RapSpot.dk

Gangrene – ‘Vodka & Ayahuasca’ (album)

SPOL OP! — Wed, 25 Jan 2012 09:04:08 +0000

Både Oh No og Alchemist har altid været to ekstremt arbejdsomme herrer, med mange projekter bag sig. Hvor Oh No altid har repræsenteret den mere alternative del af hiphop-scenen, så er Alchemist nok mest kendt for sit langvarige samarbejde med den hårde east coast-scene, særligt Mobb Deep. De senere år er Alchemist dog selv søgt hen mod rappen, hvilket har ført ham sammen med Oh No og det ekstremt vellykkede og oversete Gangrene-projekt.

Nu er de så klar til at præsentere deres andet fuldlængde album under Gangrene-navnet, og det første som slår en, er hvor ekstremt kompromisløst albummet egentlig er. Det psykedeliske univers og de skæve produktioner gennemsyrer hele albummet, og på mange måder er det et decideret ubehageligt og ikke-indbydene bekendtskab, som samtidig er ekstremt tilfredsstillende og fascinerende. I den henseende er albummet nok en meget god repræsentation af præcis hvordan en cocktail bestående af vodka og den berygtede Ayahuasca-drik tager sig ud i lydformat, og hele albummet fremstår mest af alt som et langt psykedelisk trip.

At begge kunstnere – eller i hvert fald Alchemist – først og fremmest er producere, går bestemt ikke ubemærket hen. Idet produktionerne uden tvivl fungerer som omdrejningspunktet og tematisk rød tråd for albummet. Dette skaber uden tvivl et lidt distanceret forhold til selve rappen, der ofte ikke rigtig formår at skille sig ud fra de meget karakteristiske produktioner, som mest af alt kan beskrives som en blanding af psykedeliske sci-fi-film fra 50′erne og 60′erne blandet med noget Scooby Doo fra slut 60′erne og start 70′erne, og tilsat lidt undergrunds jungle-slashere fra 70′erne og 80′erne. Albummet fungerer faktisk i høj grad som en syret film-noir, der fremprovokerer et væld af billeder og referencer, som går langt ud over hvad der reelt set rappes om.

Detaljeringerne i produktionerne er enorm, og der er virkelig gået meget arbejde i at skabe effekten af det perfekte psykedeliske trip. Et markant eksempel er på flere af de små skits imellem hvert nummer, hvor der konstant bliver skiftet mellem højre og venstre kanal, så jeg – da jeg hørte albummet med høretelefoner – nærmest blev helt søsyg og svimmel. Det var en ekstremt syret oplevelse, som jeg faktisk aldrig har oplevet udført på den måde, og selvom det ikke fungerer helt lige så godt på et decideret højtalersystem, så er det en fantastisk detalje, som gør oplevelsen af albummet meget intens, når man fordyber sig i det.

Nu skal det bestemt ikke forstås som om, de rapmæssige aspekter ikke er af høj kvalitet, men der skal ikke være tvivl om, at både Alchemist og Oh No ønsker at man skal fordybe sig i det intense produktionsmæssige univers, der på sine knap 40 minutter kræver ekstrem meget koncentration, den korte spilletid til trods. Både Alchemist og Oh No har begge udviklet sig til ekstremt potente rappere, men alligevel er det først når gæsterne træder til, at albummet bliver særligt interessant, idet der skabes nogle nødvendige afbræk.
Alchemist er desværre en rimelig monoton rapper, og selvom det måske ikke kan forventes at han skal hamle op med gæster som Kool G. Rap, Roc Marciano og Prodigy, så ville albummet måske have fungeret bedre, hvis både Oh No og især Alchemist var trådt lidt mere i baggrunden rapmæssigt, og i stedet havde overladt raptjansen til andre artister… især Sean Price falder mig ind, som en oplagt kandidat.

