10.07.2003

You’re not promised tomorrow – FEST NU!

defjuxlive00.gif
Rapspot-holdet, spredt i drukformation rundt i Odeonteltet, var klar til kamp, og særligt yours truly, Orama & Mat, var på. Denne begivenhed lovede, per konstellation, definition, og myte, på forhånd meget, og den kollektive iver var da også på plads. Det skulle da også vise sig at os die-hard fans i crewet, som små John McClanes, snart måtte hoppe, nikke, springe og zigzagge rundt om i teltet med rytmiske sprængladninger og rendyrket lydbølge-terrorisme i røven.

First up to bat var, snart pr. definition ved ethvert Def Jux-show, RJD2, der fyrede op under sit en-mands lydbombardement bag hjulene af stål. Fra en scratchintro gik han umærkeligt over i det længselsfulde og melankolse ”Smoke and Mirrors”, der blev fulgt op af diverse HipHop-bangers fra the days of yore. Da der var kogt godt op i publikum, fik vi så serveret det, alle ventede på: ”The Horror”, der på behørigste vis og endegyldigt fik folk ud af den tredjedags-Roskilde-eftermiddagsdøs, mange - inkl. hele Rapspot-crewet - af naturlige årsager var i. Udover en svedig cutting-session over guitaren fra Hendrix’ ”Foxxy Lady”, blev det også til slammin’ tracks som ”2 More Dead” og det rygrislende remix af ”Ghostwriter”. Og, for at det ikke skulle være løgn, kunne vi alle også stå og lade os røre rundt af Copywrites soulsearching på ”June”.

Efter godt 20 minutters sonisk kollage, blev en velkendt, snurret basgang med efterfølgende og tilhørende beat smækket på og I scenetågens dis entrerede pludselig en anden Jukie kriger - i ved, ham med en masse på hjertet: Aesop Rock. Tracket var singlen ”Coma”, og Aes Rizzle dræbte det... eller snarere ville have dræbt det, hvis ikke hans mic havde været så fuckin’ lav, at hans elegante flow og temposkift, for slet ikke at tale om hans raffinerede tekster druknede i det larmende (på den fede måde!) show, Def Jux altid serverer. Dette problem blev ikke bedre i løbet af koncerten, så man måtte nøjes med at fornøjes over tight den mand ligger på et beat.

Fra det nogenlunde hurtigrap-prægede ”Coma” fortsatte han med det endnu mere uptempo-stærke ”No Regrets” som handler om leve sit liv uden kompromis. Hvert vers blev rappet til et klassisk beat – det tredje blev lagt indover beatet til BDPs ”Still #1”, hvorefter endnu en velkendt herre, El-Producto, meldte, sig på scenen og fyrede op under de tos team-up fra sidstnævntes album, ”Delorean”. Derefter fik vi "Squeegee Man Shooting", der flipper det Robert Moore-break, der ligger til grund for "Still #1". Omkvædet ”Get LIVE y’all! – LIVE y’all” blev gennemført som call-response med et rytmisk klappende publikum og beatbox fra Aes Rizzle... banging!

Nu var holdet på plads. To MC’s der behændigt flettede sig ind og ud af hinandens tekster, og en kompetent DJ, der bag sit orkester af pladespillere brugte alle midler for at få musikken til at måle sig med den dynamik, der lå i vokalist-duoen. Efter en mildest talt hype udgave af ”Deep Space 9mm”, gik de to over i freestyle og introducerede på den måde hinanden for publikum.

Det skal tilføjes at El-Ps og Aesop Rocks tekster langt fra er iblandt dem som man synger med på i badet, og at de to MCs generelt ikke fatter sig i enkelthed (alligevel finder en imponerende del af deres fanskare både vilje og metode til at memorisere disse, så de prompte kan reciteres til begivenheder som netop denne). Det var derfor nok svært for hovedparten af teltet, der ikke lægger den slags fanboi-opførsel for dagen, at følge fuldstændigt med i begivenhederne, rent lyrisk, da numre som Aes Rizzles samvittighedsundersøgende ”Nickel Plated Pockets”, El-Ps ”TOJ” (et af de stærkeste kærlighedsnumre i HipHop) og, ikke mindst, det rystende ”Stepfather Factory” dundrede ud gennem højttalerne. Til gengæld var der nok ingen der var i tvivl om, hvad der foregik, da El-P stoppede musikken og proklamerede: ”We Americans are so stupid we elected the Anti-Christ for President! One day our stupid, American Anti-Christ-president will kill us all, so I would like to thank you for having such a good time - you're a fuckin sick crowd!!”, hvorefter han gik over i sin hyldest til det at være en dum amerikaner i et dumt Amerika: ”Patriotism” fra Soundbombing 2.

Aesop Rock gav også sit bud på, hvordan det er at leve i tidens USA med nummeret ”9/11” fra sit kommende album, Bazooka Tooth: ”Breaker 1/9-9/11-01 wit’ this – Make noise if you get this!” rungede omkvædet ud... og folk lavede larm. For at der ikke skulle gå fuldstændig dystopisk fest-fordi-det-er-din-sidste-dag-i-live i den, fik vi imidlertid også RJ tilbage i centrum, så han kunne ”Let the Good Times Roll”.

Ved at tune ind på den kollektive bevidsthed synes man at kunne fornemme, at Aes’ melodiøst opløftende ”Daylight” - hvor publikum skrålede med på det vækkelsesagtige omkvæd: ”All I ever wanted was to pick apart the day/put the pieces back together my way!” - det allerede nævnte, politisk introspektive ”Patriotism”, og så den futuristiske uptempo-skildring af livet i Ny-Roms rendesten, ”Deep Space 9mm”, var blandt folks favoritter. Det var her den umiddelbare kontakt mellem publikum og kunstnere syntes størst.

