Unstoppable.... Som det første sted i verden, kan du i Cypher læse om den nye LP fra Mobb Deep, der meget passende har fået titlen Murder Muzik. LP'en er en meget dyster og mørk oplevelse, baseret på minimalistiske produktioner kombineret med specielt Prodigys talent for at skabe en stemning på numrene. LP'en er uden tvivl en slags oprør mod de mere lettilgængelige rap-LP'er, der er på gaden i dag, og kræver en stor vilje fra lytterens side til at begive sig ind i det univers The Infamous Mobb kreerer. Det er en nydelse at lægge ører til Murder Muzik, der på mange måder er en anderledes og nyskabende Hip Hop-LP. pladen udkommer i april.
Quiet storm.....
    Wu Tang-imperiet har vel ikke udgivet en helstøbt LP, siden GZA kom på gaden med Liquid Sword, men nu er Inspectah Deck klar med sin debut-LP Uncontrolled Substance, der er en plade af meget høj klasse. Deck genskaber, med sit flow og valg af produktioner, den helt specielle Wu-lyd, som var at finde på f.eks. Enta Da 36th Chamber og Only Built For Cuban Linx, og det er nærmest en lettelse at konstatere, at Wu Tang stadig kan levere varen. Uncontrolled Substance skulle gerne være på gaden i starten af april, og jeg kan kun anbefale et køb af dette lille mesterværk. Buckshot to the speakers....
    Brainsick Mobb er på gaden med deres debut-LP, og så vidt jeg ved, er det kun muligt at få den på vinyl, hvilket er forholdsvis usædvanligt i vore tider. Jeg har endnu ikke fået hørt den, men hvis de holder standarden fra deres tidligere udgivelser, er der ingen tvivl om, at det er plade, der er værd at investere i. U front get your wig pushed back....
    Jeg har fået danske Acorns nyeste CD, der bærer titlen Cold Minds And Gold Minds, der er en udmærket engelsksproget LP fra en dansker. Den bliver dog lidt monoton i længden grundet de meget enslydende produktioner, men der er ingen tvivl om, at der er fremtidsmuligheder i Acorn.
Homemade brainbombs.....
    Det er sjældent jeg gider spilde tid på plader jeg decideret ikke kan udstå, men med den nye udgivelse fra Foxy Brown vil jeg dog alligevel gøre en undtagelse. Chyna Doll er nemlig en af de dårligeste plader, jeg har lyttet til i lang tid, så du skal mere betragte dette som en advarsel end som en anmeldelse af makværket. Foxy lyder træt og uinspireret, produktionerne er kedelige og intetsigende, og det eneste positive, der er at sige om udgivelsen er, at coveret kunne ha været værre.
Its time to lay down the mic....
    Ugens helt store spørgsmål, i de kredse jeg kommer, har været : Hvem er Jonny Hefty??? Så vidt jeg har kunne læse mig til, er han en del af Mørkemændende fra Jylland, men hvis der er nogle der har flere informationer om manden med det vildeste navn i Danmark, er de mere end velkomne til at droppe mig en mail. Jonny Hefty for president, and I aint joking....
    Svenske Loop Troop er blevet kraftigt inspireret af Non-Phixion's I Shot Reagan på deres bud på et svensksproget rapnummer. Jag Sköt Palme påstår de, og du kan lytte til det på hjemmesiden DJ Eclipse administrerer.
    Det er slut med The Phat Ten Ones, i stedet nævner jeg nu numre jeg lyttter til lige nu, uden særlig rækkefølge:
   

 

Creative for F.Y.I.
LÆS OGSÅ TIDLIGERE UDGAVER AF CYPHER! COPENHAGEN RAP SPOT
www