Bortset fra det, så er ‘Vodka & Ayahyasca’ et fantastisk bekendtskab, mange vil nok blive afskrækket af de intense produktioner, men dem som giver albummet den fornødne opmærksomhed, vil uden tvivl blive ved med at vende tilbage efter endnu en tår af den psykedeliske drik.

4 ud af 6 spots

Bumsestilen – ’Ude af trit med flokken’ (album)

Jaycob — Wed, 04 Jan 2012 09:47:14 +0000

’Ude af trit med flokken’ er et todelt værk, hvor første del udkom i 2010 på vinyl. Anden del er nu på gaden samtidigt med en samlet cd-version med et par bonusnumre, der gør det til en langspiller på tyve skæringer. Bumsestilen har altid kørt deres eget ræs uden at følge en bestemt opskrift, og er stadig kørende på kærlighed til musikken.

Bumsestilen vandt den hedengangne konkurrence DM i Dansk Rap i 1999. Dengang var rapperen Busse også inkluderet, men her over 10 år efter er det heldigvis kun Thomas T, der er talerør for gruppen. Swab er produceren bag, der bevæbnet med sampler, synthesizere og behændige cuts, har skabt en rå og varierende lyd. Det er på lydsiden, at Bumsestilen har udviklet sig mest henover årene. I forbindelse med den samlede cd-version har musikken fået en moderne optimering, hvor Swab leger med forskellige inspirationskilder. Det er blevet mere råt, og selvom det er et langt album, så er lyden afvekslende med eksperimenter fra rock, punk, reggae og et stort elektronisk strejf. Swab har fået licens til at gå hele vejen, og det udnytter han, men indimellem også lidt for overgearet.

Thomas T er manden på mikrofonen, og han sørger for at holde Bumsestilen helt nede på jorden uden at blive alt for højtravende. Han har altid været en rapper, som var underholdende at lytte til, fordi hans varemærke var en garanti for humoristiske punchlines med selvironi og ydmyghed. Han er stadig en slags stand-up rapper, der kan få folk til både at nikke med nakken og trække på smilebåndet. Når Thomas T folder sig rigtigt ud på de battle-punchlines baserede tracks, så topper ’Ude af trit med flokken’ som på ’Psyko funk’ eller ’At være’;

”Jeg kan ikk´ synge, men jeg giver jer en opsang/ Det er Thomas T, jeg er verdensberømt i hvert fald i min opgang”. – ”Nu om dage vil de fleste rappere hellere blive set end hørt/ Det er sex, vold og stoffer, det er mærke-tøj og lækkert hår/ Eller er rap nu om dage bare en joke jeg ikk´ forstår?”.

Eller når Swab brillerer med et fængende beat på ’Bakkens top’, og Thomas T dropper flere underholdende punchlines;

”Det er Bumsestilen, ingen kan flowe tighter/ Jeg er ikk´ tabt bag en vogn, det er mig, der er co-driver/ Har knap råd til bussen, men jeg er godt op at køre/ Hvis mit rap det er noget lort, så har I lort i jeres ører”. – ”Rap-musik er ligesom fisse, man bør vide, når man skal trække sig”.

Hans tekster er interessante, fordi han næsten altid har et lille sprogligt twist eller en humoristisk vinkel, der giver sangen noget ekstra. Han balancerer på en linie mellem direkte battle-blær til mere Piet Hein-agtige små aforismer, når han reflekterer over livet. Det sker f.eks. på ’Livet stinker’; ”så jeg holder mig for næsen”, eller med et ’Hoved fuld af stress’ – ”Prøver på at drukne mine problemer, men de kan svømme”. For Thomas T vil nok ikke sættes i en punchline-MC kategori, så han har helt sikkert bevidst forsøgt at sprede emnerne for at vise, at han kan mere end at være en blærerøv. Emnemæssigt er det en god blanding mellem fest og ballade og mere modne og personlige tracks, der dog alle er mere eller medmindre punchline baseret.

