03.07.2003

Til Hver Dag og festival - Interview med UFO & Yepha

IMG_2289.gifUFO og Yepha har været en af de de mest positive debutanter i dansk rap i år. Det er sikkert fordi de overhovedet ikke er debutanter, men har rykket liveshows til jams i årevis, gæstet masser af kompilations og så vandt UFO jo MC's Fight Night titlen i 2002. Men nu er det alvor, singlen er droppet, videoen roterer i Boogie og albummet er rundt om hjørnet. Til Roskilde spillede de på Vans scenen, og forvandlede stedet, der fyldte en fjerdedel af Campingscenen, til en mediebegivenhed, der både kom i fjernsynet og på forsiden af Roskilde-avisen!

Jeg mødte dem først tirsdag, hvor singlen var lige på trapperne, og da de scenere dukkede op i Rapspot headquarters var det med deres spritnye single på både CD og vinyl. Med sig havde de også hip-hop legenderne Static og Kenneth K der begge medvirker på singlen, så de mangler bestemt ikke erfaring i ringhjørnet.

Både på scenen og udenfor er UFO og Yepha et sammentømret makkerpar. Da jeg skrev interviewet med dem ned, var det vanskeligt, at sige hvem havde sagt hvad, for de afslutter hinandens sætninger og taler videre om hinandens ideer som om de selv har tænkt dem. Da samtalen rullede fik vi bl.a. at vide hvem, de så som inspirationskilder, hvordan de hookede op med Kenneth K og at de snedigt følger "Hver Dag" op med en trilogi om weekender.

Hvad sker der med jer, hvad er i oppe til?

Y: Hvad sker der med os UFO?
U: Vi' på festivaaaaal!!

Hvad med jeres musik, I har lige sendt en single ud, hvor bærer det hen?

Y: Vi har en single ude, der hedder "Hver Dag", som de fleste
nok har hørt lidt om. Næste single kommer i august, albummet kommer i september på Furious-Styles/Play Ground, titlen ligger ikke fast endnu. U: Der kommer til at ske en masse nye ting i forhold til hvor dansk rap er på vej hen. Vi prøver at blande elementer ind i det, man ikke hører særlig tit i dansk rap, f.eks. down south sound. Vi fokuserer også mere percussion end man er vant til, og laver hurtigere ting.
Y: Vi fokuserer på de musikalske ting, så det ikke bare er et beat, der kører "bum-bum" som det plejer. Vi vil gerne lave 'rigtig' musik, og rappe over det. Vi har mange uptempo numre, det er vores stærke side.


Så I tager også del i producer-arbejdet på albummet?

U: Vi producerer de fleste numre selv, Yepha er trommeslager og jeg spiller klaver og guitar så vi bringer flere elementer fra standard musik ind i produktionerne. Førhen producerede jeg det meste og Yepha var bare rapper-man i det, men med UFO Yepha laver vi det sammen. Det betyder jeg kan mærke der sker ting på rytme-siden der ikke ville være sket, hvis jeg havde siddet med det alene.

Hvordan er stemningen, hvad har i fokuseret på?

U: Vi forsøger at lave det lidt mere positivt, ikke at det skal være noget med at tage pis på os selv. Det må gerne være rowdy og have en masse energi, men stadig med et glimt i øjet. Vi laver musik folk også får optur over at høre.
Y: Så det ikke bare er negative ting og brok man hører i dansk hip-hop.

Det her er den første udgivelse som UFO-Yepha, men I har jo været et par i årevis, hvorfor tog det så længe?

Y: Vi har altid haft planen om at lave noget sammen, og allerede før vi kom med i Kælder Posen lavede vi ting sammen, så det har altid gået mod det.
U: Vi har i et par år lavet demo-ting derhjemme, uden partout at ville have det skulle med på mixtapes og demo'er i undergrundsbutikker, så man skulle bruge energi på det. Vi har sagtens kunne blive bedre af at lave numrene, uden folk behøvede høre dem. Og nu føler jeg vi er nået til et niveau, hvor jeg føler vi kan udsende noget som folk vil være positive overfor.

I har nævnt musikalitet som en af jeres styrker, hvad har I ellers at byde på som dansk rap mangler?

U: Nogen mangler en idé med det de laver. De sætter sig og skriver det der lige falder dem ind med hensyn til rim, og det virker meget tilfældigt. Vi prøver at have en rød tråd i det vi laver.
Y: Vi skriver også historier i stedet for bare at rappe i nutid om os selv. På albummet kommer dér nok en Weekend-trilogi, hvor vi rapper om hvad der sker typisk fredag-lørdag-søndag, vi blander de forskellige oplevelser vi har haft til en lang historie.
U: Det bliver tre forskellige numre, der kun har det at gøre med hinanden at det de handler om en weekend og ligger efter hinanden på pladen; beats og omkvæd og så videre bliver forskelligt på numrene. Ellers så hæver vi som sagt tempoet, laver mere catchy ting, så vi når bredere ud end hip-hop undergrunden. Vi vil lave noget med bred appel, men som stadig har hip-hop integritet, for den føler vi vi værner om.