Et Melodisk, intelligent, og temperamentsfyldt show, der - med sin kombination af dedikeret instrumentalisme fra et ”trommebreak-møder-funk/soul” perspektiv, reflekterende fabel-rap præget af skarpe observationer og hård mekanisk kynisme og en eventyrers sjæl - gav i hvert fald disse lyttere en følelse af, at have hørt og set noget anderledes. Noget komplet, noget der efterlod én med følelsen af at have oplevet 3 mand udføre 9 mænds job.

Der, hvor nyere musik sætter spørgsmålstegn til HipHop, forsøger man at finde et evigt undslippende svar, der ikke eksisterer. Medmindre vi brænder vores egne bure ned og retter vores eget manuskript.

TUNED MASS DAMPER BABY, YEAH THAT’S THE SHIT!


Klik for billede af en koncentreret RJD2

Klik for billede af Aesop Rock i 5. gear

Klik for billede RJD2 i fokus

Klik for billede af Definitive Jux i aktion


Billeder af Rasmus Dengsø © Rapspot.dk

Skrevet af Mat 15:26

03.07.2003

Undskyld Malk

IMG_0048.gifHer skulle der have været en anmeldelse af Malk De Koijns luk-og-sluk koncert på Roskilde Festival 2003, men efter 4-5 dages festival-dækning var Rapspots redax simpelthen for matte i sokkerne til at kunne give den en retfærdig omtale. 3:30 AM søndag aften var vi fysisk og psykisk ude af stand til at holde os oprejst under hele showet. Vi så og hørte det, men så alligevel ikke.

Sorry boys, I ved at vi er mega-Malk fans, og vi ved at i rockede huset mere end fyldestgørende for de sidste festival-freaks. Undskyld at vi faldt i søvn under de første fire numre. Undskyld at mig og Mat kastede op under de midterste fire. Undskyld at det hele er lidt tåget.

Men det var vist en flot kjole du havde på, Tue…

Klik for at downloade
live video klip fra koncerten.

Skrevet af m_dejean 01:30

Solid Rock

lilbro1.gifEfter internet-anbefalinger fra bl.a. Pete Rock, ?uestlove og Fluidman anskaffede jeg mig for et par uger siden Little Brothers debut-album "The Listening", men faldt ikke bagover af begejstring. Efter et par gennemlytninger voksede den på mig og jeg fandt ud af at det er en plade, der gør sig bedst hvis den høres sammenhængende. Hvis numrene tages ud af kontekst, gør de måske ikke meget væsen af sig, men hvis man giver det en chance er man hooked på Lil' Bro.

Det samme kan siges om deres koncert i Pavilion-teltet. Først varmede den kvindelige DJ Nicci Cheeks crowden op med et par plader, uden at gøre meget væsen af sig. Så forsvandt hun igen og efter en "We Will Rock You"-intro, kom Big Pooh og Phonté og deres turmanager på scenen med stor energi, komplet med "say hooo"-lignende klichéer, og man tænkte: "ja ja, så ok da". Først afskrev jeg dem som tre Fat Boys-lookalikes, der hoppede retningsløst rundt på scenen, og min skuffelse over at deres producer 9th Wonder ikke var med på grund af sygdom, var stor. Efterhånden som jeg smed anmelderhatten og lod mig rive med, blev min skepsis dog hurtigt skudt i sænk.

Little Brothers univers er meget traditionsbundet, på godt og ondt. Produktionerne er kraftigt inspireret at Pete Rock, tekstuniverset er meget "true school", og Phonté lyder som en mutation mellem Mos Def og Common. Ligesom på deres plade var der i deres live-show masser af referencer til perioden '87-'92 og kunstnere som f.eks. Nice & Smooth, Public Enemy, Slick Rick og Eric B & Rakim. De omtalte selv den æra som "way back in the old school", hvilket må siges at være en tilsnigelse, men hvad fanden.

De spillede de fleste af de stærkeste numre på pladen: "Whatever You Say", "Speed", "So Faboulous", "The Yo-Yo" og min personlige favorit "Make It Hot", og fik efterhånden pisket en stemning op blandt publikum. Klimaks var da den Al Green-samplende "Light It Up", gled over i netop "Let's Stay Together". Faktisk spillede de nærmest hele originalen fra ende til anden, komplet med fællessang und alles. Det kunne måske virke som et nemt trick, men så igen: what the hell. Jeg synes selv det var dejligt befriende og det gav koncerten en herligt uprætentiøs feeling.

Little Brother tager deres hiphop-historie og tradition meget seriøst, grænsende til det bagstræberiske. Derfor synes jeg det var lidt selvmodsigende at de ikke har en bad-ass DJ til at cutte letten op på scenen, men jeg synes alligevel at de leverede en medrivende koncert, og det var jeg ikke alene om. Det var ligesom deres skive: solidt uden at være prangende. Folk var med dem, og da det var deres første rejse uden for Guds Eget Land, var de tydeligvis benovede over den overvældende modtagelse. Det kammede dog en smule over da de spillede "We Are The Champions", mens de gik af scenen.

På titelnummeret fra albummet lyder det desillusionerede omkvæd: "They ain't listening, they thinkin' 'bout their Timberlands/They say the shit we talk about ain't interesting/We got a better chance of blowing up in Switzerland/Holla if you hear it, cuz niggas ain't listening". Det skulle så hermed være dementeret.