Det er battle-blær numrene, der er Bumsestilens stærkeste side, men variationen gør, at de også bevæger sig over historier om livets besværligheder på ’Skridt for skridt’ til problemer med kvinder på ’Tøzer’ og ’Dronningen af rendestenen’. Der køres videre til en kritik af de såkaldte politiske rappere på ’Korthuset’ og musikindustrien på ’Ugens uundgåelige’. Thomas T holder stilen helt ind til benet, men hans lidt oldschool flow og ensformige stemmeføring bliver lidt anstrengt hele pladen i træk.

Til gengæld er der et glædeligt genhør med Sphaeren på ’Overset undervurderet’, og Supardejen medvirker alene på ’Lad det drop’. Her har Swab sammensat en skæv og rocket produktion der passer til Dejen, der også stadig forstår at gøre sig til på et track. Der bliver desuden flirtet med reggae sammen med Kong Salami på ’Kammerater’, der er med til at afslutte det hele glimrende.

Bumsestilen skal have respekt og især Thomas T for stadigvæk at levere på mikrofonen. De er ’Ude af trit med flokken’, fordi de stadigvæk formår at gøre sig bemærket i mængden. Der er måske ikke de store overraskelser eller fornyelser, men det er solidt håndværk fra den gamle skole. Forventningerne bliver indfriet i det fuldendte projekt, der ikke skuffer deres fans.

4 ud af 6 spots

RapSpots årsliste: Det bedste og værste fra 2011

Falco Lamb — Sat, 31 Dec 2011 00:56:06 +0000

Så nåede vi igennem 2011, og som altid har RapSpots hiphop-elskende redaktion grundigt overvejet hvilke udgivelser, der har været værd at snakke om i år – på godt og ondt. Here goes!

Top 5 US-udgivelser
1. Tyler, The Creator – ‘Goblin’
Ud af det blå kom en vestamerikansk teenage-goblin fra helvede og rystede og chokerede hele hiphop-landskabet og dets fans i en grad, som ikke er set mage i årevis. Mange hiphop-fans har afskrevet OFWGKTA som noget hipster-shit, eller er blevet skræmt væk af meningsløse sammenligninger med Wu-Tang. Men det er en skam, for det fortjener de virkelig. Lyt til ’Goblin’, sæt dig til rette i samtalerummet hos Tyler og hans psykiater. Hør den unge mand fortælle om ninja-attentater, sin bedstemors sofa, kærestesorger, delfinsex og sandwiches. Det er fantastisk. God damn, Goblin!

LÆS ANMELDELSE

2. The Roots – ‘Undun’
Verdens bedste hiphop-band har endnu engang leveret et album, der er så bundsolidt, at nærmest ingen kan synes dårligt om det. The Roots var også #2 på vores liste sidste år, hvilket vidner om en gruppe, der både leverer høj kvalitet og kvantitet. ’Undun’ er et suverænt koncept-album om en fiktiv ung mand, der vælger de forkerte veje i livet. Ikke bare er her næringsfuld audio til øregangene, det er rent lyrisk også en åben plade, man kan boltre sig i, langt ind i 2012. Skønt. Men for f*#cks sake, hvorfor udkommer den ikke på vinyl? Har ?uestlove ikke et ma’fuckin’ pladebibliotek i sin kælder??

LÆS ANMELDELSE

3. Jay-Z & Kanye West – ‘Watch The Throne’
Kanye og Jay på samme album. Det kunne umuligt gå galt, og det gjorde det bestemt heller ikke. ’Watch The Throne’ er fyldt med musikalske topskud fra to af genrens absolut mest kompetente og dominerende artister i nyere tid. Der er næppe et eneste nummer på denne udgivelse, man kan beskylde for at være ringe. Sæt denne skive på, og dine højtalere får royal behandling fra ende til anden. Selv coveret er forgyldt. Suverænt. Men igen. Vinylen! Hvor er vinylen?!

