09.07.2004

Opløftet lørdagssteneren

IMG_4002.jpgDet tjener til Roskilde-festivalens hip hop-bookeres ros, at de har fået øjnene op for genrens next school, og efterhånden hvert år kan præsentere kunstnere fra såvel hip hoppens avant-garde, som dens randområder. I 2001 blev vi således budt på spoken word-virtuosen og fusionsmusikeren Saul Williams, forrige år stod den på elektronikabeats og eklektiske rim fra Antipop Consortium og sidste år fik vi tre af de centrale skikkelser fra det New Yorks'ke pladeselskab Definitive Jux, som de seneste år har været arnested for et række af de mest overbevisende bud på en redefinition af hardcore hip hop.

I år bød programmet med sans for kontinuitet på musikere fra to at det californiske Bay Areas væsentligste hip hop-kollektiver, Quannum Projects og ikke mindst Anticon. Sidstnævnte, der siden 1998 nærmest har defineret den eksperimentale, forstadsbaserede hip hop, der efterhånden er blevet andet og mere end en trend i Staterne, var her repræsenteret ved det stiftende medlem Alias, såvel som nogle af de nyeste signees, Dosh og Restiform Bodies.

De efterhånden ret mange og ofte interagerende og synonymbenyttende Anticon-musikere laver hip hop og hip hop-inspireret fusionsmusik af den slags man enten elsker eller hader. De er nærmest provokatorisk kunstneriske og synes ofte at vælge det mærkelige frem for det der lyder fedt eller slet og ret fungerer i originalitetens, men - fornemmer man - også til tider i den ironiske prætentions tjeneste. Dette har skaffet dem mange hatere på halsen og mon ikke det til en vis grad også har været intentionen? På den anden side må man beundre deres kunstneriske konsekvens og deres vilje til nyskabelse, samt - mere end noget andet - det uomgængelige talent mange af dem bringer til deres musik.

IMG_4033.JPGDosh åbnede showet i et næsten tomt Metropoltelt på det særdeles utaknemmelige tidspunkt kl. 12.00 lørdag. Hans set-up var et trommesæt, et Rhodes-keyboard, en sampler og en mikrofon, og showet bestod grundlæggende i at skabe en række delvist til helt improviserede kompositioner på scenen. Han spillede fx 4 takter af et beat, hvorefter han loopede det på sampleren og ledsagede det på keyboardet og skabte derved et nummer. I passager fik han det til at lyde rigtig godt, og hans fremgangsmåde var et forfriskende bud på rekreationen af samplebaseret musik live, men attituden var generelt for slacker-agtig og sloppy til at det fængede. Det var overvejende som om han bestræbte sig på at få det til at lyde som om han selv havde været på festival det meste af ugen og kun med nød og næppe havde kæmpet sig op til scenen og sit show.

Telephone Jim JesusIntroduceret af Doshs monotone, loopede stemme gik medlemmerne af Restiform Bodies, Telephone Jim Jesus og Bomarr Monk, på scenen og hookede deres udstyr op, mens Passage introducerede sig og bemærkede, at vi i Danmark havde en "socialist thing going on" og prompte undskyldte med den vanlige halvironi der kendetegner mange af Anticon-folkene, at han var amerikaner - "We're not all idiots - some of us try, we really try." Ganske morsomt, men også for meget af det gode. Derefter sparkede de deres set i gang med en række solide beats, leveret af Bomarr Monk på et sæt elektroniske trommeskiver filtreret gennem en sampler. Hans tighte rytmiske backing funderede showet igennem Telephone Jim Jesus' synthesizer og samplerakkompagnement, og skabte således en helhed, hvor de tunge beats blev holdt oppe af elektronisk eklekticisme. Midt for leverede Passage, når han ikke ledsagede de andre på keyboard eller Nintendo Gameboy (!), vokalen, der bestod af skinger men ganske flot følelsesladet rap og enkelte passager (hæhæ) af knækket og sikkert bevidst ret inkompetent sang. Det første lød ofte rigtig fedt, mens det andet var mindre cool, og lyden var i øvrigt for dårlig til at man kunne dechifrere andet end brudstykker af hans tekster. Styrken i showet lå således primært i tracks'ne, der kombinerede headnoddende tilgængelighed med musikalsk eventyrlyst og i Passages energiske tilstedeværelse som frontfigur.

AliasSidst fik vi Alias, der placerede sig helt ude i siden af scenen med sin sampler og sin synthesizer, over hvilke han iført en hue trukket langt ned i ansigtet stod bøjet gennem hele showet. Kendt som det sky, behind-the-scenes agerende inderkredsmedlem af Anticon, var det ikke overraskende at han lagde den stil for dagen, men alligevel lidt ærgerligt, da det hele blev meget statisk. Han havde helt fravalgt sine gamle, mere hip hoppede numre fra solo-debuten The Other Side of the Looking Glass og de mange gæsteoptrædener i Anticon-regi til fordel for sit nye, mere elektronikaorienterede, men i stærkt bastunge hip hop-beats funderede materiale fra Eyes Closed EP'en og albummet Muted. Med stærk sans for timing og indlagte breaks, man ikke kender fra numrene som de er indspillede, og med liflig akkompagnement på tangenterne komponerede han disse eminent følelsesladede, melankolske og tømmermandskærtegnende tracks til en liflig helhed. Det kan undre, at han ikke spillede det måske eneste nummer med decideret hitpotentiale på det nye album, "Sight Unseen," hvorpå Markus Archer fra The Notwist lægger en iørefaldende og bevægende vokal, men man fornemmer at det skyldes en form for konsekvens i tilgangen til det at optræde live med følgende uvilje mod at spille et vokaltrack uden sangeren er der. Men hvad ved jeg?

Materialets natur bevirkede at en særdeles morgenstenet stemning sænkede sig over teltet og mange trodsede det beskidte gulv og satte eller lagde sig ned inde i teltet (havde vi nu bare haft en lidt tørre Roskilde, så man kunne have stenet i græsset udenfor...). Man kunne som sagt nok have savnet en smule mere liveengagement fra Alias, da hans nærmest selvudslettende scenestil havde tendens til at bevirke at man glemte, at musikken rent faktisk blev fremført live og at der var mange lækre detaljer i hans spil, men it's all good - han manede tømmermændende væk, og det var der - er jeg sikker på - akut brug for hos andre og flere end undertegnede.

PassageNu kan man kun håbe på, at bookerne ikke mener de har dækket sig ind i forhold til Anticon - selskabet har langt mere at byde på end det her, og det ville klæde festivalen med optrædener af så væsentlige skikkelser i moderne hip hop som Sole og Themselves (Dose One & Jel), for slet ikke at snakke om en reunion af MCerne fra det legendariske Deep Puddle Dynamics-projekt (hvortil disse såvel som Alias medvirkede) engang i den nærmeste fremtid. Og så vil vi også gerne se de Anticon-relaterede, nu til Lex Records signede Boom Bip og Sage Francis, der i år trods annoncering glimrede med deres fravær under det pladeselskabs koncert.

3 ud af 5
3 stole



Se billeder fra Anticon i stort format:
1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7.

Billeder af Rasmus Dengsøe og Ann Noyd © Rapspot.dk

Skrevet af Mat 09.07.2004 02:36