#59

I came to rip with my esoteric manuscript….

Pete Rock er tilbage i bedre form end nogensinde, på årets indtil videre bedste udgivelse True Master hvor han får hjælp af ingen ringere end Inspectah Deck fra Wu-Tang og Kurupt fra DPG. Ord kan ikke beskrive den følelse, jeg fik i kroppen, da jeg hørte nummeret. En følelse der ikke har ramt mig, siden Dutchmin droppede undergrundshittet Get Your Swerve On. Nummeret starter med den vildeste intro, jeg har hørt i flere år, og derefter er det den gode Deck, der på den sygeste måde, sparker nummeret i gang med rim og flow der sjældent er hørt bedre. Pete Rock demonstrerer, at også hans skillz på mikrofonen er forbedret væsentligt, siden sidst vi hørte ham, og Kurupt slutter festen af med et vers, som selv den mest fanatiske westcoast-hader får svært ved at fronte på.
I'm a true master u can check my credentials….

Selv om det var med blandede følelser jeg modtog meddelsen om at L:Ron:Harald er blevet signet til EMI Records, skal der dog alligevel lyde et tillyke til den sønderjydske mester. Min personlige mening er, at demoen var ganske morsom at bruge et par timer på, men jeg har mere end svært ved at se, hvordan han på et helt album skal kunne holde lytterne interesseret i hans sønderjydske eskapader. Samtidig ser jeg det som et skridt tilbage for dansk rap, der langt om længe er kommet op på et fornuftigt kunstnerisk plan, men som på en eller anden led nu kommer ned på det gode gamle "haha, hvor er dansk rap dog sjovt"-niveau. U can get wit this or u can get with that….

Den Gale Pose's web-side åbnede i fredags, og hvis du endnu ikke har lagt vejen forbi, bør det være det første, du gør, efter du har læst Cypher færdig. Siden er helt klart med til at sætte standarden for fremtidige danske rapsider, og er med sin professionelle brugerflade en fornøjelse at være inde på. Endnu engang får den underskønne Hilda min uforbeholdne respekt, også for det store arbejde hun lavede med at "arkivere" alle tidligere udgaver af The Cypher jeg i tidens løb har fået skrevet. U rock on just like XFM….

D.I.T.C. er tilbage i fin form på numrene Dignified Soldiers samt Themes, Dreams & Schemes fra den LP, vi alle har ventet på, siden første gang vi hørte tale om den. Hvornår den kommer er stadig et ubesvaret spørgsmål, men hvis de i mellemtiden bare kan blive ved med at smide vilde maxier på gaden, går det hele jo nok alligevel.
AG
må for resten være en af de travlere rappere for tiden, først udgav han EP'en Full Scale sammen med Showbiz, så droppede han maxien Hidden Crate/ Hold Mines under aliaset The Giant, og nu er han så aktuel sammen med resten af vennerne fra D.I.T.C. Can I get a soulclap….

Alzheimer-klinikken er klar med deres nye demo, som jeg desværre ikke har fået endnu, men jeg har dog fået fortalt, at der på demoen er et diss til Kongehuset der har fået den meget sigende titel Horeunger. Spændende hvad Kong Winther siger til det. The saga continues….

J-Treads som du måske kender fra The Indelibles MC's er på gaden med en ny maxi der netop er udgivet på Fondle'Em Records, og af de to numre han har valgt at præsentere verden for, er jeg mest begejstret for B-siden Praise Due, der klart demonstrerer, hvorfor så mange mennesker med spænding har ventet på et solo-udspil fra J-Treads.

Enough smalltalk, time for some action :

This Weeks Phat Selection :

This Week Last week Title Artist
1 NEW True Master Pete Rock, Inspecta Deck & Kurupt
2 NEW Dignified Soldiers D.I.T.C
3 1 Down For Whatever M.O.P. feat. O.C.
4 NEW Praise Due J-Treads
5 NEW Rock'N'Roll Consequense
6 4 Crab Table Cormega feat. Foxy Brown
7 9 I Ain't Having That Heltah Skeltah
8 8 Unity Snoop Doggy Dog & Slick Rick
9 7 Force Don Scavone
10 2 Inside Job Xzibit

Creative for The Boulevard Connection

CYPHER ARKIV

[Back to Copenhagen Rap Spot]