Se live video klip fra koncerten klik for at downloade

Se billeder fra koncerten
1, 2 & 3
Fotograf: Rasmus Dengsø© Rapspot.dk

Skrevet af m_dejean 01:04

30.06.2003

Outland mo-romatik

Outlandish spillede lørdag aften på Arena-scenen. Sjovt nok var det samtidig med hip-hop heltene Def Jux spillede på Odeon og pigernes favoritter Blur rockede Orange, så egentlig burde Outland-publikummet være spredt for alle vinde, men der var masser af hip-hoppere og især kvinder der havde proppet sig ind i det stopfyldte Arena-telt.

Selvom gruppen fik et massivt gennembrud med "Walou", er det alligevel først med "Guantanamo" og specielt Aicha-coverversionen de etniske smørtenor-rappere er blevet gigantiske, de er kommet langt siden de varmede op for Miss Mukupa til Roskilde 2000.
Isam, Lenny og Waqas stod på scenen som lige dele rap-sangere og teenage-idoler, og om man kan li' deres flavor eller ej, er de i alt fald professionelle, og det hele lød så krystalklart, at man næsten kunne forstå Lenny's tekster, dem på spansk altså.

Showet tryllebandt det brogede publikum, og der var lagt vægt på ørehængerne og kærlighedssangene. Det er sjælent at se en gruppe rappe med så meget patos, men når man ser hvordan de rapper sig lige ned i pigernes trusser, er der ingen tvivl om at de formår at tilfredsstille deres publikum. Som backpackende playerhater kan man konstatere at rap-skillsne mest ligger i nede-på-jorden fortælle-flows, specielt når Majid, som virkelig lægger et lækkert flow deltager på scenen. Nogen gange karmede selvfedheden også over og da de satte to camping-stole op midt på scenen og skiftedes til at sætte sig i den ene stol, og rappe til en imaginær pige i den anden, lignede de mere morons end moro.

Gruppen er kendt for de farverige etniske elementer i musikken, og de havde taget masser af arabisk sang med, og det specielle mix af verdensmusik og hip-hop, som ellers særligt franske rappere mestrer gik rent ind. Hip-hoppen var heller ikke glemt, de fyrede op for diverse rap-instrumentaler, og særlig rappet over Panjabi MC gik rent ind. Den halvpoppede crowd havde det lidt svært med: "Everybody say..." call-and-response stilen, men grinede til gengæld stort da der blev rappet 'trippel'-tempo på pakistansk.

Showet sluttede med "Aicha" og fyrværkeri, der var Orange scene værdig, men Roskilde formåede igen i år at holde al hip-hop ude i de mindre telte selvom gruppen havde været et oplagt bud på en dansk gruppe der kunne trække folk til. Outlandish laver cross-over på fuld styrke og de gav crowden præcis hvad den bad om, et gennemført show der i den grad flirtede og forførte pigerne.

Skrevet af ptas 20:38

Stueren Xzibitionisme

DSC_1251.gifEftersom Gang Starr ret tidligt aflyste, havde Roskilde god tid til at finde en værdig afløser, og Xzibit, der har flair for at gøre aggressivitet underholdnende og netop har færdiggjort Anger Management touren med Eminem virkede på papiret også som et godt valg. Han lagde også godt ud søndag eftermiddag på festivalens næststørste scene, Arena.

Med bare et gigantisk Xzibit graf-piece og DJ'en i baggrunden, truede Den Sorte Hulk med det ru stemmebånd crowden til at sætte gang i festen. Han fortalte glad at det altid var dejligt at være i Copenhagen, men det skandinaviske publikum tilgav hurtigt den karismatiske MC.
Publikum var på, og specielt materialet fra Dre's Aftermath-producere som What's The Difference og Multiply, hvor der mere satses på catchyness end dybde ramte bredt, så selv folk uden for teltet kastede krydsede arme i vejret.

Efter 3-4 numre, introducerede X-manden Krondon fra Strong Arm Steady crewet, der efter at have rippet et udecifrerbart solo-vers optrådte som back-up resten af showet. Ud over at være verdens hvideste neger, og grim nok til at skræmme Craig Mack gjorde Krondon ikke meget væsen af sig, og man kunne ønske Xzibit havde medbragt Ras Kass ellerDefari som han før har turneret med, så vi kunne have hørt flere Golden State og Likwid Crew numre.

Xzibit gjorde sit arbejde professionelt, han udstrålede både energi og autoritet på scenen mens han i bar overkrop fyrede op for sine hits. Hip-hopperne kunne også glæde sig over gamle klassikere som "What You See Is What You Get", "Los Angeles Times" og en så fornem udgave at "Paparazzi" at kun Helly Hansen jakken manglede, mens crowden skrålede med på: "It's a shame you only in the rap game, only for the money and the fame!"

Men efter fire dage med "Which side is the livest", "Say Ho" og "Everybody scream" rutiner, manglede originaliteten i publikums-rockningen, så selvom showet var cool nok virkede det hele lidt stuerent og Xzibit blottede intet overraskende, hverken nye numre eller freestyles; han crip-walkede damn-near ikke engang til "Get Your Walk On". Roskilde må også tage den manglende farlighed på sin kappe, for lyden var gennemgående så lav, man uden problemer kunne føre samtale midt i teltet. Koncerten var - som så meget andet hip-hop - lagt om eftermiddagen, hvilket indbyder mere til stening end rocking hos publikum.

