17.07.2003

Brothers in arms – interview med Little Brother

lilbro.gif

"The Listening" hedder debutalbummet fra trioen Little Brother, bestående af MC'erne Big Pooh og Phonté og produceren 9th Wonder. Titlen skal ses som en kommentar til en pladebranche præget af manglende fordybelse og en overflade, der kan være svær at kratte hul på for bands med noget på hjerte. Den første positive respons fik de, da de lagde de et par tracks ud på message boardet på Okayplayer.com. Dette resulterede prompte i lovprisninger fra folk som ?uestlove og Pete Rock. Sidste år fik de så en aftale med ABB Records i stand, hvorefter deres første plade ramte butikkerne. En plade, der udstråler nødvendighed, grundighed og kærlighed til musikken, men samtidig en plade, der er fuldstændig bling-løs og ryddet for gimmicks, hvilket nok vil skræmme den rastløse lytter væk. På Roskilde Festival 2003 stod de for første gang på en scene udenfor USA (ligesom Jaguar Wright), hvilket tydeligvis var en stor oplevelse for dem. 9th Wonder var blevet tilbage i USA p.g.a. sygdom (øv), men jeg tog en snak med de store drenge Phonté og Big Pooh efter koncerten.

Det er første gang i har givet koncert uden for USA. Hvordan synes i det gik?

BP: Det gik rigtig, rigtig godt. Det var en fantastisk oplevelse. Jeg vidste ikke, at folk ville være så modtagelige. Det var en stor fest, og det er sådan vi helst vil have at vores koncerter skal være. Nogen gange, når vi er ude at optræde, står folk og glor på os som om vi er et videnskabeligt eksperiment. Den type jobs vil jeg helst undgå, ligemeget hvad lønnen er. Sådan en dag som i dag var helt anderledes, og vi vil helt sikkert komme tilbage til Danmark og Europa og spille igen.

Kan i mærke forskel på publikum her og i USA?

BP: Der er stor forskel. Jeg ved ikke engang, hvor mange af dem der var til koncerten i dag, der rent faktisk har hørt vores plade, men de festede som om vi var Wu-Tang Clan! I USA gider folk ikke at give den op, med mindre de kender dig godt. Her er folk mere livlige.

Hvad synes i om Danmark?

P: Vi kom til København i går morges, og har bare gået lidt rundt i byen og checket det ud. Sjovt nok, man rejser langt væk, og forventer at møde noget fuldstændig anderledes, men en masse af det minder mig om derhjemme. Det virker cool.
BP: Med undtagelse af de små senge!
P: Europa er helt klart ikke gearet til store fyre. Vi får ingen kærlighed på den konto. I har små senge, små badeværelser…åh, min gud. Hjælp os lidt her! Jeg har aldrig nogensinde været lille. Jeg har været stor siden 8. klasse. Og kvinderne er bange for én, når man kommer hen til dem på et diskotek. Man er nødt til at snakke meget blødt til dem, for ikke at skræmme dem væk. Når de så kan se, at man er en OK, kører det fint, hehe. Men generelt set er det cool her.

I bliver ofte sat i bås med jazzet, organisk hiphop, som f.eks. A Tribe Called Quest. Er i enige i den beskrivelse?

P: Ja, jeg er helt enig. Vi er inspireret af grupper som Tribe, De La Soul, Jungle Brothers, og nutidige grupper som Outkast, Slum Village og The Roots. Det er den type hiphop, vi er opflasket med, og når man bliver sammenlignet med legendariske kunstnere som dem, skal man være taknemmelig for det. Hvis vi blev sammenlignet med JA Rule eller en anden døgnflue, ville det nok være en helt anden sag!
BP: Det er også derfor vi har valgt navnet Little Brother. Vi betragter os selv som lillebror til vores inspirationskilder. De er vores mentorer. Vi forsøger bare at bygge videre på den tradition, de har lagt fundamentet til.

Sidste år talte jeg med gruppen Five Deez, som er fra Cincinatti, om at komme fra et sted, hvor hiphop-scenen ikke er så forfærdelig stor. I kommer fra Durham, North Carolina. Hvordan er scenen dér?

