig for kongen af New York. Stillmatic skulle gerne være på gaden i december, så kryds fingre for at den ikke udskydes til næste år. First album had no famous guest apperances, the outcome, Im crowned the best lyricist....

Et album der osse skulle ha' været på gaden i december, men som desværre er blevet rykket til februar 2002, er seneste solo-lp fra Noreaga. Mens vi venter på at Grimey - Gods Favorite lander i butikkerne, kan man glæde sig over singlen "Nah Mean U Heard", hvor Nore spytter rim som kun han kan spytte dem. Jeg ved godt at mange ikke syntes Nore er verdens største tekstforfatter, hvilket han sådan set heller ikke er, men der er ingen der har et flow som hans ellerr som kan bringe så meget energi til et nummer som han kan, og så er han jo samtidig thugged-out som ingen andre i branchen. Derfor er Noreaga i min bog en af verdens ypperste rappere, lige meget hvad alle backpackers har af meninger om ham. And if u even met me u just a lucky nigga....

Selv om jeg mener at ha' læst et sted at Prodigy ikke havde tænkt sig at svare tilbage på seneste diss fra Jay-Z, har han alligevel fundet det ulejligheden værd på nummeret "Crawling" fra det kommende album fra Mobb Deep. Nummeret er uden tvivl fremragende, men jeg er efterhånden ved at være en smule træt af den krig der er mellem de forskellige rappere. Stadig er det rart at høre Prodigys mening om det Jay-Z rapper om på "The Takeover", men jeg håber det her er det sidste vi har hørt til den verbale krig mellem P og Hova. H to the u know....

En af rapmusikkens absolutte pionerer, Big Daddy Kane, har længt om længe sat sin signatur på en kontrakt med Landspeed Records. Dermed er rygterne om hans udgivelser på Rawkus og Roc-A-Fella langt om længe manet til jorden. Hans kommende album vil bl.a. indeholde produktioner fra Pete Rock, Premier samt Alchemist, så indtil videre ser alt lovende ud. Gør dig selv den tjeneste at checke hans seneste single "The Man, The Icon" der rent faktisk er et ganske fornuftigt comeback. The name is Big Daddy yes big not little....

Fat Joe er tilbage på scenen med singlen "We Thugging" og som om originalen ikke rockede nok er der nu kommet et remix med Remy Martin, Nore samt Busta Rhymes, der bestemt ikke har gjort nummeret dårligere. R. Kelly fyrer den stadig af i omkvædet, og hvis det her nummer ikke kan fylde et hvilket som helst dansegulv fatter jeg intet. Et andet nummer jeg har fået fat i fra den kommende lp med Joey Crack er featuring M.O.P. og det er som man kunne forvente en god omgang hardcore rap, der efter min mening rykker ganske pænt. Joey Crack now im at it again....

And now, this is how we do it:
sure shots

Creative For F.Y.I. & U.P.F.G.