Heldigvis bestemte Xzibit og Krondon sig for at X-stra numrene var et godt tidspunkt at sætte gear-skiftet i overdrive, så de gik ud med stil da bl.a. superhittet "X" ramte crowden som en højre-venstre kombination. Xzibit var en fin oplevelse, og de fleste fans fik smæk for skillingen; men variationen udeblev så nogen XXL-oplevelse blev det ikke.

Se billeder fra koncerten her

1, 2,3, 4, 5, 6, 7 & 8

Billeder af Johan Spanner © Rapspot.dk

Skrevet af ptas 20:36

29.06.2003

Bjergtœgt i effekt!

IMG_4670.gifRoskilde har endelig taget sig sammen og forstået, at man ikke kan fronte på de mennesker, der i det stille har revitaliseret soulmusikken de seneste år. Sidste år fik vi således en visitation fra Erykah Badu, der blessede festivalen med en bliver af en koncert. I år var hovednavnet sangerinden Jaguar Wright fra Philly, som gav os et helt anderledes down-to-Earth og intimt show.

Med basis lagt af en effektiv og ganske nuanceret backinggruppe, gav Jaguar sig god plads til at bredde sig over musikken – hun nynnede og scattede sig gennem de fleste af sine numre på en ligefrem og ukrukket måde, der tilførte koncerten dens vœsentligste liv. Hendes skala er bred, hendes stemme er både fyldig og tough og ved en koncert oplever man oven i købet, hvor naturligt charmerende hun er.

Dette var hendes første koncert i Europa og man fornemmede, at hun var rigtig glad for at vœre her og hun fik da også maad love tilbage fra et halvfyldt Odeontelt (gamle Ballroom, som nu ligger et andet sted – det giver minus mening...). Hun gav den hele armen i ofte varierede udgaver af sine sange – et afgjort højdepunkt var en følsomt fremført version af ”Love Need and Want You”, der i breaks gik i den hårde discomode og satte gang i salen. ”Ain’t Nobody Playin’s” første vers blev leveret over grundriffet i nummeret, spillet på guitar og bas, for derefter at gå over i selve beatet ved omkvœdet – lad os bare sige, at folk begyndte at hoppe rundt...

”The What Ifs” og en ny sang om hustruvold og venskab hørte til andre af højdepunkterne i en kvalitetsmæssig konsistent koncert, og det måske mest rørende nummer var ”Lineage”, hvor hun med eftertryk udtrykte sin kœrlighed til sine rødder, med budskabet om at bevidsthed om netop dette er essentielt i ethvert liv. Det kunne have vœret krukket, men blev det aldrig i kraft af den œrlighed hun udstrålede.

Det samme må siges om hendes ekstranummer, som naturligvis var ”Self Love” . Hun startede med at forklare, hvorledes det nummer var indspillet i one-take og sagde så, at hun kun kunne spille det hvis hun fik sig en smøg. Og så sang hun, uden at lade rygepinden påvirke sin røst, denne sin mest følelsesladede sang med varm livskraft og virtuos stemmeføring. Bevœgende.

One luuuuv!!!

Se flere billeder fra koncerten

1, 2, 3, 4

Fotograf: mat © Rapspot.dk


Skrevet af Mat 18:41

28.06.2003

Wolla Volapük

ikschel5.gif

Iks Iks Kinetti.
Det sidste års tid har rygterne svirret om et kultfœnomen ved navn Ikscheltaschel. Efter en rœkke berygtede koncerter og en remix-vinyl udgivet af DJ Nelson fra Baryske, er folk blevet nysgerrige. Hvem er de? Hvad er det? Navnet dœkker over de to konservatorie-uddannede fœtre, trommeslageren Kresten Osgood og pianisten Søren Kjœrgaard. To legebørn, der har udviklet deres helt egen rap-lingo, Ikschel, der lyder som hvis den svenske kok fra Muppet Show stillede op til open mic night.

Snurrkidawa.
Netop Muppet Show ville også vœre en meget rammende beskrivelse af deres live-optrœden på festivalen. De to bagmœnd gik på scenen med et liveband, DJ Nelson og en danser udklœdt som en blanding mellem Kermit og Barney The Dinosaur. Det sagesløse publikum blev lige fra starten udsat for en slags absurd teater med alle involverede i et virvar af hawaii-skjorter, papirsposer på hovedet, spastisk gestikuleren og selvfølgelig den udknaldede nonsens-lyrik som fixpunkt for hele affœren.

Liggeti auw, liggeti mauw.
På samme måde som gruppens plader deler folk i to, var det også tilfœldet med koncerten. Der er dem (som mig), der synes at det er ekstemt underholdende og der er dem, der mener det er alt for fjollet. Allerede efter det første nummer, "Mork", blev fårene skilt fra bukkene, og de sarteste forlod Ballroom-teltet. Ironisk nok er netop dette nummer det mest lyttervenlige på pladen. Musikken var en blanding af hiphop, jazz, rock og electronica, og vekslede mellem at være fuldstændig tilgængelig og fuldstændig afsindig. Det hele blev fremført med en fandenivoldsk attitude og beundringsværdig ubekymrethed for hvad tilhørerne måtte mene.

Pashattu.
Osgood & Kjærgaard var ikke alene i rollerne som hiphop-bajadser. De fik prominent backup i skikkelse af Sidse Babett Knudsen og Tue Track. Sidstnævnte har lavet et monster remix af "Mork" og dukkede også op endnu en gang da det blev spillet som ekstranummer. Begge to så ud til at føle sig hjemme i det gakkede univers, og det var specielt sjovt at se Sidse Babett i en helt anden sammenhæng, end man er vant til. Hvis skuespilleriet slår fejl, kan hun i hvertfald sagten gøre sig som performance-kunstner!

