#72

I don't wanna be a player, I just coach the team....

Her ved udgangen af 1998 lykkedes det Pace Won at smide en af årets bedste numre på gaden, nemlig nummeret I Declare War fra hans kommende LP Pace Won Effect. Selve produktionen er simpel men effektiv, og Pace Won dropper de vildeste rim på hans første solo-udgivelse på Rock-A-Blok Records. Pace Won er et af medlemmerne af Hip Hop kollektivet Outsidaz, som lige nu mest er kendt for at være Eminem's crew, men som rent faktisk består af bl.a. Rah Digga fra Flipmode og Young Zee som du har kunne høre på seneste LP fra Fugees.
One up in the chamber....

Rapperen Chuck D fra Public Enemy, en af de mest betydningsfulde grupper inden for Hip Hoppen nogensinde, er åbenbart blevet godt og grundigt træt af hans og gruppens pladeselskab Def Jam. Faktum er at Chuck D konsekvent omtaler Russel Simmons som Hustler Scrimmons og Def Jam som Def Scam, Chucks vrede skyldes primært selskabets modvilje mod at udsende P.E.'s nye LP Bring The Noize 2000. Chuck D annoncerede istedet at LP'en ville blive lagt på nettet i MP3-format til fri downloadning, men allerede efter et par dage havde Def Jam sat en stopper for det, og dette gjorde selvfølgelig Chuck endnu vredere end tilfældet var før. Vi venter spændt på næste kapitel i historien.
Its a dirty dirty world.....

Som de fleste nok ved har Pete Rock netop været på et mindre heldigt promotionbesøg i skandinavien, men lidt spændende er der dog kommet ud af hans rejse. Pete Rock var nemlig i studiet med svenske Petter da han var i Sverige, men hvornår resultatet af denne lidt besynderlige kombination kan høres vides ikke endnu. Verbal murder....

Man kan sige meget om Wu Tang-fans, men trofaste, det er de. Det lykkedes Method Man at sælge 411.000 eksemplarer den første uge efter udgivelsen Tical 2000: Judgement Day, hvilket kun blev overgået af Garth Brooks der solgte 1 million eksemplarer af hans nye LP. Ticaaaaaaal.....

Mens Method Man fejrer sit forrygende pladesalg, taler Ol' Dirty stadig om hvilke gæster han vil ha' med på sin nye LP, og seneste skud på stammen er ingen ringere end Madonna. Indtil videre har han bekræftet at Master P og Mystikal fra No Limit vil være at finde på LP'en, så allerede her er man klar over at man nok ikke skal forvente den samme lyd der prægede hans debutudgivelse Return To The 36th Chamber. Det store spørgsmål er vel om Ol' Dirty overhovedet får tid til at lave pladen, da han jo for det meste er optaget af diverse retssager og fængselsophold, men man skal under alle omstændigheder ikke regne med en udgivelse før sommeren 1999. Brooklyn Zoo....

Har Canibus fået så stor nedtur over manglende pladesalg og opbakning fra fans at han har taget konsekvensen af det og lukket sin hjemmeside ? Jeg har ikke kunne få adgang til den i næsten en måned, hvilket virker en smule mærkværdigt. Under alle omstændigheder håber jeg på han har brugt meget tid på at vælge et par ordentlige produktioner til hans EP Can-I-Ball? der gerne skulle komme på gaden her i december.
A hardcore artist is a dangerous man....


Meget kan man sige om DMX, og nogen hemmelighed er det heller ikke at han er ikke er en af de rappere jeg bryder mig mest om, men det er imponerende at han mindre end 7 måneder efter udgivelsen af debut'LP'en It's Dark & Hell Is Hot , allerede nu er klar med hans 2. LP der har fået titlen Flesh of My Flesh, Blood of My Blood. Pladen skulle ramme gaderne inden vi har åbnet sidste låge i julekalenderen.


And now, it's the incredible phenomenom we call :

CYPHER TOP 10

This Week Last week Title Artist
1

Bloodtype

Tragedy

 

2

 

12 O'Clock Brooklyn

Group Home

6

I Declare War

 

Pace One

 

 

3

Slim Shady

Eminem

 

4

Warning Shot

KRS-ONE

5

When I Rap

Keith Murray

NEW

Under Pressure

El Da Sensei

6

 

Bucktown USA (Remix)

Cocoa Brovas feat. M.O.P.

7

Freestyle

Half A Mil & AZ

8

My Hood Affiliates

Verbal Fist

Creative for The Boulevard Connection

CYPHER ARKIV

[Back to Copenhagen Rap Spot]