31/3-98 (#43)
af Creative

I think it's obvious that I can bring the ruckus…. Så kan jeg som den første i Danmark afsløre, hvilke Hip Hop navne, der kommer til dette års Roskilde Festival, og mon ikke de af jer, der ikke har købt billet endnu, skal se at få skaffet jer een i rasende fart ? Lørdag den 27. Juni på den blå scene bliver der nemlig tale om et af de største Hip Hop arrangementer nogensinde i Europa. Følgende grupper/ solister har meldt deres ankomst: Arsonists, Mr. Live & Tony Bones, Mass Influence, Company Flow, Non-Phixion, High & Mighty, Loop Troop, Boulevard Connection samt Cutting Crew. Dagens host bliver the infamous Bobbito The Barber, som vi efterhånden har haft besøg af en del gange. Første gruppe går på scenen kl. 12.00 om formiddagen, og man forventer at være færdig kl. 16.00. I år burde det være så godt som sikkert, at der ikke bliver tale om nogle sidste øjebliks aflysninger, så mon ikke vi kan begynde at se frem til det bedste Hip Hop arrangement i Danmark nogensinde? I think so…. Den legendarisk Boulevard Connection EP "Sut Min Pik" er på gaden i midten af næste uge, med helt nye numre fra Artifacts, Company Flow, Serch samt Promoe fra Loop Troop. Alle numrene er produceret af Boulevard Connection, og bliver udgivet på Bobbito's pladeselskab Fondle' Em, så gør dig selv en af årets helt store tjenester ved at købe den. Johnny Rookie Card Styleeeee….. Jeg tror det er første gang nogensinde, at en kunstner har oplevet at have 3 placeringer på The Phat Selection i en og samme uge, men denne store hæder er i denne uge overgået Noreaga. Han er med på Fat Joe nummeret "Misery Needs Company", han freestyler sammen med DMX og Canibus, og sidst men ikke mindst, pisker han en ondsindet stemning op sammen med DJ Clue på nummeret Thugs. Noreagas kommende solo-LP N.O.R.E. er sat til release i slutningen af april, men hvis det går som det plejer med release-datoer, skal vi nok først forvente en udgivelse til sommer. Coming straight from Iraq…. F100 er navnet på et helt nyt blad, der meget snart skulle være på gaden for første gang. Bladet ser ud til at holde, bl.a. skriver den uforlignelige Jeppe "Jay-B" Bisgaard i bladet, og vest-kyst fanatikeren Bo Pedersen har også sat sig bag skrivemaskinen for at lave et interview med Hieroglyphics, der netop nu er aktuelle med LP'en Third Eye Vision. I think you better rekognize…. Selv om jeg var skuffet over seneste LP fra Jay-Z, er jeg fuldstændigt nede med det nye Primo-remix af "A Million & One Questions". Jay-Z bruger samme rim i første vers som på originalen, mens han på resten af sangen bruger helt nye linjer. Primo har genbrugt original beatet, der til gengæld også er så fedt, at det ville være dumt at ændre på, mens B-stykker er helt nyt og sindsygt godt. Og så er det jo i denne uge, at den nye Gangstarr LP lander i butikkerne. What a wonderful world…. Jeg ved at en del er overraskede ( inklusiv undertegnede ) over at finde Queen Latifah på The Phat Selection, men "Name Calling Pt. 2" er nok et af de bedste come-backs, jeg har hørt i mange år. Over alle mulige forskellige Hip Hop instrumentaler, sætter the original Queen alle sine nye konkurrenter på plads, og selv om hun ikke nævner nogle navne, er der ingen tvivl om, hvem der bliver hentydet til i sangen. Back In The House Once Again…. Dansk rap er begyndt at røre lidt på sig igen. Malk singlen er på gaden, og deres LP skulle gerne være klar til release om en lille måneds tid. Den Gale Pose skulle også være klar med en ny LP om ca. en måneds, så efter lidt stilstand, sker der nu en lille smule igen på den danske scene. And now, think that you can get with this ish :

This Week's Phat Selection

This Week Last Week Title Artist
1 NEW The Blessin' Mood Swingaz
2 NEW Misery Needs Company Fat Joe & Noriega
3 NEW A Million… ( Primo-remix ) Jay-Z
4 NEW Name Calling Pt. 2 Queen Latifah
5 NEW Freestyle 3 DMX, Noriega & Canibus
6 NEW Dream Shattered Big Pun
7 NEW Thugs Dj Clue & Noriega
8 NEW Clockwork Raskalz
9 NEW Head Bopping Yeshea Da Poed
10 2 Just The Two Of Us Eminem

© Creative for The Boulevard Connection

Læs forrige udgave af The Cypher ved at klikke her!
Hvis du har en kommentar til The Cypher, kan du skrive til Creative på denne e-mail adresse.

Hovedmenu | Hip-Hop Board | Lyrik Board | Nyheder | Koncerter | Anmeldelser | Tankestrømmen | Radioshows | Særlige begivenheder | Fotoalbummet | Links