Jinjay.
Koncerten var programsat til klokken 12:30 lørdag eftermiddag, og det gav en vis følelse af transithal og "vi kigger lige ind og går igen". Det havde måske vœret bedre at placere den om aftenen, hvor folk havde fået lidt mere indenbords og havde smidt hæmningerne. Ikscheltaschel lægger ikke op til at man skal stå og klø sig i skægget, og det skal ikke tages alt for seriøst. Personligt synes jeg det er skideskægt at se granvoksne mennesker té sig som tosser. Når det så samtidig er gjort med den store musikalske kompetence, som de to loonies vitterligt er i besiddelse af, kan man ikke andet end at overgive sig.

Willkommen i zirkus!

Se flere billeder her:

1 2 3 4 5 6 7

Billeder af Carsten Seidel © Rapspot.dk

Skrevet af m_dejean 23:04

Suspekt til Nordic By Nature

suspekt.gif

Efter en torsdag uden egentlige hiphop-indslag, var vi mange der havde set frem til en fredag eftermiddag dedikeret til skandinavisk hiphop. En perlerække af Nordens bedste navne skulle vise flaget og tilfredstille de hungrende rapfans. Første band på scenen var Suspekt, hvilket skulle vise sig at være en klog disponering. Man kan sige hvad man vil om om dem, men F.I.P. er kendt for at levere varen live, og denne gang var ingen undtagelse.

Eventuelle tømmermænd blev hurtigt skyllet væk, da Bai-D, Orgi-E, Troo.L.S., L.O.C., Rune Rask, Ralle Malone og en trommeslager trådte ind på scenen. Der var dømt højt energi- og lydniveau lige fra første nummer, L.O.C.'s "Hva' Så Homie", og publikum responderede med luuuv og håndtegn. Selv de mange svenske og norske folkens, var tilsyneladende ned med Suspekt.

"Lad mig se jer være fucking hjernedøde", lød det fra Orgi-E, og at dømme efter publikums respons, var det lige hvad de var i humør til. Derefter kom der en stribe bangers fra deres sidste album "Ingen Slukker The Stars", inklusiv den første single "Skudtaet" og den kommende "Hvem Er En…Kælling". Efter et par numre trådte to kvindelige cellister, der skulle være med i resten af showet, ind på scenen, . "Du er ikke en rigtig mand, hvis du ikke har kneppet til det næste nummer", sagde L.O.C. som introduktion til porno-tracket "Kinky Fætter", og så kom teltet for alvor op at koge.

Det er tydeligt at se at Suspekt har stor sceneerfaring. Tabukompagnerne leverede et stramt sæt på et svært tidspunkt (kl. 12 middag), og da de spillede det sidste nummer "Ingen Slukker The Stars", var publikum virkelig blevet hypet op til meget mere. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige at de efterfølgende norske acts skulle prise sig lykkelige for at Suspekt havde sørget for at gøde jorden så godt for dem. En perfekt start.

SU-SPEKT, SU-SPEKT.

Se flere billeder fra showet her:

1 2 3 4

Billeder af Carsten Seidel © Rapspot.dk


Skrevet af m_dejean 21:50

Static & Natill + Denmark's Finest til Nordic By Nature

natill.gif

"We're taking over, it's our turn". Static og Natill er nok et af Danmarks mest undervurderede hiphop-duoer, og de er kendte for at altid at levere et tight show med vægt på kemien mellem en DJ og MC. Til de nylige Danish Hiphop Awards fik Static lidt oprejsning da han vandt prisen for årets DJ, men den større anerkendelse lader stadig vente på sig.

"One MC, one DJ, this is what it's all about", rappede Natill, og dette kunne faktisk godt fungere som et universelt motto for det, de to har gang i. De fyrede op for et sæt, der som sædvanlig var mere end i orden, med mange små detaljer både på mikrofonen og bag pladespillerne. Variation er kodeordet, og deres indfaldsvinkel minder mig om Gangstarr, når de optræder live.

Static blandede egne beats med fede instrumentaler og cuttede vokal-hooks op med knivskarp præcision, mens Natill demonstrerede en stram crowdcontrol, samt en konstant opmærksomhed på hvad der foregik bag drejebordene. Eneste minus er måske at eftermiddagens stramme program kun tillod dem at spille 3-4 numre, så publikum blev efterladt sultne efter mere.
DKF.gif

Til gengæld kunne sulten bagefter stilles med et sindssygt show med Denmark's Finest AKA DJ Static, DJ Shine og DJ Noize. De tre må nok siges at kunne kalde sig Danmark's bedste DJ's uden at rødme. De leverede det fedeste danske DJ-show, jeg har set længe.

De startede med en samlet rutine og gik dernæst over i tre separate solo-dele. Først DJ Noize, med vild ekskursion udi beatjuggling med en god håndfuld forskellige tempi og rytmer, leveret i vanlig ultra-tight stil. Så var det DJ Shines tur til at skinne med sine cutback/juggling skills. Til sidst gav DJ Static den med en god gedigen omgang madass scratching.

Cremen af dansk hiphop - no doubt!

