#64

One Two Threeeeee, the crew is called TBC....
Mass Influence
var i Danmark i søndags for at gi' koncert, og det var vel nok Danmarks dårligst besøgte Hip Hop koncert til dato. Jeg lyver ikke, hvis jeg skriver, at der max. var 20 mennesker tilstede, inklusive de folk der arbejder på Loppen, så forståelig nok var der ikke den helt store stemning og fest. Mass Influence tog dog oplevelsen med godt humør, og betragtede det som en slags generalprøve, før de skulle i gang med deres 10 dages turné som en af grupperne på The Boulevard Connection Tour 98. So throw your hands in the air....

Jeg hører at Ol' Dirty Bastard a.k.a. Big Baby Jesus for anden gang kommer til Danmark for at gi koncert den 29. oktober i Amager Bio. Efter hans sidste skandaløse optræden, der nok var en af de dårligste koncerter, jeg nogen sinde har været vidne til, kan man undre sig over, at der overhovedet er nogen koncertbureauer, der gider hive ham til landet igen, for det kan ikke være mange mennesker, han kan trække efter hans sidste såkaldte show i København. Kære Ol' Dirty, gør os dog alle den tjeneste at fokusere på din musik, og få så udgivet efterfølgeren til dit klassiske album Return To The 36th Chamber i en rasende fart, inden du mister alt den goodwill, du har oparbejdet som medlem i Wu-Tang. It's all about me in the place to be.....

Jeg skrev i sidste uge om High & Mighty's debutalbum Homebase, og jeg skal blankt erkende, at jeg måske var lidt hurtigt ude med at skrive om kedelige numre og monotome flows. Jo mere jeg har lyttet til LP'en, jo bedre er den blevet, og når man tager i betragtning, at numrene på den båndkopi, jeg har tiltusket mig ikke engang er blevet mixet endnu, er denne LP en af de mest helstøbte, jeg har lagt ører til i år. Jeg undskylder personligt til Mr. Eon & Mighty Migh på lørdag, inden de går på scenen for at rocke huset til Turntable Technics 98. The Eastern Conference aint a man it's a crew....

Det lyriske geni Keith Murray er ved at komme i gevaldige problemer med lovens lange arm, en ikke helt ukendt situation for den charismatiske rapper. Keith Murray skulle i sidste uge påbegynde sin 3-årige fængselsdom for overfaldet på en 16-årig fan tilbage i 1995, men mødte aldrig op i retten og er derfor nu eftersøgt i staten Connecticut. Om de får nogen konsekvenser for udgivelsen af hans kommende LP It's A Beautiful Thing vides ikke, men jeg håber af hele mit hjerte at den kommer til tiden, da vi er en del fans siddende med abstinenser, blot ventende på næste udspil fra Mr. Murray. You're checking me out untill youre eyes are getting sore....

Brand Nubian er også lige på trapperne med deres nye LP Foundation, der genforener gruppen i dens originale form med Lord Jamar, Sadat X samt Grand Puba. Man kan sige meget om Brand Nubian, men det var ikke helt det samme, da Puba havde gang i sin solokarriere, og selv om Puba droppede to ganske fornuftige LP'er var denne genforening en af dem, jeg har set mest frem til i de senere år. Foundation indeholder 16 nye numre og på produktionssiden, får de denne gang hjælp fra bl.a. Lord Finesse og Premier. Jeg tror ikke på, at de når op på samme niveau som på klassikeren All For One, men mindre kan så sandelig også gøre det. Alene det at høre dem alle tre samlet igen, er et køb af LP'en værd.

And now, I bring to you:

This Weeks Phat Selection :

This Week Last week Title Artist
1 R.E.C. Room Inspectah Deck

2

Bermuda Triangle

Tash

3 Children's Story

Black Star

8

The Return

Brand Nubian
NEW Mind, Soul & Body High & Mighty
6 Giant Size American Cream Team
4

Ebonics

Big L

7

Blind Fury

Brooklyn Academy
5

The Illustrious

Mobb Deep
NEW Gunz Blazing Unkle feat. Kool G Rap

Creative for The Boulevard Connection

CYPHER ARKIV

[Back to Copenhagen Rap Spot]