30/12-97 (#32)
af Creative

Expect wreck…. Årets såkaldte Hip Hop begivenhed blev traditionen tro afholdt 2. juledag, og årets Pulejam blev endnu engang en kæmpe publikums-succés med omkring 1400 mennesker i Amager Bio. K-V skriver andetsteds om arrangementet, så jeg vil blot påpege, at det i mine øjne er skandaløst, at der ingen engelsksprogede navne var på plakaten til dette års Pulejam. Dette kan kun være, fordi Pulejam ikke længere er en Hip Hop begivenhed, men derimod udelukkende er koncentreret om at tjene så mange penge som muligt. Man ved jo, at dansk rap sælger, så derfor satser man på det sikre, ved kun at engagere folk, der rapper på dansk. Det er en efterhånden udbredt misforståelse, at folk ikke gider se på engelske rappere, for da Tjes Boogie i Clemens show lavede et vers på engelsk, var folk fuldstændigt nede med det. Hvis man fortsætter i samme spor næste år, kunne man jo overveje at kalde arrangementet Pulejam for Dansk Rap og tage skridtet fuldt ud ved at lade være med at spille plader med engelsksproget rap overhovedet. Derimod kunne man i pauserne spille numre fra alle de danske rap-plader, der indtil videre har været på markedet, og på denne måde ekskludere den engelsprogede udgave af musikken fuldstændigt. Breakerne kunne danse til de gamle Einar og Rockers plader, hvilket de sikkert vil være nede med, da dansk rap jo trods alt er det eneste der rykker. Samtidig vil jeg også foreslå, at man hæver billetprisen, for det er alt for billigt kun at betale kr. 80,- når så mange store danske rap-stjerner optræder et og samme sted. Just some food for thought…. Året er ved at rinde ud, og så er det vel på sin plads at gøre status over 1997. Generelt syntes jeg, at det vrimlede med gennemsnits-udgivelser året igennem. Jeg kan ikke nævne 5 virkeligt gode LP'er fra det forløbne år, hvilket må siges at være en smule skræmmende. Årets bedste LP kom efter min mening fra Rakim, der på sit længe ventede comeback The 18th Letter beviste, at han stadig er rappens ukronede konge. Man kunne i 1997 til gengæld glæde sig over masser af vilde maxier, og specielt mange af independent-udgivelserne var med til at give den etablerede Hip Hop scene et spark bagi. Årets bedste independent 12" kom efter min mening fra Krumb Snatcher, der repræsenterede på det Premier-producerede nummer Getting Closer To God. Årets bedste major-label 12" må blive dødt løb mellem Rakims It's Been A Long Time samt Gangstarr's You Know My Steez, og sjovt nok er begge numre også producerede af DJ Premier. Årets nye navn er efter min mening enten Big Punisher eller Canibus, der begge tog rappen et skridt videre i det forløbne år, og som begge udkommer med deres debut-LP'er i 1998. Jeg vil benytte lejligheden til at ønske alle læsere af The Cypher et godt nytår, og jeg håber at I fortsætter med at læse min side i 1998. Husk at holde øje med The Boulevard Connection i det nye år, cause this year we're gonna take it all. And now, from the planet of Copenhagen, the last Phat Selection of 1997 :

This Weeks Phat Selection

This Week Last Week Title Artist
1 1 Spanish Harlem Cocoa Brovaz
2 7 Til My Heart Stops R.A. The Rugged Man
3 2 The Worst Onyx & Wu-Tang
4 NEW Freestyle Juice
5 NEW The Pillage Cappadonna
6 4 Time To Shine Brainsick Enterprize
7 8 Murder Season Lace Da Booms
8 7 Paradox X-Perado
9 10 Indestructable Reign feat. Canibus
10 5 Cross My Heart Killah Priest

© Creative for The Boulevard Connection
Læs forrige udgave af The Cypher ved at klikke her!

Hvis du har en kommentar til The Cypher, kan du skrive til Creative på denne e-mail adresse.

Hovedmenu | Hip-Hop Board | Freestyle Board | Chat1 | Chat2 | Nyheder | Koncerter | Anmeldelser | Tankestrømmen | Radioshows | Særlige begivenheder | Fotoalbummet | Links