#57

Fuck around with the don and get John Blazed….
Jeg troede aldrig jeg skulle skrive om Snoop Doggy Dog i The Cypher, men det nummer han har lavet sammen med den uforlignelige Slick Rick, er simpelthen et af de bedste numre, jeg har hørt i lang tid. Nummeret hedder Unity, og er nok den bedste sammensmeltning af øst og vest der nogensinde er lavet, måske fordi Snoop & Slick Rick passer perfekt sammen rapmæssigt. Du kan finde Unity på den kommende LP fra the original tapemaster Kid Capri, en udgivelse jeg personligt ser meget frem til.
Ain't nuthing but a G thang baaaaby….

En anden interessant konstallation består af Mad Skillz & Mr. Eon, der har slået sig sammen på nummeret Shaquan & Eon, taget fra den kommende LP fra High & Mighty der bærer titlen Home Advantage. Rygterne siger, at den skulle være på gaden inden for en måneds tid, men det vil jeg nu se, før jeg tror det.
Home Advantage er en af de LP'er, jeg har set allermest frem til bl.a. på grund af, at det endnu ikke er lykkedes High & Mighty at lave et dårligt nummer.
It's open mic night….

Et specielt shout out til Tour De France-vinderen Pantani, der repræsenterede i ægte B-Boy stil på The Fever lørdag nat. At han dagen efter tager ud og vinder det løb han stiller op i, må bare aftvinge endnu mere respekt for manden.
Apropos Fever er den nye klub kommet ekstremt godt fra start, med rigtigt mange mennesker i huset både fredag og lørdag. Eller måske var det bare undertegnede der så dobbelt ? Representing with my drunk technique….

De af jer der har været så "heldige" at tjekke den nye Malk De Koijn fanside, har måske læst om den såkaldte Jeppe Bisgaard-saga, skrevet af en af sidens skabere, Xaviar. Sjældent har jeg set et mere perfidt og usselt personangreb, og jeg må stadig undre mig over, hvad der ligger til grund for at skrive en så gennemført sjolsk historie. Åbenbart var sagaen heller ikke noget Xaviar selv kunne stå inde for, da han netop har fjernet siden på grund af lidt uklare årsager.
Xaviar! Det er nemt nok at sidde anonymt bag computeren og svine folk til, men når det er på en sådan måde, som du har gjort det, er du nødt til at stå frem offentligt, og ikke bare sidde og gemme dig bag dit dæknavn og email-adresse. De finder dig alligevel. There's a war going on outside….

Freddie Foxxx, som fik et velfortjent comeback på Gangstarr-nummeret Militia, er lige nu ude med sin egen single, som han har valgt at kalde for Searching To Find Me. Det er altid en fornøjelse at lægge øre til en MC af hans kaliber, og nummeret er da helt klart værd at checke ud. Jeg håber personligt på, at der snart kommer en hel LP fra Freddie Foxxx, men har dog ikke hørt om nogle konkrete planer endnu. Creeping on a come-up…. Hvis du er nede med M.O.P. kan du godt begynde at glæde sig til deres kommende LP, der bl.a. indeholder gæsterap fra O.C. , Guru og føromtalte Freddie Foxxx. Der er også blevet plads til Downtown Swinga 98, så hvis du er M.O.P.-fan, bliver du under ingen omstændigheder skuffet, når pladen lander i butikkerne.
And now, 10 new off the hook joints :

This Week Last week Title Artist
1 NEW Down For Whatever M.O.P. featuring O.C.
2 NEW Unity Snoop Doggy Dog & Slick Rick
3 NEW Exclusive KRS-One & Hurricane G
4 NEW Shaquan & Mr. Eon High & Mighty featuring Mad Skillz
5 NEW Grits The Bad Seed
6 NEW Post Grammy Show Ol' Dirty Bastard
7 NEW Bananas Council
8 NEW Hidden Crate The Giant
9 NEW Chaos Godfather Don
10 NEW Cobra Clutch Ghost Face Killa

Creative for The Boulevard Connection

CYPHER ARKIV

[Back to Copenhagen Rap Spot]