Se flere billeder her:

1 2

Se et par korte video bidder fra showet, klik for at downloade
DKs Finest 1
,
DKs Finest 2
og
DKs Finest 3


Billeder af Carsten Seidel © Rapspot.dk

Skrevet af m_dejean 20:47

Et De La Slooooow-Jam

004-copy.gifBlandt de mest forkætrede forhold i HipHop er den tilsyneladende umulighed i at overleve som kunstner ret længe efter man runder de 30; en deprimerende kendsgerning, som kun ganske få punktvist har dementeret. Blandt disse er De La Soul, der i en årrække syntes at vokse med opgaven og leverede album efter mesterligt album, med Stakes is High (1997) som deres mest modne og viise album.

Det var derfor med stor optimisme man imødeså deres nu vingeskudte trilogiprojekt, Art Official Intelligence (AOI), der, i modsætning til deres 4 forrige, konceptuelt og kreativt totalt gennemførte albums, desværre viste sig blot at være en samling sange med lidt for enhver smag: Noget til gaden, noget til klubben, noget til the ladies, osv. Trods trioens charme og uomgængelige skillz, har de to seneste albums (AOI: Mosaic Thump og AOI: Bionix) skuffet grumt.

Alt dette ville være mindre problematisk, hvis ikke det var fordi deres liveshow lader til at have gennemgået en lignende udvikling. Med deres tredje og hidtil dårligste koncert i Danmark de seneste par år, synes det tydeligt, at metaltrætheden har meldt sig.

Pacemaster Mase lagde ganske enkelt ud med at sige, at de havde været på turné en måned og var dødtrætte, og at det derfor måtte være op til publikum at vække dem til live. Trods ihærdige anstrengelser fra et velvilligt publikum skete dette ikke. At de lagde ud med at spille en amputeret version af deres kollaboration med Common, "Getting Down at the Amphitheatre", som kun indædte fans er bekendte med, hjalp ligesom ikke - især ikke da det blev fremført som var det i slow-motion.

Playlisten bestod af en skønsom blanding af gruppens uopslidelige klassikere - "Buddy", "Me, Myself & I", "Say No Go", "Ring Ring Ring", "A Rollerskating Jam Named Saturdays" - og så numre fra AOI - "Thru ya City", "I C Y'all", "Oooh" & "It Ain't All Good": alt sammen numre, der har et enormt party-potentiale, men her faldt til jorden som lerduer i halgregn, fordi de blev fremført på nærmest søvngængeragtig rutinemanér. "Everybody say HOOOOO!", "Ladies say OO-OW!", "Everybody in the back, if you're not the wack-wack...", osv. - alle de klassiske rutiner var der, men ligemeget hjalp det. Det var et slattent og uinspireret show fremført af tre ældre herrer, der helst ville have være et andet sted.

Bevares, de havde deres øjeblikke: især leveringen af det stadig lige fuckin dope pass-the-mic track, "The Business" (sans Common, forstås), var svedig, og Posdnous brillerede koncerten igennem med temposkift og charmerende afleveringer af diverse hooks, men selv dette blev ødelagt af den ufølsomt ringe lyd. En anseelig del af publikum var endvidere ganske tændte, hvilket demonstrerer hvor stor (og velfortjent) en goodwill denne gruppe har, men det holdt altså bare ikke nær godt nok.

Det mest opløftende ved showet var, at veteranerne stadig spiller "Stakes is High", som vedbliver med at være et af deres mest dybfølte og vidtrækkende tracks, til trods for det ikke har skyggen af hit-potentiale. De la ved øjensylingt dette, og deres insisteren på at have det som fast del af deres ellers meget hit-orienterede og skrabede live-set (tre mand, tre mikrofoner og to Pioneer DJM "turntables"), giver i det mindste en smule håb i forhold til fremtiden og den longevity, vi alle ønsker de vil manifestere.


Se billeder fra koncerten

1, 2 & 3 & 4 & 5

Billeder af Rasmus Dengsø © Rapspot.dk

Skrevet af Mat 18:37

Hiphop poeten som gerne ville være rockstjerne

mikeladd.gifProducer og rappoet Mike Ladd spillede igår som et led i 'The Wire's Adventures in Modern Music' som skulle vise sig at være en langtrukken affære (især pga. de enormt lange DJ I-Sound set's imellem kunstnernes egne set og fordi at kvaliteten var enormt svingende dog hele tiden præget af en farlig mængde prætentiøsitet). Efter et helt utroligt Squarepusher sæt, og en lang pause, gik en missionerende Mike Ladd på scenen, komplet med trommeslager og guitarist/effekt-mager, med både en hel del rockstar-attitude og en god portion kærlighed til eksperimenterende musik. Man kunne både få fornemmelsen af at Mike Ladd's genre-skizofrene musiske fremførelse tog rock og hiphop som udgangspunkt, men personligt havde jeg dog svært ved at finde ud af hvor at hans musiske tyngdepunkt befandt sig. Der var få lyspunkter, men blandt dem var da han spillede "Hero theme" fra Infesticons pladen Gun Hill Road, der vidste man i det mindste at det var eksperimenterende pompøs korstogspræget spokenword hiphop, og det ved man jo hvad er (ahem..).
Helt igennem et eksperiment som ikke helt lykkedes, men hvor man med god vilje kunne skimte nogle lyspunkter inde i hans ideverden, og det bliver uden tvivl spændende at høre ham ligeså snart at han gifter sig med sit eget definerede indtryk, istedet for at flirte med forskelligheder, bare for at være anerledes som den eneste bevæggrund.

