09.07.2003

Third Tron of the Trio

rjd2.gifRJD2 skabte oprindeligt røre i undergrunden med sine produktioner for det New York-transplanterede Columbus-crew MHz tilbage i midt-90erne. Han udsendte derefter forskellige undergrundsudgivelser og mixplader og brændte for alvor ind i undergrundshovederne bevidsthed med singlen ”Let the Good Times Roll” fra Definitive Jux.

Sidenhen har han etableret sig centralt på dette banebrydende pladeselskab med longplayeren Deadringer fra sidste år – en både sjælfuld og banging instrumentalplade, der trods sine ekskurser udi en drømmende melankoli bevarer sin forbindelse til gaden i kraft af en stram og ofte hårdtpumpet trommeprogrammering, gæsteoptrædender fra flere af hans gamle kumpaner fra Columbus (Copywrite fra MHz leverer endda noget nær sin karrieres bedste præstation) og et kollageagtigt lydbillede, der præges af den for alle crate-diggers velkendte støvede, basementlyd, man forbinder med årgangssoul på vinyl.

Albummet er blevet fulgt op af en remix-EP, centreret om det track, der allerede fra starten indtog pladsen som signaturnummer for Deadringer, det både nærmest skræmmende hype ”The Horror”. Dette ledsages af en række remixes, alternative versioner og nye tracks og danner en helhed, der er sjældent gennemført for den slags projekter. Derudover fortsætter han med at producere tracks og remixes for diverse af tidens bedste MCs.

Da Def Juxdrengene var nede i Rapspots HipHopcamp lørdag eftermiddag, tog Orama sig Aesop Rock og El-P, mens det tilfaldt undertegnede at interviewe den særdeles flinke og imødekommende RJ.


Jeg vil gerne starte med at spørge dig lidt om din baggrund og hvordan du begyndte at lytte til HipHop – du er fra Columbus, Ohio ikke?

Jo...

Som har en rimelig live HipHopscene i dag...

Ja, det har den. Det havde den ikke dengang... Jeg fandt faktisk for et par år siden en hemmelig single fra ’88 fra et Columbus crew fra 80erne – de hed Hardcore Heavy Weights...

Er det dem, Weightless crew [tidens Columbus bangers, inkluderer bl.a. Illogic & Blueprint] refererer til med deres navn?

Nej, jeg kender ingen, der kender den plade... bortset fra dem, jeg har spillet den for. [Latter]

Nå, men det var et sidespring...

Ja, jeg begyndte at høre HipHop i midt-80erne, da jeg var 10. Min første HipHop plade var UTFOs første selvbetitlede album, som jeg fik på bånd. Jeg var ikke specielt et HipHophovede, jeg checkede for en masse ting; rock – Led Zeppelin, Tears for Fears, 80erpop – Michael Jackson - alt muligt. Jeg var sgu ligeglad med kulturen dengang – den var levende ligesom den er i dag – der var ikke det der ”hold HipHop i live”, som man så i begyndelsen af 90erne. Men jeg har lavet musik siden dengang, siden jeg var helt ung.

Så det er den klassiske med 4-sporsbåndoptageren i soveværelset?

Øh, jeg tror aldrig jeg havde en 4-spors... jo, det havde jeg sgu. Jaja, det var med den på. Og så er resten historie – nu er jeg 27.

Du flyttede senere til Philadelphia, er det der du er nu?

Ja, der bor jeg. Jeg flyttede dertil sidste år.

Hvornår besluttede du dig til at arbejde professionelt med musik? Var det da du hookede op med MHz?

Njaaaehh... jeg opfatter en professionel musiker som en, der kan leve af det – det kunne jeg langt fra dengang. Det er først de seneste år, jeg er er blevet i stand til det. For to år siden sagde jeg mit job op – jeg arbejdede i en bank – for at koncentrere mig om musikken, og det er først indenfor det seneste år, at jeg ikke har behøvet bekymre mig dagligt om hvor den næste check skulle komme fra.

[Aesop Rock, der netop er sluppet ud af Oramas kløer, kommer over og punker RJ og kører en masse jokes på ham, der totalt afbryder interviewet – en af de ting, han gentager flere gange er: ”nu kommer Shadow-spørgsmålene og Moby-spørgsmålene...” Det lykkes til sidst RJ at få ham til at gå sin vej... han ender prompte inde i det tilstødende pavillontelt ved Def Jam Vendetta...]