LÆS ANMELDELSE

Her er, hvad vi ellers synes amerikanerne kunne i år:

Pharoahe Monch – ‘W.A.R. (We Are Renegades)’

Hassaan Mackey & Apollo Brown – ‘Daily Bread’

Og så har redaktionsmedlemmer også mumlet noget positivt om:
Atmosphere – ‘The Family Sign’, The Game – ‘The R.E.D. Album’ (LÆS ANMELDELSE), og Beastie Boys – ‘Hot Sauce Committee Part 2′

Top 5 danske udgivelser
1. Malk De Koijn – ‘Toback To The Fromtime’
2011 har været et år for landets helt tunge navne, som næsten alle har udgivet plader, og det kan mærkes på kvaliteten.
Førstepladsen går til Malken, der suverænt vandt RapSpots afstemning. Gudskelov kunne trioens comeback-plade leve op til de umenneskelig høje forventninger, deres fans havde til dem.
Tag din ’Pige, Girl’ i hånden, ’Klap din Hoddok’, tune ind på ’Radio Vojens’, lyt til ’BAB Melkon’ og find ud af hvorfor Melkon S er så guddommelig cool. Tag det fra Blæs Bukki, der i skikkelse af Rulle Rukbrød leverer sin karrieres måske bedste præstation. Malks toback! LÆS ANMELDELSE

Men det er bestemt også værd at tjekke op for resten af navnene på listen:

2. Per Vers – ’EGO’ LÆS ANMELDELSE

3. Suspekt – ’Elektra’ LÆS ANMELDELSE

4. L.O.C. – ’Libertiner’ LÆS ANMELDELSE

5. Trepac – ’Fatamorgana’ LÆS ANMELDELSE

Bobler: Marwan – ’Mennesker’ LÆS ANMELDELSE

Bedste koncerter
Malk de Koijn, Tap 1 – LÆS ANMELDELSE
Elzhi, Stengade LÆS ANMELDELSE
Rick Ross, Vega LÆS ANMELDELSE
Atmosphere, Roskilde LÆS ANMELDELSE
J. Cole, Vega LÆS ANMELDELSE

Årets bedste Mixtapes
Elzhi – ‘Elmatic’
Pusha T – ‘Fear of God’
Curren$y & Alchemist – ‘Covert Coup’
C-Rayz Walz – ‘All Blvck Everything’
XV – ‘Zero Heroes’

Årets Hardcore udgivelser v/ Falco Lamb.
Reef The Lost Cauze & Snowgoons – ‘Your Favorite MC’
Black Milk & Danny Brown – ‘Black & Brown’
Slaine – ‘A World With No Skies 2.0’

Årets største skuffelser v/ Spit Q og Toobs:

Bad Meets Evil – ‘Hell: The Sequel’ LÆS ANMELDELSE
Lil Wayne – ‘The Carter IV’ LÆS ANMELDELSE
Lupe Fiasco – ‘LASERS’ LÆS ANMELDELSE
Jedi Mind Tricks – ‘Violence Begets Violence’
DJ Shadow – ‘The Less You Know…’

Årets danske nyskabelse v/ Køhl

Det politiske strichtly underground pladeselskab: Kontrafon. Med udgivelser som Raske Penge & Klumben (Bor her / Rundt), Topgunn & Klumben “Du er en Lort” mv. / Dancehall stickup.

Årets what the fuck begivenhed v/ Spit Q
Canibus leverer sløjt distrack til J. Cole og undskylder umiddelbart efter i en video, der ligner noget der ikke skulle have været offentliggjort.

Årets hipstermagnet v/Toobs
OFWGKTA
Kidd
Mac Miller

Årets ‘hvad-kan-de-stadigvæk-lave-musik?!?’:
Mobb Deep – ‘Dead Man Shoes’

Årets beatmaker anbefaling v/ Julaw:
Gramatik. Han repper NY, men kommer fra Slovenien.

