10.07.2003

You’re not promised tomorrow – FEST NU!

defjuxlive00.gif
Rapspot-holdet, spredt i drukformation rundt i Odeonteltet, var klar til kamp, og særligt yours truly, Orama & Mat, var på. Denne begivenhed lovede, per konstellation, definition, og myte, på forhånd meget, og den kollektive iver var da også på plads. Det skulle da også vise sig at os die-hard fans i crewet, som små John McClanes, snart måtte hoppe, nikke, springe og zigzagge rundt om i teltet med rytmiske sprængladninger og rendyrket lydbølge-terrorisme i røven.

First up to bat var, snart pr. definition ved ethvert Def Jux-show, RJD2, der fyrede op under sit en-mands lydbombardement bag hjulene af stål. Fra en scratchintro gik han umærkeligt over i det længselsfulde og melankolse ”Smoke and Mirrors”, der blev fulgt op af diverse HipHop-bangers fra the days of yore. Da der var kogt godt op i publikum, fik vi så serveret det, alle ventede på: ”The Horror”, der på behørigste vis og endegyldigt fik folk ud af den tredjedags-Roskilde-eftermiddagsdøs, mange - inkl. hele Rapspot-crewet - af naturlige årsager var i. Udover en svedig cutting-session over guitaren fra Hendrix’ ”Foxxy Lady”, blev det også til slammin’ tracks som ”2 More Dead” og det rygrislende remix af ”Ghostwriter”. Og, for at det ikke skulle være løgn, kunne vi alle også stå og lade os røre rundt af Copywrites soulsearching på ”June”.

Efter godt 20 minutters sonisk kollage, blev en velkendt, snurret basgang med efterfølgende og tilhørende beat smækket på og I scenetågens dis entrerede pludselig en anden Jukie kriger - i ved, ham med en masse på hjertet: Aesop Rock. Tracket var singlen ”Coma”, og Aes Rizzle dræbte det... eller snarere ville have dræbt det, hvis ikke hans mic havde været så fuckin’ lav, at hans elegante flow og temposkift, for slet ikke at tale om hans raffinerede tekster druknede i det larmende (på den fede måde!) show, Def Jux altid serverer. Dette problem blev ikke bedre i løbet af koncerten, så man måtte nøjes med at fornøjes over tight den mand ligger på et beat.

Fra det nogenlunde hurtigrap-prægede ”Coma” fortsatte han med det endnu mere uptempo-stærke ”No Regrets” som handler om leve sit liv uden kompromis. Hvert vers blev rappet til et klassisk beat – det tredje blev lagt indover beatet til BDPs ”Still #1”, hvorefter endnu en velkendt herre, El-Producto, meldte, sig på scenen og fyrede op under de tos team-up fra sidstnævntes album, ”Delorean”. Derefter fik vi "Squeegee Man Shooting", der flipper det Robert Moore-break, der ligger til grund for "Still #1". Omkvædet ”Get LIVE y’all! – LIVE y’all” blev gennemført som call-response med et rytmisk klappende publikum og beatbox fra Aes Rizzle... banging!

Nu var holdet på plads. To MC’s der behændigt flettede sig ind og ud af hinandens tekster, og en kompetent DJ, der bag sit orkester af pladespillere brugte alle midler for at få musikken til at måle sig med den dynamik, der lå i vokalist-duoen. Efter en mildest talt hype udgave af ”Deep Space 9mm”, gik de to over i freestyle og introducerede på den måde hinanden for publikum.

Det skal tilføjes at El-Ps og Aesop Rocks tekster langt fra er iblandt dem som man synger med på i badet, og at de to MCs generelt ikke fatter sig i enkelthed (alligevel finder en imponerende del af deres fanskare både vilje og metode til at memorisere disse, så de prompte kan reciteres til begivenheder som netop denne). Det var derfor nok svært for hovedparten af teltet, der ikke lægger den slags fanboi-opførsel for dagen, at følge fuldstændigt med i begivenhederne, rent lyrisk, da numre som Aes Rizzles samvittighedsundersøgende ”Nickel Plated Pockets”, El-Ps ”TOJ” (et af de stærkeste kærlighedsnumre i HipHop) og, ikke mindst, det rystende ”Stepfather Factory” dundrede ud gennem højttalerne. Til gengæld var der nok ingen der var i tvivl om, hvad der foregik, da El-P stoppede musikken og proklamerede: ”We Americans are so stupid we elected the Anti-Christ for President! One day our stupid, American Anti-Christ-president will kill us all, so I would like to thank you for having such a good time - you're a fuckin sick crowd!!”, hvorefter han gik over i sin hyldest til det at være en dum amerikaner i et dumt Amerika: ”Patriotism” fra Soundbombing 2.

Aesop Rock gav også sit bud på, hvordan det er at leve i tidens USA med nummeret ”9/11” fra sit kommende album, Bazooka Tooth: ”Breaker 1/9-9/11-01 wit’ this – Make noise if you get this!” rungede omkvædet ud... og folk lavede larm. For at der ikke skulle gå fuldstændig dystopisk fest-fordi-det-er-din-sidste-dag-i-live i den, fik vi imidlertid også RJ tilbage i centrum, så han kunne ”Let the Good Times Roll”.

Ved at tune ind på den kollektive bevidsthed synes man at kunne fornemme, at Aes’ melodiøst opløftende ”Daylight” - hvor publikum skrålede med på det vækkelsesagtige omkvæd: ”All I ever wanted was to pick apart the day/put the pieces back together my way!” - det allerede nævnte, politisk introspektive ”Patriotism”, og så den futuristiske uptempo-skildring af livet i Ny-Roms rendesten, ”Deep Space 9mm”, var blandt folks favoritter. Det var her den umiddelbare kontakt mellem publikum og kunstnere syntes størst.

Et Melodisk, intelligent, og temperamentsfyldt show, der - med sin kombination af dedikeret instrumentalisme fra et ”trommebreak-møder-funk/soul” perspektiv, reflekterende fabel-rap præget af skarpe observationer og hård mekanisk kynisme og en eventyrers sjæl - gav i hvert fald disse lyttere en følelse af, at have hørt og set noget anderledes. Noget komplet, noget der efterlod én med følelsen af at have oplevet 3 mand udføre 9 mænds job.

Der, hvor nyere musik sætter spørgsmålstegn til HipHop, forsøger man at finde et evigt undslippende svar, der ikke eksisterer. Medmindre vi brænder vores egne bure ned og retter vores eget manuskript.

TUNED MASS DAMPER BABY, YEAH THAT’S THE SHIT!


Klik for billede af en koncentreret RJD2

Klik for billede af Aesop Rock i 5. gear

Klik for billede RJD2 i fokus

Klik for billede af Definitive Jux i aktion


Billeder af Rasmus Dengsø © Rapspot.dk

Posted by Mat at 15:26