Hvordan var det at arbejde sammen med MHz? De produktioner du lavede var rimelig straight, hardcore HipHop, synes jeg, ret anderledes end det de instrumentaler, du lavede ved siden af på deres plader og selvfølgelig det, du nu laver på egen hånd. Det forekommer mig på en eller anden måde ikke som en naturlig udvikling...

Det er det heller ikke. Jeg var allerede ret tidligt ude og syre over kompositioner af den mere utraditionelle slags, men så hookede jeg op med de fætre der – de var også fra Columbus og havde brug for nogle beats, og de vidste hvad de ville have. Jeg er virkelig glad for det samarbejde, fordi det tvang mig til at tænke i helt andre baner – jeg skulle lige pludselig lave et beat, der skulle kunne rappes indover og det skal bare gribes an på en helt anden måde.

Så jeg har gennemgået den klassiske udvikling lidt bagvendt – jeg har først lavet det abstrakte, for derefter at blive tvunget til at lære hvordan man sætter et fedt vokaltrack sammen, før det forsøgte jeg at løbe før jeg kunne gå. Uden den erfaring det gav mig at arbejde med dem, ville mine ting i dag være langt mindre tight, lidt ligesom mange af de instrumental-HipHop albums, der oversvømmer independentmarkedet i øjeblikket – de producere aner ikke, hvordan man sætter et track sammen og knalder i stedet bare ud uden mål og med. Jeg tror klart, at det er en god erfaring at skulle producere noget til rap og ikke bare at køre sit eget trip.

Har du hele tiden opfattet det, du laver som HipHop – opfatter du det egentlig sådan i dag?

Jaeh, HipHoppen er grundlæggende, men det er selvfølgelig bare musik. Jeg forsøger imidlertid at bibeholde HipHopelementet for hele tiden at fastholde HipHophoveders interesse i det – jeg er på sådan noget ”Trojan-Horse shit”; jeg laver nogle abstrakte ting, men smider dem indover et dope beat, der får folks hoveder til at nikke. Og jeg forsøger også det modsatte: Jeg laver noget, der lyder usædvanligt og mærkeligt, men blander så nogle mere traditionelle HipHopelementer i, således at folk, der kun er til sådan nogle spaced-out ting, også måske får smag for et straight-up fedt HipHop beat.

Du tænker altså en del over dit publikum og hvordan du kan påvirke det?

Ja, jeg er ikke på den der ”Jeg laver kun min musik for min egen fornøjelse” – det synes jeg er arrogant og dybest set menneskefjernt.

Ja, man fornemmer du gerne vil videregive noget - sige noget - med din musik...

Ja, jeg vil gerne have at min musik siger folk noget – hvorfor ellers lave den?

Et karakteristisk træk ved din musik er den melankolske... faktisk meget emotionelle side, noget der førhen har været meget sjældent i HipHop. Jeg ved det er all over i dag, hvor den ene rapper fra midtvesten efter den anden fyrer op under selvhadende lyrics, men det er noget nyt.

Jeg ved ikke rigtig – det har hele tiden været der, synes jeg. Da LL lavede "I Need Love" hatede alle på ham, men det var sgu ærligt ment af ham, og der er meget af den slags. Pete Rock og CL Smooths andet album [Main Ingredient] har nogle meget dybfølte øjeblikke, osv.

Ja, men det har aldrig været så udtalt, som det er nu... det forekommer mig, at den slags tekster, der bliver skrevet i dag er tegn på at det traditionelle rap-repertoire er blevet udvidet meget.

Ja, det er rigtigt, der er mere af det i dag; det har nok noget at gøre med at folk som jeg udtrykker vores liv som det er...

Ja, jeg mener, det må da skyldes at flere og flere HipHopmusikere kommer fra andre miljøer end de traditionelle – der er sket et demografisk skift i HipHop.

Jaeh, men hvis du ser på det, så er der ikke så meget hold i det der med, at HipHop er begyndt at være afhængigt af et hvidt publikum – det har det sgu altid været. At "Rapper’s Delight" kunne sælge så mange eksemplarer som den gjorde tilbage i '78 er åbenlyst vidnesbyrd om, at den nåede langt uden for ghettoen.

