#62

Here's a little story I got to tell….

Der bliver åbenbart ved med at blive annonceret nye koncerter næsten dagligt, og nu er det så endeligt blevet bekræftet at Smiff-N-Wesson, som i dag går under navnet Cocoa Brovas , kommer til Danmark den 29. oktober og rocker huset i Lille Vega. Bucktown, home of the original gunclappers….

Canibus droppede efter lang tids venten sin debut-LP Can-I-Bus i sidste uge, og denne LP kandiderer kraftigt til titlen som årets mest skuffende udgivelse. Produktionerne på pladen er mildt sagt kedelige og intetsigende, og de bedste numre der er på pladen, er de tidligere udgivelser How We Roll samt Second Round Knockout. En lille anekdote omkring Canibus er, at han er computeruddannet og selv har været med til at lave sin hjemmeside, der findes på adressen http://www.canibus.com. Han skulle efter sigende checke sin egen side hver dag, men måske skulle han i stedet bruge tiden på nettet til at søge efter et nyt crew at hænge ud sammen med, for det kan da kun gå galt for den talentfulde rapper så længe, han repræsenterer sammen med Wycleff - og The Refugee Camp. If I have to, I battle your whole rapcrew….

Black Star -er klar med deres debut-LP den 29. september, og på den finder du det morsommeste remake af Slick Rick klassikeren Children's Story. Mos Def har skrevet teksten om, så den nu handler om en producer, der stjæler kendte gamle beats og derefter selv genbruger dem, og hvem han mon har i tankerne her, kan man jo kun gisne om. He jacked another & another, Michael Jackson, Stevie Wonder….

Speaking of The Devil, mon den gode Puff er begyndt at svede koldsved om natten efter meddelsen om Suge Knights snarlige løsladelse fra fængslet ?
Puffy så under alle omstændigheder ikke særligt selvsikker ud, da han til MTV Video Award's blev spurgt om hans mening omkring løsladelsen. "Jeg ønsker ham alt muligt held og lykke" sagde en tydeligt nervøs Puffy , men lad os nu alligevel håbe, at der ikke bliver yderligere problemer mellem de to kamphaner i fremtiden. Can't we just all get a long….

Inspectah Deck er klar med sit første solonummer fra hans kommende LP, og nummeret som han har valgt at kalde R.E.C. Room holder lige så smukt som alt ældre materiale fra Wu-Tang. Den gode Deck har virkelig udviklet sig lyrisk, siden første gang man hørte ham, og jeg har meget høje forventninger til hans solo-LP. Der er efterhånden kommet så meget ligegyldigt gejl fra forskellige Wu-artister inden for de seneste år, at det snart må være på høje tid med en gennemarbejdet og lyttevenlig LP fra den side. Killah Hill, Killah Killah Hill….

Mobb Deep bør også snart til at ændre lidt på konceptet, hvis de vil overleve i fremtiden.Let The Gat Blow er en tand for uopfindsom, men til gengæld tager de gevaldigt revanche på nummeret The Illustrious der er helt på højde med tidligere tiders klassiske udgivelser. Vi venter spændt på næste LP fra the infamous Mobb.
Survival of the fittest….

Husk at det er på lørdag, at Alkaholiks indtager Vega, og forhåbentligt leverer et lige så rygende show, som sidste gang de gæstede Danmark. Opvarmningen bliver leveret af ingen ringere end Tash fra selvsamme gruppe, der lige har lagt sidste hånd på hans kommende solo-LP, som vi altså får fornøjelsen af at opleve numre fra lørdag aften.
No more BS, i bring it to ya raw :

This Weeks Phat Selection :

This Week Last week Title Artist
1 NEW R.E.C. Room Inspectah Deck
2 1 Ebonics Big L
3 NEW Children's Story Black Star
4 NEW Bermuda Triangle Tash
5 6 Blind Fury

Brooklyn Academy

6 5 Just Don't Give A Fuck (Remix)

Eminem

7 NEW The Illustrious Mobb Deep
8 10 Return

Brand Nubian

9 2 True Master Pete Rock, Inspecta Deck & Kurupt
10 NEW Giant Size American Cream Team

Creative for The Boulevard Connection

CYPHER ARKIV

[Back to Copenhagen Rap Spot]