10/6-98 (#52)
af Creative

Pimpin' ain't easy but it sure is fun…. Lørdag var jeg til koncert i Vega, hvor TSF, Rebel Alliance samt Casual & Del stod på plakaten, og jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket over, hvor vild en aften det udviklede sig til at blive. TSF var første "gruppe" på scenen, og de var en fornøjelse ud over det sædvanlige. Specielt svenske Kashal-Tee var en oplevelse, ingen tvivl om, at han har en stor fremtid foran sig som MC. Dernæst lavede Z-Trip & DJ Noize nok et af de vildeste DJ shows, jeg nogensinde har været vidne til. Fuldstændigt spontant & uden de to nogensinde havde set hinanden før, gik de på scenen og fyrede den A-A. Dernæst gik Rebel Alliance på, og det show som de fik fyret op for, er et af de bedste, jeg længe har set i Danmark. Showet sluttede af med de sindsygeste freestyles fra Rebel Alliance, og personligt syntes jeg, at deres optræden var aftenens helt store højdepunkt. Tilsidst gik Del & Casual på scenen, og de formåede også at rocke huset, men jeg vil dog ikke skjule, at de for mig at se var aftenens skuffelse. Major props går ud til the one & only Flow Brother Bo for at stable et alt for vildt arrangement på benene, bare synd at der var så forholdsvis få danske headz i huset. It aint your fault…. Jeg så lige, at Henning Winther lavede reklame for L:Ron:Harald på boardet, og jeg kan kun opfordre alle til at få fat i dette helt fabelagtige demo-bånd, der er godt på vej mod at opnå status som undergrundsklassiker. L:Ron: rapper med den svedigeste sønderjydske accent, og pisker en helt unødvendig grum stemning op på alle numrene på kassetten. Køb demoen, jeg garanterer, at du ikke vil fortryde din beslutning. L:Ron:Harald er dansk rap, når det fungerer allerbedst, og ikke udgiver sig for at være mere end det egentlig er…. Gangstarr koncerten nærmer sig med hastige skridt, og nu er også opvarmningen fundet til arrangementet den 4. Juli i Pumpehuset. Det blev Clemens, der af uforklarlige årsager skal være opvarmning for en af Hip Hoppens svedigeste grupper nogensinde, men selv dette kedelige faktum kan dog ikke ødelægge mine forventninger til aftenen. Step In The Arena…. Og så siger rygterne, at Big Pun har måtte aflyse en del shows i USA, da hans vægt ikke længere kan klare, at han bevæger sig rundt!!! Big Pun skulle nu være under overvågning af en ernæringsekspert, der har sat ham på slankekur, så han hurtigst muligt kan få smidt noget af hvalpefedtet. I'm not a player I just eat a lot…. En god ting er der da kommet ud af Alzheimer/ Kongehuset battlen: jeg fik endelig taget mig sammen til at låne Jokerens kopi af Alzheimer demoen, og jeg må sige, at det rent faktisk er et par svedige numre, de har fået lagt ned på bånd. Tight flows, tight beats, så jeg ser frem til at høre deres nye ting inden længe. Århus V i huset….Tilsidst skal jeg huske at sige velkommen hjem til Web-master K-V, der langt om længe er tilbage i Danmark efter hans tur til London. It's good to have u back master. And now, turn up your stereo and check this :

This Week's Phat Selection

This Week Last Week Title Artist
1 1 365 Skam & Eminem
2 NEW Extra Extra Paula Perry
3 NEW You Know My Steez ( Remix ) Gang Starr
4 5 The Bomb Baby Godfather Don
5 4 Freestyle Supernat, IG Off, Talib & Hazardous
6 NEW Blood Rush FT & P Dap
7 9 Priceless All City
8 2 Dynamic ( Remix ) Pumpkinhead
9 7 Never Loose Touch Defari
10 3 Spit Show & AG

© Creative for The Boulevard Connection

Læs forrige udgave af The Cypher ved at klikke her!
Hvis du har en kommentar til The Cypher, kan du skrive til Creative på denne e-mail adresse.

Hovedmenu | Hip-Hop Board | Lyrik Board | Nyheder | Koncerter | Anmeldelser | Tankestrømmen | Radioshows | Særlige begivenheder | Fotoalbummet | Links