UFO har også vundet MC's Fight Night, og I spiller ligeså meget til jams som man ser jer i Boogie, er hip-hop vigtigt for jer?

U: Helt sikkert, det er jo der vi kommer fra, og det vi repræsenterer. Vi prøver at tage det bedste fra hip-hoppen og bringe den ud til et bredere publikum.
Y: Det er også det fede ved at have den manager vi har, vi får lov til at lave de ting vi gerne vil, og får lov til at spille de steder vi gerne vil.

Det er Kenneth K, der er jeres manager, ikke? Hvordan opstod samarbejdet med ham?

U: Vi lærte ham at kende gennem Rune Bøje, og hang ud med ham som homie i nogen år. Så satte mig og Yepha os ned og snakkede om at det ville være fedt, nu når vi havde noget vi gerne ville have ud, at have en manager, til at lave arbejdet med at udbrede musikken mens vi kunne fokusere på at lave den. Så snakkede vi med Kenneth, om hvad han mente vi havde brug for, men da var han ikke sikker på han havde tid og overskud til opgaven, men ligeså stille er han kommet ind over.
Y: Det hjalp også da vi lavede videoen, hehe. Så fik vi en manager.

Var "Hver Dag" videoen vigtig for at komme skridtet videre for jer?

U: Det var den, fordi folk tog det seriøst man lavede, så deres første indtryk af en er fra noget visuelt og professionelt i stedet for en demo fra '97. Videoen har nogen fede værdier for mig,
med fart og rowdyness, men samtidig har det glimt i øjet, så vi også trækker på smilebåndet mens vi fyrer den af. Man skal ikke slå plat på rap, eller tage pis på sig selv, men det er fedt lige at træde ud af rap-rollerne og smile lidt af den, så folk ved at Så er det heller ikke værre. Plus at videoen er lavet med venners hjælp og fede hemmelige hook-ups og gratis arbejdskraft, så vi har været heldige.

Nummeret og også videoen handler meget om, hvordan man freaker flows og ligger på beatet, hvilket vel er lidt atypisk for et Boogie-hit, betyder flows og rimord meget for jer?

Y: Det betyder en kæmpestor del for mig, synes jeg, det med at ligge ordentlig på tracket. Hvis man har nogen rimord som man ikke synes er supergode, kan det være hvis man arbejder med at lægge flowet anderledes, er det ikke sikkert man behøver skrive det om. Jeg har spillet trommer siden jeg var lille, og har haft rytmen med mig fra en masse andet musik, så jeg ikke bare stod som 15-årig rapper uden at vide noget som helst.
U: Yepha's force er helt klart flowet, hvor min egen er måske er rimene og indholdet. Vi hjælper hinanden, ikke på den måde at Yepha laver mit flow efter jeg har skrevet hans tekst, vi er bare lidt bedre end hinanden til hver ting.
Y: Vi er gode til at støtte hinanden, og hjælpe hinanden når vi laver musikken.

Dansk rap bliver tit kritiseret for at være mere brovtende end amerikansk, hvor de måske mere har fokus på flows, så henter i ting derfra?

Y: Jeg ka' godt li' Pharoahe Monch, jeg synes altid han fyrer op for et fedt flow, og en fed stemmeføring.
U: Der er mange man ka' synes har en fed energi, hvor de måske laver noget helt andet end en selv, men hvor man synes, man ka' bruge energien. For at sige noget anderledes er der på den nye Missy Elliot f.eks. fede detaljer, både i lydene og leveringen.

For til sidst at vende tilbage til albummet, hvordan tror I folk kommer til at tage imod det?

U: Det kommer an på hvem de er, for jeg håber vi laver en plade man både kan lytte til og feste til. Vi vil have noget at sige, men det skal ikke ske på bekostning af flows eller omkvæd. Alle tingene kommer til at være i orden så det fremstår som en helhed.

Posted by ptas at 11:17

Oh yeah...it ain't over motherfuckers!

Vi er allesammen kommet hjem fra Roskilde med lemmerne i behold så vidt vides. Yay! Nu er det tid til at rulle de virkelig store kanoner frem, det vil sige der i de kommende dage kommer diverse artikler om festivallen, flere billeder, mere grafitti og ikke mindst interviews.

Vi har haft fat i følgende backstage, på pladsen eller i Hip Hop Campen, vores Rapspot-headquarters som du snarest kan læse om her:

Saian Supa Crew, Def Jux - El-P Aesop Rock & RJD2, Little Brother, Per V., Denmark's Finest & Nat iLL, Suspekt, 4Fod, Mad Con & Ken, Equicez, Advance Patrol, Son Of Light og Ufo & Yepha!

Desuden har vi fået singler, bånd og andre eksklusives stukket i hånden så tjek for det på rapspot!