Årets Rapspot-rant v/ Papi
Forfattet af Ed Lover, 23. juni klokken 12:13
“Vores samfund belønner pikslikkerne, sådan har det altid været og sådan vil det altid være(i hvert fald så længe det har den struktur). Hvis du vil bemærkes i vores samfund skal du flex med pøblen, ride med på bølgen og i vores tidsalder først og fremmest være dygtig til at iscenesætte dig selv. (….)
Hvorfor skal jeg bruge min tid på at lytte til nogle drenge der har hype, men ingen skills, når der findes så meget dope shit derude at lytte til? OG HVORFOR FUCK SKULLE JEG BRUGE TID PÅ AT SE INTERVIEWS MED BØRN DER VAR I FARS PUNG MENS JEG SPILLEDE PIK TIL PEPA? (…)
Det er populær kultur. Hipster rap. Fuckin microwave popcorn ass skotsktærnede bæltetaske-overskulderen-bærende små tomme skaller all bling no skills…
Don’t belive the hype!!”

Forkortet af red. Læs hele indlægget her

Årets vigtigste RapSpot-boardindlæg, måske nogensinde, ever v/Papi
Forfattet af Ruuuuuuuuuuu, 9. februar klokken 02:16
“Nogensinde nogen af jer der har tænkt over hvor nice et dyr spækhuggeren er? ok lidt hurtig basic info.
Først og fremmest: Spækhuggeren er ikke en hval, det er en delfin. Ikke noget gay-flipper-lort tho, men like den mest badass fucking delfin you could ever imagine.
Check f.eks: Spækhuggere finder, jager og dræber hvidhajer for at æde deres lever. Hvidhajer er 7 meter lange, 2 tons tunge DRÆBERMASKINER – men spækhuggeren du ved.. Den er pisse ligeglad. Den fucker dem som Joe True fuckede FIP og dét UDELUKKENDE for at æde deres lever… Hvorfor? Fordi at de synes at den SMAGER FUCKING GODT! (…) Dyrk lige at den ALDRIG har dræbt mennesker før den bare FIK FUCKING NOK af en fucking irriterende træner i et bassin. ALDRIG. Hvorfor? Fordi den er smart nok til at vide at den er kongen af ALT under vandet og kan fucke med ALLE som det passer den (ink. de store hvaler på 100+ tons…!!) – bare IKKE mennesket – fordi vi har syge maskiner som den ikke kan fucke med.
Dertil kommer at de bare er hjernedødt graciøse og nice at se på. Og søde (overfor mennesker – overfor alle andre arter er de fucking frygtindgydende og noiaen).
SPÆKHUGGERE”

Forkortet af red. Læs hele indlægget her.

Redaktionen vil godt sige farvel, tak for alt og R.I.P. til Aarhus Took It.

Vi vil også rigtig gerne høre, hvad du synes om vores årsliste, og se hvordan din ser ud. Det sker lige her!

Se også sidste års liste her, samt 2006, 2007, 2008 og 2009.

GODT NYTÅR!

The Roots – ‘undun’ (album)

Gæsteskribent — Tue, 20 Dec 2011 12:37:53 +0000

The Roots har taget et musikalsk skift over i en helt ny vejbane med deres første konceptalbum, ‘Undun’. Konceptet er unikt og bygger på en semi-fiktiv karakters liv, ved navn Redford Stevens. Igennem hans liv og igennem albummet kommer han til at stå overfor forskellige valg, som mange står overfor i livet. Han har muligheden imellem at gå den rette vej, med et ikke engang middelmådigt liv, da han er fra ghettoen, eller at blive kriminel. Redford vælger den kriminelle løbebane.

