forside | sure shots | cypherarkiv | back to Rapspot

It's anotha official Queens edition.... Så lykkedes det mig at få fingre i lp'en fra Ali Vegas, og den må siges at være en fornøjelse ud over det sædvanlige. Mange, inklusiv undertegnede, har sammenlignet Vegas med Nas som han lød på Illmatic, men selv om lp'en er af meget høj kvalitet, er den dog ikke helt på højde med første lp fra Nas. Der er dog masser af fantastiske øjeblikke på lp'en, check numre som "It's Like That", "Queens", "Gangsta's Life", og "It Aint Hard To Tell" som bevis for at Ali Vegas bliver en af de mest omtalte mc's i år 2000. Forvent albummet på gaden inden for de næste par måneder, dog er der endnu ikke en officiel release dato på lp'en. I'm from Jamaica Queens....

Lidt sent omtaler jeg Essensens glimrende ep Det Væsentligeste Væsen, der er noget så usædvanligt som en dansk plade jeg kan holde ud at høre på. Joe True fremstår mere og mere som en af Danmarks bedste rappere på modersmålet, og hans lyriske kvaliteter bakkes fortrinligt op af velproduceret funk-lir fra Nick Styles. Læg dertil pladespillerfærdigheder fra ingen ringere end Mugge Vejmand, og du har en af de mest spændende grupper i landet lige nu. Netop fordi Essensen leverer kvalitets-hip hop, er det næsten 100% sikkert at de ikke bliver bemærket af de brede massser, men på en eller anden måde har jeg på fornemmelsen at gruppen har det fint med det. Hvud hvud....

Big Puns nye lp Yeeeah Baby er klar til udsendelse, men desværre er den slet ikke i nærheden af standarden på debut-udspillet Capital Punishment. For mig lyder det som om at Pun på mange af numrene har svært ved at holde takten, produktionerne er en lille smule standard, og i det hele taget mangler pladen en stor del af den charme forgængeren havde. Der er selvfølgelig lyspunkter på Yeeeah Baby, men også mange numre der aldrig burde ha' fundet vej til lp'en, så generelt er albummet en mere eller mindre ligegyldig affære der sagtens kan undværes. Surgery with the chainsaw....

M.O.P. er også ved at være klar med en ny lp, og det fejrer de ved at udsende maxien "G-Building". De overrasker på ingen måde, så hvis du fan af M.O.P. er der garanti for at du ikke bliver skuffet. Jeg kender dog mange der har svært ved at forholde sig til deres rapstil, og de vil givet vis ha' problemer med at se hvorfor "G-Building" er så utroligt et nummer som det er. Yeah we like it raw....

Mixtape-dj'en Tony Touch, går meget snart kollegaen dj Clue i bedene, og udsender en lp som han selv er hovedansvarlig for. Første maxi er ude nu, og på nummeret "The Piecemaker" er det ingen ringere end Gang Starr der giver ham en hjælpende hånd med på vejen. Det er der kommet et helt utroligt nummer ud af, Guru fyrer den af som aldrig før, mens Tony Touch laver omkvædet så man nærmest bliver blæst væk fra højtalerne når "The Piecemaker" er på. Hvis dette nummer indikerer standarden på den lp der er på vej, er der virkelig noget at glæde sig til. The incredible dj....

Old school rapperne Slick Rick og Dana Dane, er gået sammen på nummeret "The Godfather", der et godt gammeldags pimp-nummer, der ikke handler om meget andet end de to rapperes færdigheder som macks. Rapmæssigt er det er noget af det bedste jeg har hørt fra Slick Rick i lang tid, og noget af det eneste jeg har hørt fra Dana Dane i mange år, men også han leverer ganske glimrende vers på "The Godfather". Pimping aint easy....

En ny rapper med navnet Big U er på gaden med nummeret "Coming Home", og eneste grund til at jeg omtaler det, er at Cormega er med som gæsterapper på sangen. Big U er ikke noget at skrive hjem om, en helt igennem ordinær rapper der får svært ved at få sig en stor karriere, mens Cormega som sædvanligt velsigner os trofaste følgesvende med et vers af meget høj kvalitet. Jeg kan næsten ikke vente på at hans lp kommer, og hvis vi er meget heldige er den på gaden inden efteråret. Whut up wit Mega did ya see him.....

And by the way, til alle fans af FC Midtjylland, fuck yall!!!!!

And now, my soundtrack when I drink away the the pain:
sure shots

Creative For F.Y.I.