Jeg mente nu også mere, at der var forekommet et demografisk skift i hvem, der laver HipHopmusik... langt flere hvide middelklassefolk er nu udøvende, og et betydeligt antal af dem er endda gode, i modsætning til de fleste hvide, der lavede HipHop i 80erne, fx.

Ja, det er rigtigt, der er helt klart sket nogle ændringer.

Hvad synes du om det, der sker? Er HipHoppen på vej væk fra sine rødder? Vil den gennemgå en udvikling, der minder om rockens, eller måske jazzens? Og er det tegn på en krise?

Jeg synes klart, at der kan være et problem i at folk tilegner sig noget uden rigtigt at forstå det – når hvide middelklassekids begynder at tilegne sig de traditionelle HipHopudtryk uden at vide en skid om, hvor de kommer fra; det kan være skadeligt, og der er da en del klynkende og nosseløs HipHop derude, men der er også superfede ting... Det vigtigste er, at folk gør deres ting.

Om der er tale om en krise? Det ved jeg ikke, jeg vælger i stedet at se den som en uafvendelig udvikling – det måtte ske, vi, der rykkede på HipHop i 80erne måtte jo vokse op, og nu laver vi vores musik, sådan er det bare – der måtte på et tidspunkt komme en Eminem. Det giver ikke nogen mening, at forestille sig, hvordan det ville være, hvis ikke det var sket. Det er helt naturligt.

Hvad der vil ske? Måske vil HipHop opleve det samme som rocken, men højst sandsynlig ikke – der vil sikkert ske noget andet. Hvad har jeg imidlertid meget svært ved at forestille mig.

Der er lige en ting, jeg gerne ville spørge dig om – Aesop Rock var ovre og genere dig ligefør og nævnte DJ Shadow, og jeg synes også nogle af dine tracks minder meget om hans tracks – hvad er historien her?

Der er ikke nogen historie; jeg kan godt lide Shadow.

Men, er han en stor inspirationskilde?

Det er bare fordi, at han altid bliver bragt op; jeg tror jeg på een hånd kan tælle de interviews, hvor han ikke er blevet bragt op – ham og Moby...

Og nu bringer jeg ham også op - jeg skal dog skåne dig for Moby - men du må da indrømme, at det er et relevant spørgsmål? Hvis man fx. tager ”Chicken Bone Circuit”...

Ja, det kan jeg godt se – det er et kvalificeret spørgsmål. Det, der er med Shadow er, at han måske er den eneste, der har lavet et instrumental-HipHopalbum, der virkelig holder. Der er, som sagt, efterhånden mange af slagsen derude, men hans er det eneste, der virkelig opnår status af et fuldendt værk. Og det er meget svært at distancere sig fra – han har udforsket helt nyt terræn i hidtil nærmest uopdaget område, så det er nærliggende at... jeg synes ikke jeg er specielt inspireret af ham, men samtidig har jeg godt kunnet se hans indflydelse på nogle af mine tracks, og på mit album var der så et par tracks jeg ikke fik ”de-Shadowificeret” nok. Jeg forsøger dog at bevæge mig i andre retninger... Han er mere elektronika og ambient-orienteret, hvor jeg forsøger at bibeholde det der støvede, breakbeat-HipHopudtryk.

Ja, jeg synes bestemt også at din sensibilitet er anderledes end hans – man ville ikke kunne forestille sig tracks som ”Work” eller ”Here’s What’s Left” fra ham... Et sidste spørgsmål: Hvad er din holdning til at spille din musik live – det er jo et klassisk problem for sample-baseret musik...

rjd2live.gifDet er klart et problem – mange, der opfører den slags musik har simpelthen bare en computer med, hvor de har deres set liggende, og så trykker de ’Play’, hvorefter de står og lader som om de spiller noget af det live. Jeg har foreløbig besluttet mig for at holde mig til grundlaget – to pladespillere og en mixer; jeg har hverken computer eller MPC med på scenen. Jeg prøver derved, at bibeholde DJ-elementet af det, jeg laver. Men jeg ved ikke, om det vil vedblive at være tilfredsstillende og det kan være, at jeg i fremtiden vil forsøge mig med noget andet.

Skrevet af Mat 09.07.2003 00:55