21/9-97 (#20)
af Creative

I got John Blaze shit... Michael C.U.P. Rasmussen skrev fornylig i Gaffa en udmærket artikel om graffiti-malere, der ødelagde Hip Hop arrangementerne i København, og i den forbindelse vil jeg gerne berette om, hvor slemt det efterhånden står til med at booke steder til afholdelse af koncerter. Det er dog i dette tilfælde ikke graffiti-malere, der står for skud, men alle dem, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt til koncerterne, og absolut skal komme i slagsmål, diskutere med dørmændene, smadre glas m.v. En meget velinformeret kilde fortæller mig, at det er sidste gang, at Vega gider at være rammen om et Hip Hop arrangement, da der simpelthen er for meget ballade og oprydning involveret. Efterhånden er det meget få spille-steder, der er interesseret i at have noget med Hip Hop miljøet at gøre, så hvis tendensen fortsætter, ender det med, at der i fremtiden vil blive afholdt meget få arrangementer. Så næste gang du går til koncert, så prøv at tænk på konsekvenserne ved at opføre sig som en fuldtændig idiot. Just like that..... Husk at checke Love Hurtsonsdag kl. 17.00 der denne gang handler om Hip Hop på internettet. Programmet der sendes på Kanal København og vil overvejende handle om Copenhagen Rap Spot, og jeg er sikker på at Kon-V vil droppe et par bevingede ord i den forbindelse. Remember that.... Så er det sikkert og vist at Mary J. Blige lægger vejen forbi København. Onsdag den 29. oktober optræder denne diva i Vega, og der er lagt op til en af de bedste non-Hip Hop arrangementer i lang tid. Billetprisen er på kr. 180,-, så det er med at få samlet nogle flasker i en helvedes fart, hvis du vil opleve Mary live i København. Props til arrangørene for at skaffe hende til vore breddegrader. What’s the 411.... I sidste uge landede soundtracket Soul In The Hole i din lokale pladebutik, og hvis du ikke allerede har anskaffet dig et eksemplar, så bør du gøre det hurtigst muligt. Det er efter min mening et af de bedste soundtracks jeg længe har hørt, og specielt numrene med Brand Nubian og Mobb Deep rykker for vildt. You better find that shit.. Jeg har haft mulighed for at checke den kommende LP fra AZ, og bortset fra de halvkedelige pop-numre der er på, er den overraskende vild. Mit personlige favoritnummer er det nummer som RZA har produceret og også medvirker på, hvor begge rappere fyrer den for vildt af. LP’ens release-dato er desværre blevet skudt til engang i november, men hold øjnene åbne når den engang kommer på gaden. Time to mellow-out... En rapper som jeg syntes er ekstemt dygtig, er den engelske rapper Tony Bones, der nu er bosat i New York. Han hænger næsten udelukkende med Mr. Live, der havde ham på sin forrige maxi, og nu dukker han heldigvis op igen på nummeret Placebo, der er nyeste udspil fra Mr. Live. Mr. Live har lavet sit eget pladeselskab som han kalder Get These Records, og hvis ikke jeg tager meget fejl, har han allerede signet Tony Bones til selskabet, hvilket betyder, at vi i den nærmeste fremtid kan høre en hel 12" med Tony Bones. And that means, it’s time for :

This Weeks Phat Selection :

Nr. Title Artist
1 It’s Been A Long Time Rakim
2 You Know My Steeze Gangstarr
3 Placebo Mr. Live featuring Tony Bones
4 Sin Organised Konfusion
5 Worst Nightmares Cannibis
6 Fortified Live Reflection Eternal
7 Riches Or Death Genovese
8 All Time Einstein Hi Tech
9 Sub Sidewalker God Sunz
10 5 Fingers Of Death Diamond D

© Creative
Læs forrige udgave af The Cypher ved at klikke her!

Hvis du har en kommentar til The Cypher, kan du skrive til Creative på denne e-mail adresse.

Hovedmenu | Hip-Hop Board | Freestyle Board | Chat1 | Chat2 | Nyheder | Koncerter | Anmeldelser | Tankestrømmen | Radioshows | Særlige begivenheder | Fotoalbummet | Links