Posted by ptas at 04:48

Little Brother Station Drop

IMG_2811.gifBackstage på Pavillionen møder vi Big Pooh & Phonté fra Little Brother. Hør dem give den op for moderskibet Copenhagen Rapspot


Klik for at downloade
Big Pooh's Station id.

Klik for at downloade
Phonte's Station id.

Billede af Rasmus Dengsø © Rapspot.dk
Videoklip: Køhl

Posted by Køhl at 02:50

Undskyld Malk

IMG_0048.gifHer skulle der have været en anmeldelse af Malk De Koijns luk-og-sluk koncert på Roskilde Festival 2003, men efter 4-5 dages festival-dækning var Rapspots redax simpelthen for matte i sokkerne til at kunne give den en retfærdig omtale. 3:30 AM søndag aften var vi fysisk og psykisk ude af stand til at holde os oprejst under hele showet. Vi så og hørte det, men så alligevel ikke.

Sorry boys, I ved at vi er mega-Malk fans, og vi ved at i rockede huset mere end fyldestgørende for de sidste festival-freaks. Undskyld at vi faldt i søvn under de første fire numre. Undskyld at mig og Mat kastede op under de midterste fire. Undskyld at det hele er lidt tåget.

Men det var vist en flot kjole du havde på, Tue…

Klik for at downloade
live video klip fra koncerten.

Posted by m_dejean at 01:30

Solid Rock

lilbro1.gifEfter internet-anbefalinger fra bl.a. Pete Rock, ?uestlove og Fluidman anskaffede jeg mig for et par uger siden Little Brothers debut-album "The Listening", men faldt ikke bagover af begejstring. Efter et par gennemlytninger voksede den på mig og jeg fandt ud af at det er en plade, der gør sig bedst hvis den høres sammenhængende. Hvis numrene tages ud af kontekst, gør de måske ikke meget væsen af sig, men hvis man giver det en chance er man hooked på Lil' Bro.

Det samme kan siges om deres koncert i Pavilion-teltet. Først varmede den kvindelige DJ Nicci Cheeks crowden op med et par plader, uden at gøre meget væsen af sig. Så forsvandt hun igen og efter en "We Will Rock You"-intro, kom Big Pooh og Phonté og deres turmanager på scenen med stor energi, komplet med "say hooo"-lignende klichéer, og man tænkte: "ja ja, så ok da". Først afskrev jeg dem som tre Fat Boys-lookalikes, der hoppede retningsløst rundt på scenen, og min skuffelse over at deres producer 9th Wonder ikke var med på grund af sygdom, var stor. Efterhånden som jeg smed anmelderhatten og lod mig rive med, blev min skepsis dog hurtigt skudt i sænk.

Little Brothers univers er meget traditionsbundet, på godt og ondt. Produktionerne er kraftigt inspireret at Pete Rock, tekstuniverset er meget "true school", og Phonté lyder som en mutation mellem Mos Def og Common. Ligesom på deres plade var der i deres live-show masser af referencer til perioden '87-'92 og kunstnere som f.eks. Nice & Smooth, Public Enemy, Slick Rick og Eric B & Rakim. De omtalte selv den æra som "way back in the old school", hvilket må siges at være en tilsnigelse, men hvad fanden.

De spillede de fleste af de stærkeste numre på pladen: "Whatever You Say", "Speed", "So Faboulous", "The Yo-Yo" og min personlige favorit "Make It Hot", og fik efterhånden pisket en stemning op blandt publikum. Klimaks var da den Al Green-samplende "Light It Up", gled over i netop "Let's Stay Together". Faktisk spillede de nærmest hele originalen fra ende til anden, komplet med fællessang und alles. Det kunne måske virke som et nemt trick, men så igen: what the hell. Jeg synes selv det var dejligt befriende og det gav koncerten en herligt uprætentiøs feeling.

Little Brother tager deres hiphop-historie og tradition meget seriøst, grænsende til det bagstræberiske. Derfor synes jeg det var lidt selvmodsigende at de ikke har en bad-ass DJ til at cutte letten op på scenen, men jeg synes alligevel at de leverede en medrivende koncert, og det var jeg ikke alene om. Det var ligesom deres skive: solidt uden at være prangende. Folk var med dem, og da det var deres første rejse uden for Guds Eget Land, var de tydeligvis benovede over den overvældende modtagelse. Det kammede dog en smule over da de spillede "We Are The Champions", mens de gik af scenen.

På titelnummeret fra albummet lyder det desillusionerede omkvæd: "They ain't listening, they thinkin' 'bout their Timberlands/They say the shit we talk about ain't interesting/We got a better chance of blowing up in Switzerland/Holla if you hear it, cuz niggas ain't listening". Det skulle så hermed være dementeret.


Se live video klip fra koncerten klik for at downloade

Se billeder fra koncerten
1, 2 & 3
Fotograf: Rasmus Dengsø© Rapspot.dk

Posted by m_dejean at 01:04