#70

See me flip X amounts of styles....






En af årets mest overraskende nyheder er at Common på grund af svigtende pladesalg er blevet droppet af sit selskab Relativity. Common der indtil videre har udgivet LP'erne Can I Borrow A Dollar, Resurrection samt One Day It'll All Make Sense fortsætter ufortrødent karrieren på det såkaldte uafhængige selskab Rawkus, der ingen betænkligheder havde ved at signe ham. Rawkus lover at der ikke går lang tid før Common's første maxi for selskabet er på gaden, og jeg tror ikke vi behøver at frygte for kvaliteten af den plade, da både Common og Rawkus normalt er garanter for ganske fornuftige udgivelser. The moment of truth....


En spændende dansk udgivelse ser dagens lys i starten af december, når BMG udgiver en maxi fra soundtracket til den kommende danske film Pizza King. Maxien vil indeholde numrene Subdo The Mic med undertegnede, Off The Record med Promoe fra Loop Troop samt 4 nye kreationer fra Danmarks hemmeligeste producerteam The Prunes. Get it while u can....

DJ Muggs fra legendariske Cypress Hill må være en af de hårdest arbejdende producere i branchen. Som bekendt har han netop afsluttet arbejdet på den nye udmærkede Cypress LP IV, men Muggs er allerede nu gået i studiet igen for at arbejde på opfølgeren til hans eget soloprojekt DJ Muggs Presents The Soul Assasins fra 1997. Denne gang har han i modsætning til sidste udgivelse valg at satse på mere ukendte rappere, så når pladen engang ser dagens lys kan vi se frem til nye numre fra bl.a. Buck 50, Dilated Peoples og Infamous Mob. It's a feature presentation....

Denne uge bød på nye udgivelser fra så prominente navne som RZA a.k.a. Bobby Digital samt Kool G Rap. Bobby Digital LP'en er meget langt fra den standard man normalt forbinder med RZA, og er måske derfor en af dette års største skuffelser. Der er et par numre fra LP'en der virkelig rykker, men hvad hjælper det, når resten af pladens numre på ingen måde hæver sig over gennemsnittet for en rap-udgivelse.

 

Samme problem har Kool G Rap. Selv om jeg vil elske G Rap indtil mit sidste åndedrag på denne jord, er heller ikke hans nye album specielt anbefalelsesværdigt. Kool G Rap, der jo som bekendt er flyttet fra New York til Arizona, har på sin plade benyttet sig af fuldstændigt ukendte producerer, hvilket må siges at være et fejlagtigt valg fra hans side, da de producere, han har valgt at bruge, stadig har en masse at lære omkring produktioner. Selv om G Rap er en dygtig rapper, bliver LP'en alligevel en kedelig oplevelse grundet de intetsigende tracks han har valgt at spilde sine sublime rim over. Back to the lab again....

Malk de Koijn er snart på gaden med deres seneste udspil fra den bedste danske rapudgivelse i år, Smashhit In Aberdeen, og denne gang er det med nummeret Ørkenstorm. Glæd dig til at høre old school remixet der rykker som var vi tilbage i de gode gamle dage hvor det var lysten, og ikke pengene der drev værket. It's Malk-time....

Hvis du bor i København, så husk at checke Danmarks vildeste radioshow hver lørdag fra klokken 19:00 til 20:00. hvor DJ Typhoon og Jay-B præsenterer Ruff Rugged & Raw på frekvensen 102.9 MHz.

And now, the official walkman-rotation :

This Week Last week Title Artist
1

12 O'Clock Brooklyn

Group Home

2

 

Slim Shady Eminem

5

When I Rap

Keith Murray

 

4

N.Y.C. Everything

Bobby Digital

10

Bucktown USA (Remix)

Cocoa Brovas feat. M.O.P.

6

My Hood Affiliates

Verbal Fist

8 My Perogative Armagedon

7

Top Prospects

High T Mighty feat. Defari & Evidence

NEW

2 Way Street

Big Pun

NEW

The Attack Is On

D.V. Alias Christ

Creative for The Boulevard Connection

CYPHER ARKIV

[Back to Copenhagen Rap Spot]