forside | sure shots | cypherarkiv | back to Rapspot

U aint a thug cause u got a tattoo.... Så har første hyldestsang til netop afdøde Big Pun set dagens lys, og det er ingen ringere end Melvin Flynt The Hustler himself, der har været i studiet og indspille en sang til ære for Punisher. Omkvædet er måske lige en tand for sukkersødt efter min mening, men ellers er det helt rart at høre Noreaga prøve på at være en smule seriøs. Apropos Big Pun og Nore, så er nummeret "Clap Your Hands", indspillet sidste år med Royal Flush, endelig udkommet på whitelabel. En nyhed der uden tvivl vil glæde Jay-B, der har måtte høre om nummeret siden det lykkedes ham at overspille det på mit bånd for mange måneder siden. Puerto rocks....

Vi blir ved Noreaga et kort øjeblik, for CNN er lige på trapperne med deres nye lp, der ser ud til at blive en af årets helt store bomber. De numre jeg har hørt indtil videre er off the hook, og specielt tripper jeg lige nu over "This Is For The Hustlers", der er lyden af CNN når de er i topform. Man skal heller ikke kimse af deres freestyle på seneste mixtape fra DJ Clue, da de her dropper linjer der nok ikke går i glemmebogen lige med det samme. I came home kindda arrogant, can u blame me....

Der har været talt meget om den nye lp fra Common, og nu har jeg langt om længe fået tiltusket mig et eksemplar af Like Water For Chocolate. Jeg har svært ved at se det helt fantastiske ved lp'en, for mig at se lyder Common mere og mere som en rapper hvis største drøm det er at droppe solokarrieren og blive fuldgyldigt medlem af The Roots. Der er sikkert mange der vil falde i svime over lp'en, men gennemgående syntes jeg den er røvsyg og slet ikke i nærheden af hvad jeg forventede af en rapper som Common. I used to love H.E.R....

Til tider skriver jeg om ting der er totalt ligegyldige i Cypher, og derfor vil jeg også lige nævne at Black Rob er på gaden med hans debut-lp Life Story. Måske af en de mest intetsigende lp'er der udkommet i meget lang tid, eneste nummer der virkelig er værd at spille er "Whoa" der dog også har kørt i heavy rotation på mit anlæg i et stykke tid. The Cypher is like whoa....

Langt mere interessant er det at Big Noyd er ude med et nyt nummer med titlen "QU", endnu et hyldestnummer til Queensbridge, og er der noget vi aldrig bliver trætte af er det netop hyldestnumre til QB. Noyd har udviklet sig meget rapmæssigt de seneste par år, og han leverer endnu engang varen på en produktion det ville undre mig meget hvis ikke Havoc var ansvarlig for. Nu vi er ved Queens, skal der lige gives props til Cormega, for hans fantastiske læserbrev i seneste udgave af Vibe, der kan man vist tale om at droppe science. I'm from Queens....

For første gang i lang tid er der kommet et godt nummer fra Nas, "Teenage Thug" byder på lyrik fra ham som i de gode gamle dage, da han stadig var Nasty og endnu ikke led af de personlighedsspaltninger han har kæmpet med siden. På "Teenage Thug" får han hjælp af Nay Shaun, der lyder som en rapper der går en stor fremtid i møde, desværre har jeg på nuværende tidspunkt ingen anelse om hvornår nummeret udkommer. Rhymes cash weed cars....

Jay-Z's kronprins Beanie Siegel er ude med hans debut-lp The Truth, og det er faktisk et ganske glimrende album han har fået skruet sammen. Numre som "Who Want What", "The Truth" og "Mac Man" skal han ikke høre et ondt ord for, til gengæld har jeg det lidt sværere med f.eks. "Mac & Brand" hvor Scarface yder vokal assistance. Som bonus på lp'en får man det meget omtalte Jay-Z nummer "Anything", hvilket nok betyder at Beanie Siegel er forholdsvis sikker på at kunne hænge en platin-plade op på væggen inden længen. Who the fuck want what....

And now, the shit I cant remember we played last weekend:
sure shots

Creative For F.Y.I.