#67

I hold it down to the last frame, no doubt....


Arsonist
, der netop har gæstet bl.a. Danmark som en del af The Boulevard Connection Tour, er langt om længe blevet signet til et pladeselskab. Den heldige vinder blev Matador/ Capitol, og Arsonist er netop nu i studiet, hårdt arbejdende på numre til deres debut-LP. De forventer, at den vil være på gaden inden udgangen af 1998, da indspilningen af hele LP'en gerne skulle være overstået om en lille måneds tid. Freestyle fra samme gruppe, er samtidig travlt beskæftiget med projektet Tha Celestial Souljahz sammen med hans fætter Shabazz The Disciple, men hvornår deres LP lander i butikkerne er stadig uvist. Blaze & amaze....

Rakim er allerede i studiet igen, for at arbejde på efterfølgeren til hans comeback fra 1997 The 18TH Letter. Der foreligger endnu ingen arbejdstitel, men de producere, der indtil videre er hyret til at hjælpe en af de mest betydningsfulde rappere i historien, er DJ Premiere, Pete Rock, Kid Capri samt Clark Kent. LP'en skulle gerne være klar engang i det nye år, så det kan vi allerede nu begynde at glæde os til. Clearing my throat....

Canibus, der åbenbart har svært ved at kapere de dårlige anmeldelser hans LP har modtaget, siger, at han planlægger at udgive en EP i december med helt nye numre. EP'en skulle repræsentere Canibus som den battlerapper vi lærte at kende ham som, og DJ Premiere (endnu engang) er indkaldt som en af dem, der skal give den unge rapper hans streetcredibility tilbage. How we roll....

En af de mest respekterede rappere i Hip Hoppens historie, KRS-One , kan nu også skrive A&R på sit visitkort, der efterhånden indeholder en hel del titler. KRS er blevet ansat af pladeselskabet Reprise, og skal være med til at finde, samt udvikle nye rapartister. Samtidig arbejder han på sit nye album Maximum Strike, der forhåbentligt bliver en hel del bedre end hans sidste meget skuffende LP. Maximum Strike er planlagt til udgivelse i marts 1999. Criminal minded....

Husk at det er på torsdag at Cocoa Brovaz gæster Danmark for første gang nogensinde. Koncerten finder sted i Vega, og bliver forhåbentligt en større oplevelse end mange af de andre skuffende koncerter, jeg indtil videre har været vidne til i år. Nu da Ol' Dirty har aflyst sin planlagte koncert samme dag, er der ingen undskyldninger for ikke at møde op i Vega på torsdag. A rude awakening....

Husk endvidere at det er på lørdag at Love Hurtz afholder to års fødselsdag på Fever i Boltens Gård. Med optræden fra bl.a. Clemens , Humleridderne og DGP, er der store chancer for at det bliver en festlig aften, når Love Hurtz inviterer til årets fødselsdagfest.
Aint nuthing but flavor....

Vedvarende rygter siger at Eminem arbejder på en sang sammen med Marilyn Manson, og selv om verden har set mange mærkelige konstallationer, er denne dog en af de mere besynderlige. Hvornår nummeret skulle være på gaden vides ikke, men at det bliver Marilyn Manson featuring Eminem skulle ligge fast. Hi kids, do ya like violence....

Keith Murray har taget konsekvensen af at være efterlyst i staten Connecticut, ved selv at melde sig hos lovens lange arm i sidste uge. Murray siger stadig, at han er uskyldig i de anklager, der er fremsat mod ham, hvilket han nu får mulighed for at bevise, når retssagen langt om længe kan gå igang. Hans næste LP er stadig planlagt til udgivelse i december, så lad os krydse fingre for, at den kommer på gaden som planlagt. Keith Murray er i min bog en af de bedste og mest nyskabende rappere, der er dukket op i løbet af 90'erne, og begge hans LP'er har på hver sin måde været mindblowing.

And now, it's time to get your boogie on :

This Weeks Phat Selection :

This Week Last week Title Artist
1

Slim Shady

Eminem

NEW

 

Da Two

Pete Rock & CL Smooth

3

Mind, Soul & Body

High & Mighty

NEW

Verbalize Remix

Big Kwam

NEW

Life To The MC Remix

Mmass Influence

8 Bloodshed LA The Darkman
7

Ebonics

Big L

6

Blind Fury

Brooklyn Academy

NEW Certified Superiour Rok One
10 The Illustrious Mobb Deep

Creative for The Boulevard Connection

CYPHER ARKIV

[Back to Copenhagen Rap Spot]