‘Undun’ er spækket med tracks, som vil give dig stof til eftertanke. Det er et vanedannende album, og varen bliver leveret på den onde klinge. Den første single, som blev udgivet, var ‘Make My’ feat. Big K.R.I.T. & Dice Raw. Krits vers er ikke fra Redfords synsvinkel, hvorimod alle Black Thoughts vers på pladen er set igennem Redfords øjne:

”My splaying got me praying like a mantis/
I begin to vanish, fell the pull of the blank canvas/
I’m contemplating that special dedication/
To whoever it concern, my letter of resignation/”

‘Lighthouse’, ‘On Time’ og ‘The Otherside’ er numre, som har en tydelig ting tilfældes. Der er et sammenspil imellem selvfølgelig ?uestloves trommer og så et andet specielt instrument, eksempelvis klaver, keyboard eller elguitar. Det gør mange af numrene enkle, men de sidder også fast i hukommelsen. Det lyder så simpelt, men det er et højt og svært produktionsniveau. Oven i det kommer der de lyriske aspekter ved hver sang, som når Black Thought rapper på ‘One Time’:

”Not a thing I fear besides fear itself/
This is clearly a lesson learned for someone else/
Reach for the crown of thorns upon the shelf/
Cross around my neck, I’ve been taught by stealth/”

Man går aldrig galt i byen med Black Thoughts lyriske finesser, flow og metaforer. På tracket ‘I Remember’ hæver han sit niveau yderligere, og skinner igennem med:

”It’s only human to express the way you really feel/
But that same humanity is my Achilles’ heel/
A leper can’t change his spots and never will/
So I’m forever ill/”

Der er mange numre, som giver kolossal mening, man skal dog som Roots-fan vende sig til de instrumentale numre, som er med på pladen. Som introen ‘Dun’, der er et instrumentalt nummer, som jeg ikke kan vende mig til. Når det så er sagt, synes jeg, at instrumentalnumrene er et sats, som The Roots er kommet godt ud af.

Kender man rødderne fra Illadelph, ved man også, at Dice Raw har været med på mange albums, og hver gang har leveret og overrasket. Specielt i år. Et bemærkelsesværdigt vers fra ham, er det i ‘Tip The Scale’:

“Lot of niggas go to prison, How many come out Malcolm X?/
I know I’m not, shit, can’t even talk about the rest/
(…)
Only two ways out, digging tunnels or digging graves out/”

Dice skinner også på ‘Lighthouse’:

”A feeling comes into my heart I start believing that/
I actually might survive through the evening/
Survive on my own thoughts of suicide that’s competing/
With thoughts of tryna stay alive, which been weakened/
By the feeling of putting on a smile, while being beaten/”

Udover at finde Dice Raw på hele fire tracks, er Phonte, Bilal Oliver, Greg Porn og Truck North medvirkende. Man finder også instrumentaltracket ‘Redford’ fra singer-songwriteren Surfjan Stevens, hvor The Roots ikke medvirker.
Lytter man til Greg Porns vers på ‘Kool On’, får man en længsel efter at høre et soloalbum med ham. Det var i hvert fald det, jeg fik, da jeg hørte:

”Good times is in the cards, Living on borrowed time/
I’m paying the extra charge, To feel like something small is worth a hundred large/”

Det her album er så gennemført, at jeg uden tvivl vil sige, det er et af årets bedste hiphop-udgivelser. Når vi runder 2012, vil dette album helt sikkert ligge i min top 3. Højst sandsynlig på en førsteplads, men lad os nu vente og se, for der kommer stadig udgivelser i december.

Jeg vælger at give det seks spots. Lige ud. Køb pladen, ellers vil du fortryde det.

6 ud af 6 spots

Ord: Anders ‘Don’ Knudsen

Rap Slam Part2 på Svalegangen i Århus 15. Dec

Julaw — Wed, 14 Dec 2011 18:42:29 +0000

Torsdag d. 15 December bliver det nye danske rap-fænomen RAP SLAM BATTLES afholdt for 2. gang. Showet, hvor MC’s battler med skrevne rim i stil med Grindtime (USA) eller O-Zone Battles (Sverige), afholdes atter på Teatret Svalegangen i Århus. Denne gang kan du bla. opleve Johnni G i verbal pre-written krig mod ingen ringere end vinder af Talent 2009 Kalle Pimp. En battle alle vist har en mening om!

