This year I declare war.... Jeg fik yderligere to numre fra den kommende Inspectah Deck LP i sidste uge, og hvis den standard holdes på hele LP'en, er der ingen tvivl om at Uncontrolled Substance, bliver den bedste Wu-LP siden Raekwons mesterværk Only Built For Cuban Links. Nummeret Word On The Street er en historie, som kun et Wu-medlem kan fortælle den, mens Show & Prove er et lidt dybere nummer, der beskriver Decks forhold til Gud og religion i almindelighed. Uncontrolled Substance er en af de LP'er, jeg har størst forventninger til i 1999, og jeg kan næsten ikke vente på, at udgivelsen lander i butikkerne i marts. I might loose control....
    En anden LP der ser ud til at kunne overraske positivt er 3. forsøg fra Nas, der har fået titlen Nas I am. Efter udgivelsen af klassikeren Illmatic, var jeg dybt skuffet over It Was Written, men nu ser det ud til at han er på rette vej igen. Nummeret Nas is like som Premier har produceret, viser Nas i hans rette element, og hvis der fandtes en Hip Hop domstol af en art, burde de tvinge Mr. Escobar til at lade Premier producere hele hans LP, for når de to går i studiet sammen, skaber de det ene mirakel efter det andet. In a New York State Of Mind....
    .... Rapperen Guru fra legendariske Gangstarr, havde en mindre heldig oplevelse, da han blev røvet af et par lokale kriminelle under en studiesession. Guru skulle hente noget i sin i bil, og udenfor stod der et par stykker klar til at hjælpe ham af med smykker for mere end $10.000. Historien melder intet om hvorvidt nogle af tyvene nynnede Just To Get A Rep under røveriet, under alle omstændigheder mener Guru's management at overfaldet var planlagt ned til mindste detalje. Stick up kids....
    Er jeg i øvrigt den eneste der undrer mig over hvor den EP med Canibus bliver af, der blev lovet udgivet i december ? Nu er hans hjemmeside kommet op at køre igen, så det ville være rart hvis han med EP'en kunne bevise at han stadig er en artist man kan kan regne med i fremtiden. 3 strikes and you're out..
   
Jeg vil tillade mig at gøre lidt reklame for et ny svensk selskab der er kommet på nettet, nemlig Morbid Records. Gør dig selv den tjeneste at besøge siden, klik dig ind på sektionen lydfiler, og lyt til svensk Hip Hop når det er mest imponerende.
Respect is due....
    Som sædvanligt bringer jeg seneste nyt omkring Group Home og i særdeleshed Lil' Dap, og seneste nyhed er at Dap har indspillet et nummer med Shabazz The Disciple der vil være at finde på hans kommende solo-LP. Det er en anderledes kombination, når man tænker på hvor dyb og eftertænksom Shabazz er modsat Lil' Dap's mere gadeorientede tekster, men det skal blive spændende at høre hvad de to har fået kreeret i studiet. BK BK till' the day that we die....
    Gruppen der tidligere gik under navnet Blackmoon, men som af forskellige årsager nu blot hedder Buckshot, 5 Ft & Evil D, er i topform på deres seneste nummer Onslaught hvor de i omkvædet får hjælp af Busta Rhymes. Dette nummer læner sig tæt op af lyden fra deres første LP Enta Da Stage, og lover godt for deres længe ventede LP Warzone, der burde være i butikkerne inden længe. Efter en del magre år for Hip Hoppen mht LP'er, ser det ud til at 1999 kan blive året, hvor vi igen kan købe albums, der er værd at lytte til i mere end en uges tid.
    And now ladies & gentleman, it's showtime :
   

 

Creative for The Boulevard Connection
LÆS OGSÅ TIDLIGERE UDGAVER AF CYPHER! COPENHAGEN RAP SPOT
www