28/4-98 (#47)
af Creative

I'm super lyrical with brain boosting chemicals…. Efter min deltagelse ved DM I Tømmermænd i søndags, er jeg så småt ved at komme mig igen oven på week-endens strabadser. Common var jo i byen lørdag, og lavede en af de bedste koncerter jeg har set i lang tid. Jeg syntes dog koncerten blev en smule ensformig i længden, primært på grund af det medbragte live band, der den sidste halve time formåede at få næsten alle numrene til at lyde ens. Common var dog en stor oplevelse på scenen, og formåede virkelig at komme ud til publikum. Den canadiske gruppe Raskalz, der er pladeaktuelle med den glimrende LP Cashcrop, stod for opvarmningen som de klarede nogenlunde. Jeg så dem dog i sidste uge i Lund, hvor de rockede huset langt bedre end tilfældet var i København, men sådan kan det åbenbart gå op & ned med præstationerne. Alt i alt en god lørdag, der for mit vedkommende sluttede på Operaen, hvor bl.a. Malk De Koijn piskede en ond stemning op. Husk for øvrigt at se mit interview med Common på onsdag kl. 17.00 i Love Hurts, hvor der også er hemmelige klip fra hans lydprøve på Loppen, hvor han bl.a. disser Puffy & Mase. Your LP couldn't fuck with my snippet tape…. Som det nok er gået op for de fleste er LL Cool J klar med the big payback til Canibus på nummeret Can I Bus ( The Ripper Strikes Back ), hvor han ikke blot disser Canibus, men også Mike Tyson, Wycleff samt Lost Boyz. Nummeret er endog rigtigt svedigt, men min stemme går stadig til Canibus som vinder af battlen. Og Cool J, bare til en anden gang, never EVER diss Mighty Mike again aight. I eat eat eat eat MC's…. Rigtigt mange har spurgt mig om, hvornår Lyricist Lounge pladen fra Rawkus er på gaden, og den dato jeg har fået oplyst er den 5. maj, så det må vi håbe holder stik. Lyricist Lounge indeholder både freestyles samt "rigtige" sange med bla. KRS-ONE, Mos Def, Bahamadia samt en del helt ukendte rappere, der for første gang for lov til at demonstrere deres færdigheder på mikrofonen. Say what …. Er jeg den eneste der syntes at diskussions-boardet på Copenhagen Rap Spot, bliver overdænget med de mest ligegyldige kommentarer lige i øjeblikket ? Helt ærligt, der må da være mere fornuftige ting at skrive om end Clemens, der efterhånden er det eneste emne der diskuteres på boardet. Knowledge reigns supreme…. M.F. Doom er endnu engang tilbage i sædvanlig stil på nummeret Bloody Love Letter, der helt klart er et af de bedste numre ude i øjeblikket. Det der efter min mening er det vildeste ved M.F. Doom er, at han selv i 1998 formår at lede tankerne hen på nu hedengangne KMD med hans atypiske rapstil samt mærkværdige produktioner. Så hvis du lige som undertegnede var fan af KMD, er du simpelthen nød til at checke for M.F. Doom, der som bekendt er signet til Fondle' Em Records. Get the M.O.N.E.Y.... Og så må jeg endnu engang minde om, hvor vild Big Puns debut LP er! Still not a player, but I bang these tracks :

This Week's Phat Selection

This Week Last Week Title Artist
1 1 Beware Big Punisher
2 5 Work The Angels Dilated Peoples
3 NEW Definition Blackstar
4 4 Bloody Love Letter M.F. Grimm
5 2 Untitled Sauce Money feat. Big Jaz & Waize
6 NEW Da Cipher Punch & Words
7 8 Name Calling pt. 2 Queen Latifah
8 7 Misery Needs Company Fat Joe & Noriega
9 3 Moment Of Truth ( LP ) Gang Starr
10 6 Thugz DJ Clue feat. Noriega

© Creative for The Boulevard Connection

Læs forrige udgave af The Cypher ved at klikke her!
Hvis du har en kommentar til The Cypher, kan du skrive til Creative på denne e-mail adresse.

Hovedmenu | Hip-Hop Board | Lyrik Board | Nyheder | Koncerter | Anmeldelser | Tankestrømmen | Radioshows | Særlige begivenheder | Fotoalbummet | Links