02.07.2003

Nye Roskilde-anmeldelser på Flavourz

Du kan nu læse Flavourz.dk's oplevelse af Def Jux og Xzibit-koncerten

Posted by Køhl at 12:38

3 ud af 5

IMG_2315-copy.gifInden deres koncert hookede Rapspot crewet op med Saïan Supa Crew - eller rettere: 3 af dem - i deres tourbus backstage, hvor Sly the Mic Buddha og Sir Samuel sad, mens Leeroy Keziah lå og voldstenede (Feniksi var i bad og Vicelow var gået kold på bussens anden etage). Sir Samuel var den mest opvakte, men også de to andre vågnede lidt op, da spørgsmålene begyndte at komme, og førstnævnte lavede en svedigt drop til os, som kan høres andetsteds (red. i backstage sektionen). Deres tungstener fremkaldte bange anelser hos Rapspotterne, men disse blev, som man kan se i vores anmeldelse, gjort til skamme af det brag af en koncert de leverede kort efter.


Jeg ville først gerne lige høre jer om situationen for HipHop i Frankrig i dag. Jeg har lidt indtryk af, at der er gået kommercialisering i den; at den store undergrund, der florerede i midt-90erne er røget lidt på retur i forhold til de store navne.

Leeroy Keziah: Der er stadig en stor undergrund og nu, hvor der er kommet mere struktur på det, kan man faktisk klare det ganske godt med en undergrundsudgivelse – man kan ganske enkelt leve af det i perioder. Men det er klart, at det er de store navne, der tiltrækker sig opmærksomheden, og de er ikke nødvendigvis de bedste.

Hvordan ser i jer selv i forhold til fransk HipHop?

Sir Samuel: Vi er her. Vi tager af sted, vi spiller i udlandet.

Det jeg gerne ville vide var mere, hvordan i ser jer selv i forhold til den franske HipHopmusik...

Sir Samuel: Undskyld mig, jeg insisterer her – det, at vi er her vigtigt: vi udforsker nyt terræn, bogstaveligt talt, vi nedbryder grænserne for hvor fransk rap kan nå hen, vi deler vores vision af HipHop med Verden. HipHop er så mange forskellige ting og lever så mange forskellige steder, og det faktum tager vi ind og gør til noget centralt. Det er det, der er forskellen på os og meget af det andet.

Det må være vanskeligt med sprogbarrieren – det franske sprog er langt mindre udbredt end engelsk...

Leeroy Keziah: Sprogbarrieren behøver ikke nødvendigvis at være et stort problem; når vi spiller en koncert i udlandet taler vi engelsk til publikum, men vi rapper stadig på fransk og folk føler det sgu... det er det samme i Frankrig: der er ikke ret mange, der taler engelsk, men engelsksproget rap er alligevel meget udbedt. Der er ikke nødvendigvis en sprogbarrieren, hvis musikken er god.

Sir Samuel: ...Hvis energien er der.

Jeg har indtryk af, at I bl.a. har skabt jer et navn på at gå mod den tendens der ligger i meget fransk rap til at spille hårde og fyre op under gangster-agtige tekster...

Sir Samuel: Det er ikke sådan vi lever, så...

Det virker på mig, som om i har været meget bevidste om det, bevidste om at lave noget...

Sir Samuel: Normalt.

Leeroy Keziah: Det er ganske enkelt – sådan er vi. Hvis vi havde kørt bridestilen, ville vores tekster og musik have reflekteret det. Vi er meget tilgængelige.

Hvordan vurderer i HipHoppens situation mere generelt?

Leeroy Keziah: HipHop bliver i stigende grad organiseret og struktureret – før i tiden var der mange udenfor HipHop, der tog elementer fra den og tjente penge på den, nu er der flere og flere virkelige HipHopkunstnere, der lever af deres musik. I USA er der fyre fra ghettoen, der er blevet millionærer på det, folk der før ingenting havde og nu næsten er blevet forretningsmænd.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge jer om det at inkorporere politisk indhold i sin musik – det er ikke noget i gør meget...

Sir Samuel: Vi har helt klart vores meninger, men er ikke så politisk engagerede. Vi er ikke journalister eller kommentatorer, selvom jeg selvfølgelig er med på at sige min mening om et eller andet givent gennem min musik. Man skal passe på ikke at lade det påvirke ens musik for meget – der går hurtigt alt for meget politisk diskurs i den.

Det er selvfølgelig også klart, at det er svært at sælge politisk rap, da medierne ikke er interesserede i at spille det; det sælger ikke reklamer. Det vi har prøvet på på vores albums er at lave god musik og få vores meninger sneget med – vi har fx. sange som "Soldat" og "Police", der har klare politiske undertoner.

Hvad er jeres mål med at lave musik?

Sir Samuel: At skrive historie, at gøre en forskel.

Leeroy Keziah: At sætte vores fingeraftryk på HipHoppen.

Se 'Saïan Supa Crew i tourbus' billede i stor størrelse
Fotograf: Carsten Seidel© Rapspot.dk

Posted by Mat at 03:13

Alt hvad han ville var at pille dagen fra hinanden og sætte den sammen på sin egen måde.

IMG_2823.gifAesop Rock var blandt Roskilde Festivalens nyere men mere interessante navne. Han spillede Lørdag aften kl. 21 på Odeon scenen sammen med El-P og RJD2, som tilsammen udgjorde denne aftens repræsentanter for Definitive Jux. Aesop Rock er gået fra at være et af New Yorks mere spændende undergrunds navne tilbage i 97-98, til nu at være et af trendhippiernes og hip hop trueisternes foretrukkene pladeselskab, Definitive Jux, frontfigurer.

