#66

Here i come to safe the day... Pete Rock's nyeste LP Soul Survivor landede i min postkasse i slutningen af sidste uge, og der er ingen tvivl om, at Pete Rock er tilbage i forrygende form. Første advarsel fik vi da han droppede True Master, og selv om resten af LP'en ikke er helt på samme niveau, er det stadig en af de bedste LP'er der er kommet i år. Med gæsterap fra bl.a. O.C., Method Man , CL Smooth (den er god nok), og Black Thought fra The Roots, har Pete Rock samlet nogle af verdens bedste MC's på pladen, og ingen af dem skuffer på Soul Survivor. Jeg har fået hvisket i øret, at pladen skulle udkomme den 10. november, så hold øje med den i din lokale pladebutik.
Jeg interviewede Pete Rock i sidste uge, og han kunne blandt mange andre spændende ting fortælle, at der er planlagt en koncert med ham i Danmark i slutningen af November. Læs i øvrigt mit interview i næste nummer af det fortræffelige blad F100. #1 Soul Brother...

Sidste nyt omkring Eminem's Slim Shady LP, der stadig er en sikker Nr. 1 på The Phat Selection, er at den ifølge pålidelige kilder først udgives engang i starten af 1999. Jo flere gange jeg lytter til den plade, jo sygere bliver den, så sæt bare forventningerne i vejret til dette mesterstykke af et album.
Slim Shady, come & kill me while my name's hot...

Source har endnu engang slået til i deres perfide forsøg på at anmelde plader. Denne gang har de afleveret 5 mikrofoner til den nye LP fra Outkast, og selv om den da er ganske udmærket, har jeg mere end svært ved at se hvordan den skulle være en klassiker. Back to the lab...

Det går stadig forrygende for Wu-Tang når det kommer til at være på kant med loven. Ol' Dirty hører man om næsten dagligt, men nu er det lykkedes både Wu-Tang samt Loud Records at blive sagsøgt af en danser, der har medvirket i en af deres videoer. Hun hævder bl.a. at være blevet overfaldet og spærret inde under video-optagelserne, og selv om sådanne anklager altid skal tages med et gran salt i USA, er det dog efterhånden mere end trivielt hele tiden at se Wu-Tang forbundet med diverse lovovertrædelser.
Return to the chambers...

Canibus giver i et interview udtryk for, at han ikke kan forstå de dårlige anmeldelser, hans debut-LP har fået, og mener selv, at det er fordi folk forventede, at han lyrisk udelukkende var battle samt freestyleorienteret. Mit råd til Canibus er, at han selv prøver at gennemlytte LP'en endnu engang, og når han er færdig med det, kan han så fortælle resten af verden, hvorfor han har valgt at bruge nogle af de dårligeste produktioner der er skabt i hele 1998. Ingen tvivl om Canibus lyriske evner, men som jeg har skrevet før kræver det væsentligt bedre produktioner før, en LP holder.
Get retarded...

Jeg var i Lund i fredags for at følge næstsidste udgave af The Boulevard Connection Tour, og selv om der heller ikke denne aften var særligt mange mennesker, leverede alle grupperne nogle vilde shows. Mest imponeret var jeg af High & Mighty, der på en lille scene virkelig fik folk til at gå fuldstændigt amok over deres numre og med Bobbito på scenen til at repræsentere på Hands On Experience blev det en af de bedste optrædender jeg har set i år.

And now, it's about that time :

This Weeks Phat Selection :

This Week Last week Title Artist
1

Slim Shady

Eminem
NEW

 

Half Man Half Amazing Pete Rock & Method Man
3

Mind, Soul & Body

High & Mighty

4

The Return

Brand Nubian
5 Bermuda Triangle Tash
6

Blind Fury

Brooklyn Academy

7

Ebonics

Big L

NEW

Bloodshed LA

The Darkman

10 Gunz Blazing Unkle feat. Kool G Rap
9 The Illustrious Mobb Deep

Creative for The Boulevard Connection

OBS! Cypher kommer igen tirsdag d.27. oktober pga.ferie

CYPHER ARKIV

[Back to Copenhagen Rap Spot]