Derudover vil aftenen byde på følgende battles: Loke Deph vs. Yogi, Ken1Crack vs. Humme, Adi & Callas vs. Eco & MC Ollie samt Daniel & R.K. Low vs. Patrick Linky & KT.
Dertil vil også være musikalske indslag fra DJ Freddy + Julaw samt jazz-hiphopperne Point Blank. Entré er 40 kr, døre åbner kl. 20.30

Se mere om Rap Slam på www.rapslam.dk

Her kan du se de 4 første Rap Slam battles i Danmark fra første runde i september:

http://www.youtube.com/watch?v=KWxhq1KQs70&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=qpQXzDHN8W8&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=xTFh78tmE8s&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=qpQXzDHN8W8

StreetQuiz: Vind billetter til Game-koncert i Amager Bio

Johnny Lund — Sat, 10 Dec 2011 14:20:44 +0000

Er du en af dem, der allerede har opgivet ideen om at tage til Game-koncert torsdag 15. december i Amager Bio, da du allerede har brugt hele budgettet for julemåneden på gaver, så frygt ej! RapSpots julehjælp giver nemlig en læser mulighed for at vinde to billetter til koncerten!
Det eneste det kræver er lidt held og et rigtigt svar i vores quiz.

Hvis du ikke vinder i konkurrencen, men herregerne vil se hiphop-fænomenet Game, så har du stadig mulighed for at købe billet til koncerten lige her.

Konkurrencen slutter onsdag 14. december klokken 12.

StreetQuiz: vind 2 stk. designer-vinylcovers af kork

K-V — Fri, 09 Dec 2011 07:19:39 +0000

Ryan Frank er designeren bag coveret lavet af kork, der indtil videre er den eneste af sin slags. Vinylcoveret kan ikke købes nogle steder endnu, og var fra producentens side oprindelig tiltænkt som ren promotion. Men for nylig er en produktion blevet igangsat. Den sydafrikansk fødte designer producerer laptop-sleeves til MacBook, iPad og iPhone, check coverme.dk, og satser på bæredygtighed og miljøvenlighed. Vinylcoveret er et samarbejde mellem det engelske pladeselskab Tape Recording Studio og Ryan Frank. Vi udlodder 2 stk. lige her!

Se de andre covers til MacBook, iPad og iPhone, og svar korrekt på nedenstående spørgsmål senest den 17. december for at deltage i konkurrencen om 2 vinylcovers af kork.

VideoSpot: Reef The Lost Cauze og Sicknature taler internationalt samarbejde

Falco Lamb — Thu, 08 Dec 2011 17:21:26 +0000

Den amerikanske rapper Reef The Lost Cauze udgav for nyligt sit nye album ‘Your Favorite MC’. Hele pladen er produceret af tyske Snowgoons og danske Sicknature.
– Europa er mit andet hjem, sagde Reef The Lost Cauze, da RapSpot mødte ham og Sicknature i København til en snak, og selvfølgelig lidt rap, om deres internationale samarbejde, som du kan se her.

Hele klippet er på engelsk.

Foto: Toke Riskjær

Metro Milieu – ’Metro Milieu’ (album)

Jaycob — Wed, 07 Dec 2011 14:22:20 +0000

Metro Milieu debuterer med en plade af samme navn på det nyopstartede pladeselskab I´ll Release You Records. Duoen består af rapperne Bare Endnu En Mathies og Søren Pris, hvor sidstnævnte også har produceret størstedelen af albummet. De er fra den odenseanske undergrund, men der er intet røvhul over dem, i stedet er det klassisk storbyhiphop.

