HELT SIKKERT
Pinocchio Teorien 2

Af Ptas

Helt Sikkert er independent, men ikke på Destiny's Child-faconen. Helt Sikkert er independent som de autonome, der ikke har nok i at styre deres eget liv, og vil kæmpe for at bestemme, hvordan resten af verden skal se ud. Officielt gik Helt Sikkert i krig, da Takt Og Tone forlod pladeselskabet Metronome og allierede sig med deres kammerater Essensen, Porno Per, Supardejen og Klumpe K og samlet udgav EP'en "Pinnochio Teorien". Budskabet var en krigserklæring mod pladeindustrien og talentløse rappere, og EP'en forenede i hidtil uhørt grad hardcore attitude og ordspil. Om man kunne lide den eller ej - og det var vi mange, der kunne - startede en ny æra i dansk hip-hop, der slog den lyttervenlige masseappel ihjel. Efterfølgende har Helt Sikkert stået for udgivelsen af "Rent Teoretisk"-båndet samt Supardejens solo-album, Klumpe K's drum & bass-projekt og Essensen EP'en, der alle har det tilfælles, at de er kompromisløst stilrene.

"Pinnochio Teorien 2" er så budet på Helt Sikkert i 2001, og det er mere af samme skuffe, meget mere. Pladen er 12 numre lang, mod 5 på den første. De fem oprindelige numre, er alle med i remixede versioner. Desuden er persongalleriet udvidet. Bl.a. med gruppen Originaliseret Riminalitet samt Stik Op Jakob, der danner Sphaeren sammen med Supardejen og Mugge Vejmand. Lettere omskrevet siger Twajs et sted på pladen: "Større Pino kræver større piller", og hvis det er sandt, håber jeg I har adgang til Eminems medicinskab, for Helt Sikkert har forstærket hæren på alle fronter.

Der er som nævnt 12 nye tracks på pladen, så alle medlemmer får lov at repræsentere individuelt, men de repræsenterer primært for Helt Sikkert. Ligesom på “Tabu Recz” er numrene ikke krediteret nogen på coveret, derfor fremstår det som et fælles arbejde. Og selvom genren spænder fra bouncende westcoast funk til støvede NY-beat er lyden på “Pinnochio Teorien 2" ensartet, fordi rapperne og producenterne lader deres talent indgå i en større enhed. Så selvom jeg giver mere love til nogen numre i min gennemgang, betyder det ikke, at jeg har misforstået pose-projektet. Jeg kan bare godt lide at høre enkeltpræstationen i helheden, aiight? Nå, men når man har grinet færdig af de illustrative billeder på omslaget og åbner CD-coveret, finder man disse numre:

"Ord! Beats! Flow! Blær!": samler alle medlemmer af Helt Sikkert kollektivet i over 7 minutters rent blær. Over en Klumpe K-produktion, bestående af stenhårde trommer, guitar-riff og reggae-klang, får hver MC et vers til at gi' den op for sig selv og sin klikke imellem omkvædene, hvor sangens titel taktfast råbes til det har boret sig ind i lytterens hjerne. Twajs og Joe True åbner og afslutter, og er forventeligt exceptionelle i vanlig farverig og fantasifuld stil. Overraskelsen kommer derimod fra de nyere tilføjelser. Klumpe K debuterer på mikrofonen med en selvsikkerhed mange veteraner ikke besidder. Originaliseret Riminalitet viser, at de individuelt også er MC's af høj kaliber, og Stik-Op Jakob laver en fornem entre ved at opsummere hele sangen i sine første linier: "Vi gi'r dig noget du kan elske eller hade på, noget med spade på, 12 attituder der ik' er taget på". Det er dejligt at høre at den nye fordobling af rapperne ikke forringer standarden fra "Interne Affærer".

"Hva' Sir' Do T'ma, Sir Jar T'dar": er en kollaboration mellem Mattæus, Porno Per og Supardejen. De er, med respekt for resten af crewets beskidte munde, de nastyste kæfte i Helt Sikkert. Mattæus har stået for musikken, og den er kantet men alligevel melodiøs, tilføjet supar-hurtig scratch. Emnet er ca. “hvem har sluppet hundene løs, og hvor mange guns de har medbragt”. Men så hårde som Machacha og Porno Pappa er, matcher de stadig ikke Supardejens bistre flow, når han glammer: "Brlllll, skyd dem, blauwe blauwe blauwe, skyd dem, skad dem, spid dem, bid dem, æd dem helt snickers og nyd dem, lad være at red' dem, ryd dem af vejen, skyd dem for Dejen". De tre skaber dog en stemningsfuld helhed sammen, der når højdepunktet i omkvædet går: "Hvor' min' hunde henne? hvem er det der dobbermann? det' schæferne, woof wooof!"

"Hader R&B (PT.2)": giver Twajs afløb for sin aversion overfor pige-musik. Han formår på nummeret at forvandle mavesurhed til lyrisk genialitet. Det spændende er imidlertid, at "Hader R&B (PT.2)" lever så godt op til Helt Sikkerts attitude, der udover at lave de syge rim, også inkluderer tilsvining og mudderkast mod pladeindustrien og dens afkom som man ser på coverfotoet. Dejen har lavet en mørk og sløv produktion, og de eneste der lyder entusiastiske er Johnson fra OR, der leger pladeselskabs-manden som gerne vil signe/kneppe dig og selvfølgelig R&B-chicken fra helvede. I skarp kontrast til dem står Twajs, der maler et dystert billede af en poppet verden, der sælger kunstnerne: "til den første mand, første, and'n, tredie hammerslag, solgt til laveste bud, du hørt' hvad Mamma sagde: Pi-knock-you ud."

"Råb Op!": er Essensens indslag på pladen, og det minder meget om stilen fra "Det Væsentligste Væsen". Nick Styles' musik er nok engang westcoast, med keyboard-funk, dyb bass og pumpende trommer, suppleret af DJ-arbejde fra Mugge Vejmand, der spiller med musklerne i breakdowns efter omkvæddene. Joe Trues dybe stemme lægger endnu engang røst til legesyge ordspil, og han går langt ud over simple flerstavelsesrim med sætninger som: "Prøv ikk' at slukke, for Joe True, Nick og Mugge, nej du ka' nikk' og bukke - nikkedukke, prøv ikk' at plukke høner, den sejr forbli'r smukke skrøner, det' ikke wesside for lir, nej det de store E-vigheder, jeg nummer 31 i pizza og baskettrøjer, leger med barske løjer, græsk-katolsk, om det støjer, lægger pres på niveauet bar’ ska højere". (Joe True har fået opkaldt en pizza efter sig hos den lokale pizzamand ved Porno Pers lejlighed! -red.). Selvom alt fungerer, er nummeret ikke gruppens bedste. Mindre kan også gøre det, og vi er nogen stykker, der glæder os til Essensen river tæppet væk under os med "Flugtaktion KBH"-albummet.

"Første Gang": giver os chancen for at høre produceren Klumpe K som rapper. Han har lavet en typisk minimalistisk Klumpe K-produktion til sig selv med støjende keyboards og bip-lyde. Han har en fed stemme, men ikke den samme evne til at kamme over lyrisk som sine homeboys. Når der lægges op til man skal lytte efter teksten, må der gerne være mere at komme efter.

 

Fortsættes...

 

[Back to Copenhagen Rap Spot]