P: North Carolina har ikke rigtig nogen definérbar lyd eller stil. Det bedste man kan gøre, er simpelthen bare at lave den musik, man selv har lyst til at høre. Vi havde ikke lyst til at lave bounce-musik a la Trick Daddy eller Trina, bare fordi vi kommer fra syden. Vi vidste at mange folk nok ikke ville tro at vi kommer fra NC, men sådan er vi altså. Der er ikke ét eneste usandt element på vores plade. Vi har lavet den musik, der var i vores hjerter.

På nummeret "Roy Lee, Producer Extraordinaire", gør i grin med keyboard-beats. 9th Wonders beats er kraftigt Pete Rock-inspirerede. Skal musikken nødvendigvis være bygget op om støvede vinyl-samples?

BP: Nej, det skal bare være fedt! Jeg synes f.eks. at Swizz Beats har lavet både fede ting og mindre fede ting. Det kommer ikke an på om man bruger samples eller hvilket udstyr man benytter. Hvis ikke resultatet er dope, er det ligemeget. En maskine er kun så god som den person, der betjener den.
P: Vi forsøgte egentlig ikke at pege fingre af nogen specielt. Mange af de producere, der har en mere elektronisk lyd, som f.eks. Rockwilder, Timbaland, Swizz Beats og The Neptunes, laver sange som jeg synes er rigtig fede. Det var mere et nøk i retning af de folk som hører et Rockwilder-beat og tænker: "nå, det er det jeg skal lave nu". Der er for mange, der bare hopper med på den sidste stil, uden egentlig at have nogen bagtanke med det. Et Neptunes-beat virker ikke for alle. Det sikrer dig ikke platin-salg. Det gør dig ikke mere fresh. Man skal være tro mod sig selv og forfine sit eget udtryk.

Mange af teksterne på "The Listening" er ret personlige, som f.eks. på "Speed" eller "Away From Me". Føler i at der en generel mangel på indhold i hiphop-tekster i dag?

P: Tildels. Jeg tror måske at det er bedre at sige, at der er en mangel på personlighed i hiphop i dag. Der mangler en ægte kommunikation med lytteren. Der er mange MC'er som er ekstremt lyriske på papiret, men ligegyldige at høre på i virkeligheden. Med sange som dem du lige nævnte, prøver vi at nå videre end bare at fyre ord af. Vi prøver at lave en forbindelse til lytteren. Tag f.eks. N.O.R.E. Han er på ingen måde den bedste rapper gennem tiderne. Selv hans fans vil sige at han er en dårlig MC, men han taler om det han kender til, hverken mere eller mindre. Han er ærlig, og det kan folk relatere til. Det er dét, det handler om. At sige noget i dit rim, der får folk til at føle dig. Det handler ikke nødvendigvis om indhold, men om formål. Der er for mange derude der rapper uden at have et formål med det.

Hvad mener i om den tilstand, hiphop er i generelt i dag?

P: Det er dårlige tider for musik i det hele taget. Det er dårlige tider for hele verden. Fly flyver ind i bygninger. Folk er ikke glade. Musikken er bare en afspejlning af den stemning. Mange har svært ved at være kreative. De føler sig uinspirerede, fordi situationen er så fucked up. Men jeg er sikker på at det nok skal blive bedre. Det gør det altid. What comes around goes around. De folk, der holder ud, vil komme ud af det 10 gange stærkere.

Hvis i kunne knipse med fingrene og ønske noget, hvad ville det være?

P: Jeg kunne sagtens sige et eller andet corny, som f.eks. fred i verden, men faktum er at jeg er flad! Jeg ville ønske mig en masse penge, fordi så ville jeg ikke behøve at stå til ansvar for nogen pladeselskabsdirektører. Så kunne jeg tage mig af min familie og venner og lave musik med Little Brother fuldstændig på vores egne betingelser. Og jeg kunne give fingeren til alle dem der har prøvet at tage røven på os og alle dem der har rynket på næsen af os. Word.

Foto: Rasmus Dengsø © Rapspot.dk

Skrevet af m_dejean 17.07.2003 11:07