Gruppen har en tydelig dedikation til hiphoppen, som den lød i slutfirserne og i starten af halvfemserne, hvor lyden var mere rå og uspoleret. I god forstand kan man kalde deres stil for gammeldags med elementer fra soul, funk og jazz. Det er en skrattende og støvet lydside, der sår grundlaget til de to bevidste rappere. De har en mission om at tage hiphoppen tilbage til dengang, hvor det ikke handlede om hitlister, bling bling og autotune. Søren Pris og Bare Endnu En Mathies starter med en lille opsang på ’Metro introduktion’, og fortsætter pladen igennem med at argumentere for deres lyd og holdninger. For Metro Milieu har en mening, og er ikke bange for at dele den. Hovedtesen er, at hiphoppen sover, og at den skal tilbage til rødderne. De giver kun ’5 svin til de værdige’, og advarer imod kulturens krise på ’Tossekassen’;

”Dit positive syn på hiphop – behold det/ Nogen havde rettighederne til rap men solgt’ dem – men behold dem/ Har ikk´ brug for fan-club og fanskare/ Børn ser op til rappers der ikke forstår deres ansvar/ Dit image er neglet/ Set dig i spejlet/ Ingen personlig, har aldrig set Rakim stylet”.

De to rappere overlapper egentlig hinanden godt, og skaber en god dynamik med deres lidt abstrakte lyrik. Opmærksomheden fanges på ’Valg vi ta´r’, og kulminationen kommer på den miljøbevidste og oprørske ’Tandhjul’;

”Måske du er fly, men du er på autopilot/ Måske du er idiot men du ved det ikke selv/ Men sandheden er, at man skal tænke på andre/ Jeg render rundt med jer alle i mine tanker/ Livet er ikke en gave, men en gæld/ Der skal betales inden du lever dig ihjel/ Det koster en bondegård, hvis du vil have et hus/ Du kommer ikke langt med en plov, hvis du graver i grus”.

Sammenligningen med et ungt Malk de Koijn er næsten uundgåelig, men Metro Milieu minder også om den anden undergrundsgruppe Jazz to the band, der udgav deres debut tidligere i år. Men generelt er der lidt uligevægt hos Metro Milieu, for Bare Endnu En Mathies er en anelse skarpere på mikrofonen. Søren Pris kan sagtens skrive rim, men rap-teknisk er han på et lavere niveau, og skulle måske koncentrerer sig mere om sine fine produktioner. Lydsiden hænger nemlig godt sammen og Søren Pris, der hedder Sir Gade når han producerer, har leveret nogle knastørre beats.
Morten Roland står bag tre tracks, og falder også fint ind i stemningen, og det er ikke Shahriar Madjds skyld, at ’Tidsparadox’ bliver et kedeligt nummer. For de to rappers gode intentioner bliver ikke helt indfriet, da det kun er momentvis, at de glimter. Numre som ’En efter en’ og ’Heyy Yo’ bliver også hurtigt for anonyme, og deres univers for rodet, så det samlet set ikke bliver særligt interessant.

Metro Milieu vil rigtig gerne, men det lykkes aldrig helt for dem at ramme den ”ægte” stil, så den bliver fængende. Det bliver indimellem lidt forkrampet som den spøjse ’Søren Pris’ eller den fordanskede ’Ka´ jeg spark det’, og fremstår halvfærdigt. Der er ingen tvivl om, at rapperne har ambitioner, men på deres første album kommer de ikke meget længere end hobbystadiet. Metro Milieu hiphopper sig akkurat op på tre rap-spots på grund af deres indstilling og gode klassiske beats.

3 ud af 6 spots

FotoSpot: J. Cole @ Store Vega

Papi — Mon, 05 Dec 2011 19:28:30 +0000

Jay Z-padowan J. Cole var lige et smut forbi København forleden, for anden gang i dette kalenderår. Nu med gennembrud, og derfor rykket op fra Lille til Store Vega.
Denne gang blev Spottens udsendte skriverkarl desværre forhindret i sidste øjeblik, men derfor skal du da ikke snydes for de skud, som Spottens udsendte fotokarl Emil Hougaard fik i kassen.

Foto: Emil Hougaard
Følg ham på emilhphoto.dk