13/4-98 (#45)
af Creative

Well it's monday night & ain't a damn thing funny…. Først og fremmest skal jeg starte med at ønske det nye blad F100 tillykke med deres første udgivelse, og jeg må samtidig sige, at det er lang tid siden, jeg har læst et blad med så stor fornøjelse som tilfældet var med F100. Flot lay-out, velskrevet, og mange steder sindsygt morsomt, så der er ingen tvivl om, at dette blad er alle pengene værd. Jeg glæder mig allerede nu til næste nummer. Get that in a hurry…. Sidste mandag bød på en efter min mening mere eller mindre skuffende Company Flow koncert i Stengade 30. Jeg havde set Co-Flow en gang før, nemlig til Turntable Technics, hvor de heller ikke levede op til mine forventninger, og en af grundene til dette er, at deres musik i langt de fleste tilfælde er skabt for at blive lyttet til, og ikke med det formål at blive fremført live. Husk i øvrigt at se Love Hurtsonsdag kl. 17.00, hvor de bringer mit interview med El-P samt klip fra Co-Flows optræden i Stengade. Tune in & check it out…. LL Cool J har for første gang udtalt sig om den meget omtalte battle mellem mellem ham og Canibus. Det skete på Hot 97 hos Funkmaster Flex, og da Flex spurgte ham om det ikke bare var en idé at "squashe" beefen med Canibus, var LL's svar et hysterisk grin, der indikerer, at denne battle kun lige er begyndt. LL var dog samtidig nervøs for, at det på et eller tidspunkt ville begynde at udvikle sig som krigen mellem Tupac & Biggie og opfordrede derfor til, at denne battle ville blive på mikrofonen. Hvad LL's næste skridt bliver, udtalte han sig ikke om, så vi må vente i spænding på, hvad han finder på. Jeg håber for ham, at det bliver endog rigtig godt, for jeg syntes personligt, at "Second Round Knockout" er en af de bedste diss-sange jeg nogensinde har hørt, efter min mening kun overgået af Common's "The Bitch In You". And the winner is…. Den Gale Pose slipper første single fra deres kommende LP "Sådan Er Reglerne" den 14. april, og hvis mine ører hører rigtigt, kunne det sagtens gå hen og blive et forårshit på de danske radiostationerne. Nummeret de har valgt til at promovere albummet hedder "Spændt Op Til Lir'" og holder hele vejen igennem, uanset hvad man syntes om dansk rap generelt. LP'en skulle lande i starten af Maj, og byder bl.a. på gæsteoptrædender af Knox og Clemens. Clemens er rent faktisk med på to numre, og skulle også have været med på et tredje, men på det sidste nummer blev han droppet af DGP, der ikke syntes, at hans rim var gode nok. Clemens har naturligt nok været en smule bitter over at blive klippet ud af nummeret, hvilket jeg tror de fleste rappere har fuld forståelse for. Things that make you go hmmmmmmm…. Grundet påsken er det ikke de helt sindsygt store ting, der er sket på The Phat Selection, but anyway, here we go again :

This Week's Phat Selection

This Week Last Week Title Artist
1 1 Moment Of Truth ( LP ) Gangstarr
2 3 Untitled Sauce Money feat. Big Jaz & Waize
3 2 The Blessing Mood Swingaz
4 NEW Ultimate Rush Heltah Skeltah & Saukrates
5 5 Misery Needs Company Fat Joe & Noriega
6 4 Name Calling Pt. 2 Queen Latifah
7 NEW Work The Angels Dilated Peoples
8 7 Thugs DJ Clue & Noriega
9 10 A Million… ( Primo remix ) Jay-Z
10 9 Dream Shattered Big Pun

© Creative for The Boulevard Connection

Læs forrige udgave af The Cypher ved at klikke her!
Hvis du har en kommentar til The Cypher, kan du skrive til Creative på denne e-mail adresse.

Hovedmenu | Hip-Hop Board | Lyrik Board | Nyheder | Koncerter | Anmeldelser | Tankestrømmen | Radioshows | Særlige begivenheder | Fotoalbummet | Links