Han er i den anden halvdel af 2003 pladeaktuel med hans anden Definitive Jux udgivelse, Bazooka Tooth, hvor fra den allerede udgivede musikvideo, ”No Jumper Cables”, er taget.

Vi var priviligerede nok til at opleve the Def Jukies på nært hold og stille dem spørgsmål, da de kom ned og chillede i Rapspot/Flavourz arbejdscampen. Læs hvad Aesop Rock havde at sige.

Jeg ved at du har lavet to bånd, en ep og tre albums. Kan du fortælle læserne lidt om hvor mange udgivelser du har lavet.

Faktisk har jeg lavet en hel del bånd, et par cd-r før jeg blev signed. Men officielt, to fuldlængde albums, en ep, og endnu et album som udkommer til september.

Kan du fortælle lidt om hvad der kommer til at være på det nye album?

End masse af mig. Vi er bogstavelig talt lige blevet færdige med at masterere albummet. Det bliver omkring femten numre, elleve af dem har jeg selv produceret, Blockhead har lavet tre og El-P har produceret et enkelt. Mr. Lif på rim, El-P på rim, Camp Lo kollaborerede med mig. Derudover har vi Cannibal Ox, S.A. Smash, og MURS’ stemmer, folk der bare taler og siger forskellige ting på forskellige skits. Jeg har faktisk ikke sat mig ned og lyttet det igennem alt for mange gange endnu, så jeg har ikke et defineret billede af helheden. Men det virker som en naturlig forlængelse af den retning hvor jeg umiddelbart har bevæget mig hen. Jeg var enormt interesseret i at få en masse af mine egne produktioner ud i offentligheden, så jeg har virkelig brugt en masse energi og arbejdet meget med dem. Jeg tror at folk vil blive glædeligt overrasket over nogle af de ting jeg bringer ud i mine beats. Mht. Blockhead som jeg har arbejdet en del med før, han har et par solo projekter på vej. Det meste af det er crew, folk som der ikke er crew er folk som Camp Lo, som jeg nu betragter som fam fordi de har været mad cool.

Med relevans til at du talte om hvilken retning din musik er på vej hen, ser du så nogle forandringer i din stil fra pre- til post-Def Jux perioderne?

Nej ikke rigtigt, jeg synes at mine albums alle lyder ens. De eneste gange hvor jeg tænker over det er i interviews hvor folk fortæller mig at min lyd har forandret sig, og der svarer jeg somregel, : virkelig?” Men om jeg ser at der har været en udvikling? Ja, jeg er da blevet ældre, fra jeg udgav mit første materiale da jeg var en teenager, til nu hvor jeg er 27. Det er da naturligt, men jeg har ikke ændret noget somhelst i en større mission for at kunne vinde penge og berømmelse. Jeg holder det mig. Jeg er modnet. Jeg har været en masse ting igennem, en masse personlige ting. New York er tydeligvist i en vanvittig situation, og har været det i halvandet år nu. Det bliver reflekteret i pladen, der har simpelthen været en masse skriveføde igennem de sidste to år i New York, og i det hele taget i hele Amerika. Jeg læner mig ikke så meget op ad politisk orienteret skrivning, det lader jeg Mr. Lif om, men på samme tid efter hændelserne ved 9-11, så er det svært ikke at lade det trænge sig på. Nu hvor det er færdigt så er jeg enormt interesseret i at høre hvad folk synes om det. Jeg er enormt begejstret for dette album, vi har skudt to videoer, og vi har virkelig tænkt os at lægge energi i at få det ud og se hvad folk synes om det.

Jeg har for nyligt set din video til ”No Jumper Cables”, fra det nummer, til dit arbejde med Shel Shock, til dit album Float, repræsenterer disse numre forskellige dele af dig selv?

Nej det synes jeg ikke. Det er egentlig bare en vilje til at prøve noget nyt. Det er alt sammen baseret på hip hop og hvad jeg kender fra hip hop. Jeg er også stærkt troende på at hip hop, ligesom alle andre former for musik, bør være progressivt. Alle dem som man idoliserede da man voksede op, er dem som ikke lød som nogen andre. Alle fra Run DMC til BDP, og da man hørte Gangstarr for første gang synes man jo det var sygt. Men nu har man hundrede grupper der forsøger at lyde som dem, men de er alle sammen kedelige at lytte til. Hip hop er bare noget som folk forsøger at sætte faste rammer om, og til en hvis grad er der godt nok regler, men de blev nærmest allerede defineret i 70’erne. Jeg behøver ikke at bevise overfor nogen at jeg laver hip hop musik eller at jeg er hip hop. Jeg kan gå i min egen retning med det jeg laver og eksperimentere en del, selvom at jeg tit bliver omtalt som at være en anelese mærkværdig. Men jeg er fucking ligeglad, for du ved, Ultramagnetics var underlige da jeg først hørte dem, og BDP var bare wow! KRS var helt oppe i en ansigt. Run DMC havde en kemi imellem tre gruppemedlemmer der er stadig er uforlignelig. Alle der er blevet kaldt pionerer har haft gjort noget anerledes, hvilket er hvad jeg også forsøger at gøre. Jeg kombinerer en vilje til at være lidt anerledes, med en naturlig udvikling af hvad min stil er blevet til.

Er der ellers noget du vil fortælle folk?

Ja! Jeg vil gerne hype mit album. Køb mit album! Det hedder Bazooka Tooth, vi har en single der hedder "Freeze" der dropper snart. Lyt til det, køb det, bump det for dine venner! Gør mig berømt!

Posted by Orama at 01:09