Skrevet af Orama 12:58

Advance Patrol til Nordic by Nature

014-copy.gifUmiddelbart efter norske Mad Con og inden danske DJ Static & Nat Ill + Denmarks Finest havde været på scenen, gik svenske Advance Patrol igang med at tilføje mere skandinavisk fond til suppen. De var et crew af 3 MC's (Blatteskånska, Roc'a Spot & Magyver Juan) og 1 DJ (DJ Lucutz) som alle er latino per etnisk baggrund og alle geografisk er skånsk-lokaliseret. Deres show var stærkt præget af dansable uptempo beats med latinske indfald og dertil også referencer til ragga-rytmer. Koncerten fungerede godt fordi der allerede var ild i publikummet (især den norske del) takket et helt arrangement af kunstnere der leverede varen. Derfor var publikum nærmest på bristepunktet under hele Advance Patrols sæt, både under de mere indsigtsfulde lyriske numre, men især under de uptempo joints der prægede en stor del af deres show. Mit personlige højdepunkt under deres set var det Malmö-dedikerede nummer som bangede på den mest fantastiske facon, og som i kvalitet var et glimrende eksempel på i hvor høj en grad at gruppen formåede at finde en international lyd. Advance Patrol er netop nu aktuelle med albummet Utskrivna som er dedikeret til det afdøde tidligere medlem af gruppen, Chafic Mourtada.

Se billeder fra koncerten

1 & 2


Billeder af Carsten Seidel © Rapspot.dk

Skrevet af Orama 11:54

5 Times Dope!

021-copy.gifSaïan Supa Crew er et relativt ukendt kort på disse breddegrader, men i Frankrig har de haft stor succes med deres energiske og positive udtryk. Blandt kendere opfattes de som lidt for poppede til at være the shit, men der hersker bred enighed om, at de rent teknisk har deres på det tørre.

Om ikke andet blev sidstnævnte ovenud bekræftet ved deres show her på Roskilde, hvor crewet kom, så og sejrede. De manglede godt nok Specta, men 5 samuraier kan også gøre det. Fra en ganske stenet præ-show tilstand, udfoldede gruppen sig i sand B-Boy stil, da de blev sat foran publikum.

Deres playliste bestod af ørehængerne fra deres to albums, KLR og X Raisons – blandt højdepunkterne var en energisk version af ”La preuve par 3”, en hårdtpumpet version af ”Police”, og en fuldstændigt åbenlyst alvorligt ment version af ”Soldat”, hvor crewet appelerede til publikums retfærdighedssans i forhold til verdenssituationen pt. ”Soldat means warrior in English" oplyste gruppens anglofone talsmand Feniksi os om – en af den slags krigere, der i dag er så hårdt brug for.

Zenith var Sly the Mic Buddhas beatbox-solo, hvor han bl.a. fyrede op under guitarriffet fra Hendrix’ “Voodoo Child” og overlegen fornemmelse for teknikkens nutidige stade leverede den hårdeste bugtalte gang mundscratch. En intens optræden, der på mange måder blev koncertens hjerte, ikke mindst fordi publikum for alvor responderede begejstret på denne mildest talt virtuose mundgang.

Men Sly var ikke det eneste medlem af crewet, der markerede sig; Sir Samuel imponerede med sin indfølte, rasta-afledte sang, mens Vicelow afleverede sine tekster med dybt stemt autoritet og Leeroy Keziah tog alle wanabee-playas ud med sit totalt overlegne dobbetltempo-rap.

Showet afsluttedes med en forlænget version af det hastigt tempererede, hype-nummer ”A co’mow”, der, hvis nogen før skulle have været i tvivl, endegyldigt fik bevist, hvor stærkt et greb om publikum Saïan fra begyndelsen havde. Ikke blot var teltet pakket med party-people, men de rykkede og responderede på alle de sædavanlige hip hop-rutiner, som var de den nyintroducerede opfindelse af ristet brød.

Til trods for at de ikke havde en DJ (og oven i købet påtalte lydmanden, der var sat til at administrere DATen, ’DJ’, en opførsel, som kun kan tildeles betegnelsen 'wack'), leverede Saïan varen – et vitalt og opmuntrende show, der påmindede os alle om den livsbekræftende energi musikken altid har haft.

Se flere billeder her 1 & 2 & 3


Se et par korte video bidder fra showet, klik for at downloade
1
,
2
,
3
og
4

Still-Billeder af Carsten Seidel © Rapspot.dk


Skrevet af Mat 04:23

Son of Light (N-Light-N) til Nordic by Nature

020-copy.gifJeg indrømmer blankt, at min viden om norsk rapmusik stort set stopper ved Tommy T. Men da det er den norske godfather of hiphop der står bag Son of Light (der udgav et album i 1997 som N-Light-N) havde jeg alligevel positive forventninger til hans del af Nordic by Nature.
Med sig havde han DJ Hercules - men selvom hans muskulatur lever op til navnet, var hans indledning langt fra stærk. DAT'en fåkede godt og grundigt up, men Son of Light reddede rutineret introen med en acapella freestyle, der fra start slog fast, at der ikke er grund til at fronte på fjeldabe-rap.
Han var næstsidste act på programmet, og Pavilion-teltet var efter lidt over tre timers live-ish ved at være halvtomt. Men de norske hjemmedrenge var stadig rigt repræsenteret og udgjorde mindst halvdelen af crowden - og de havde nuttin' but lååååååve for Son of Light.
Han leverede et stramt show på knap en halv time med meget alsidige produktioner, der spændte fra sprød N.Y.-lyd til ba-ba-bounce. Son of Lights engelske tekstunivers går for at være dybere end gennemsnittet, men mikrofonlyden var simpelthen for mudret til fange detaljerne i hans science.
Aligevel var koncerten klart til mere end godkendt, selv for en Norge-newbie, der ikke kendte numrene og ikke lige var på bølgelængde med det interne kærligheds-trip.
Det smagte af mere - Don't sleep on Norway!!

Se billeder i store størrelse Son of Light 1 & Son of Light 2

Billeder af Carsten Seidel © Rapspot.dk

Skrevet af Papi 00:45

27.06.2003

Loose Cannons til Nordic by Nature

025-copy.gifSveriges løse rimkanoner Loose Cannons gav den fuld æde på scenen med live-lyricism, fra alle vinkler. De er et punchline kollektiv født ud af Gøteborg's Fatmilk hip-hop klub, og de havde også Fatmilk-DJen Dainja på pladespillerne. Selvom deres materiale godt kunne haft flere variationer kan man ikke benægte underholdningsværdie i et frontalt angreb af rim-teknik og ondsindede presonlige fornærmelser på rim. Rapperne har tidligere arbejdet sammen med undergrunds-rimspytterne Mhz og både Glaciouz The Ic3 samt FormOne og Nephilim fra Autobots har været igennem kværnen til MC's Fight Night.

De blev rigtig godt modtaget, særligt af de blå-gule men det engelske sprog gjorde den supertilgængelige og deres show var i det hele taget skåret ind til benet. Efter de wrappede op med "Rapping It Up" smed Dainja Gang Starr's nyeste 12"'er på og Formula One gjorde det klart for publikum hvad hele rap-helvedet handler om: "Skills!"

Se 3 billeder i større format fra koncerten
Formula One, Nephilim & Glaciuz The Icy & Glaciuz The Icy

Billeder af Carsten Seidel © Rapspot.dk

Skrevet af ptas 21:25

Mad Con til Nordic by Nature

010-copy.gif Norske Mad Con med rødder i Sydafrika og Etiopien indtog scenen efter Equicez hvor hosten Fluidman, som nærmest eneste crowd-leg hele dagen fik venstre side til at råbe "mad" og højre siden til at råbe "con". Det var ikke nok for den svenske rapper Ken, der med scenevant ekspertise hypede crowden med både kropssprog og rimord. Rapperne Critical og Capricorn, der ligner dead_prez en hel del, gik på scenen og leverede et lækkert show, med hurtige reggae-flows over halv-jiggy'e beats bl.a. af Ken! De rapper på engelsk og er nok bedst kendt fra Paperboys' sommerhit "Barcelona."
Bag pladespilleren havde de DJ Hercules tidligere kendt som Gordon fra Tommy Tee's crew der dirigerede slagets gang, mens de to dread-lockede, barmavede norsk-afrikanere fyrede den af på scenen med lynhurtige flows.
Før gutterne sluttede af sendte de en tør kommentar til George W. Bush og så efterlod de crowden med et show, uden store enkelt-momenter men med fed atmosfære og energi.

Se billeder fra koncerten Critical, Kapricorn & Kapricorn

Billeder af Carsten Seidel © Rapspot.dk

Skrevet af ptas 20:56

Equicez til Nordic by Nature

008-copy.gifEquicez spillede som andet band til Nordic by Nature arrangementet. Introduceret af Fluidman der skiftevis fik de skandinaviske lande til at skrige "aiight" alt efter hvilken nation de repræsenterede for. Surt at Grønland ikke blev nævnt, de får som regel god respons. Der var tydeligt flest nordmænd der havde bevæget sig op foran scenen da DJ Nuhh gav den slæde. F_EmOne og Cast stormede på scenen og levede introen hvor publikum skiftevis skreg "Cast Motherfucker" og "The Fuck" før de rigtig kogte det gode lort op. Cast rapper på norsk og F_em på engelsk, men energien fra det norske publikum gjorde man rockede ligeså meget til Cast's tekster. Efter "Live From Pass It" hvor F_Em leverer den stenhårde punch: "MC's all deserve to be smacked on the grill like barbecue meat" fyrede de op for Cast solo nummeret "Den Smarteste Karen" før de sluttede af med den sjove og funkye "Barnslig" der pt. hitter på ZTV og MTV Nordic.
Gruppens stil varierer fra battle rhymes til thugged out og de er overhovedet ikke bange for at rappe over down south beats, men de gør det til gengæld fedt. Folket var virkelig med drengene og de fulgte godt op på hypen Suspekt havde genereret. Eneste anke må være det er vanskelig at følge med i det skiftevis norske og engelske flow. Ikke at det gør alverden for en drikke-sang er vel en drikke-sang uanset og den hedder "the drinking song" eller "Drekka Låta". Equicez er altid en fornøjelse uanset om de optræder i Danmark sammen med Frez Force eller med deres eget materiale fra "State Of Emergency" pladen hjemme i Norge. Når man får lov at nyde mike-kontrolørerne i Danmark sammen med de norske backpackers og go-jenter på en 50 grader varm scene er det helt sikkert den ultimative hardcore hip-hop oplevelse.

Se billeder fra koncerten i større format 1, 2, 3 & 4

Billeder af Carsten Seidel © Rapspot.dk

Skrevet af ptas 20:26

Warning: include(/hotel/rapspot/WWW/roskilde2k3/incs/cat.inc): failed to open stream: No such file or directory in /home/rapspotdk/rapspot.dk/roskilde2k3/arkiv/cat_anmeldelser.php on line 549

Warning: include(): Failed opening '/hotel/rapspot/WWW/roskilde2k3/incs/cat.inc' for inclusion (include_path='.:/usr/local/lib/php:/usr/local/php5/lib/pear') in /home/rapspotdk/rapspot.dk/roskilde2k3/arkiv/cat_anmeldelser.php on line 549