05.07.2004

Beenie Man @ Arena, Lørdag kl. 18:00

beenieman04.jpgHøje forventninger skulle indfries lørdag aften på Roskilde. Dancehall er ganske vist ikke nogen mastodontisk genre i Danmark, men for dem, der vender ansigtet mod Kingston Town, når de beder aftenbøn, er Beenie Man noget nær as good as it gets. Faktisk er det så stort at selv scenens projektører er i rasta-farver i anledning af hans optræden på Arena.

Crowden får dog lov til at vente på at se rasta-giraffen, og et uannonceret opvarmningsshow med en lidt flødebolle-agtig crooner truer med at nedkøle i stedet for at varme op. Det bliver lidt bedre, da den bombastiske Silvercat går på, men vi venter jo stadig på the real deal. Storskærmene ved siden af scenen afslører alt; musikerne i bandet ser under tiden ud som om de keder sig lidt, og Silvercat ligner én, der hellere ville sidde backstage og lave noget andet.
Endelig kommer Beenie Man ind på scenen under jubel fra teltet. Han er MTV-smart at se på i trucker-cap, stumpede jeans og custom made blazerjakke med applikationer, trés chic, men stilen er stadig umiskendeligt Jamaica. ”Dis is da ruffest tuffest bombaklot baaad boy from outta Jamaica!” råber Beenie Man, hvis enorme stemmepragt og karisma står i diametral modsætning til hans ranglede krop. Klassiske riddims sætter det brogede publikum i danse-modus, og man skal være både tonedøv, menneskefjendsk og eddikesur for ikke at komme i godt humør under Arenas blå teltdug.

beenieman01.jpgHvis man (som jeg) mest kom for at høre Beenie Man sige: "Zim, Zimma, who got the keys to my beemer""Who Am I?", så er der ikke noget at klage over. Sangen bliver dog ikke spillet i sin helhed, det er der slet ikke tid til, for Beenie Man har meget han skal nå. I ragga-genren er ”biter” ikke et fy-ord , og Beenie Man kaster sig lystigt ud i egne fortolkninger af Sean Pauls ”Gimme the Light”, Bob Marleys ”Turn Your Lights Down Low” og omkvædet til Eminems ”Lose yourself”. Bandet spiller også et groove, der lyder som LL Cool Js ”Phenomenon”, og alle disse ingredienser mixes til det crowd-pleasende roderi, der udgør et godt Dancehall-set. Der er ikke meget orden i showet, til gengæld er der masser af energi, og det er altid spændende at se den jamaicanske tilgang til musik, og det at spille live, fordi den er så fundamentalt anderledes end vores egen. Det er så tydeligt at Beenie Man er i sit rette element på scenen, midt i musikken hvor han gør, hvad der passer ham, og kører sit show, som om det var en rutebus på Jamaica. Ingen køreplan, og brede smil over hele linien. Som Manden i pæren engang sagde det bedst: Jeg har lynende travlt, men jeg ta’r den med ro.

beenieman03.jpgDer er naturligvis ingen Dancehall uden dans, og Beenie Man har en danser på scenen, som han kommanderer til at udføre forskellige rutiner, i bedste Jamaican styleee. Rundt omkring i teltet gør forskellige par dem kunsten efter, og viser at Dancehall i sandhed er det tætteste, man kommer sex med tøj på, så fuck Lambada! Det er svært at stå stille, og alle er påvirkede af de gode ragga-vibes, der strømmer ud af højttalerne. En halvfedtet og uvasket teenager, der står foran míg og bevæger sig drømmende i takt til musikken, roder fraværende i sit uglede Roskilde-hår. I det jeg træder et skridt tilbage, går det op for mig at der er et mål med hans systematiske filtren af de mudrede lokker: Han er ved at lave dreads! Beenie Man har tilsyneladende omvendt endnu en sjæl…

beenieman05.jpgEt kæmpestort Christiania-flag bliver båret ind på scenen, og Beenie Man hylder fristaden til publikums store fornøjelse. Den politiske dagsorden fortsætter med at Beenie Man udråber The Holy Herb til at være løsningen på alverdens problemer. ”If George Bush did smoke de ganja, de war would not gwaan, if Bin Laden him did smoke de ganja, dem planes woulda never hit de Twin Tower”, synger han, og crowden jubler.

Beenie Man er desværre aldrig helt oppe i toppen af "daaaaaamn, en god koncert"-skalaen. Bandet er for slapt og den charmerende, men u-tighte ragga-facon gør ikke det samme for mig som en virkelig professionelt udført koncert. Showet sluttes selvfølgelig af med Bob Marleys "Redemption Song", som er reggae-genrens nationalsang. Jah bless….

3½ ud af 5 35stole.GIF

Billeder af Rasmus Dengsø & Niels Skillz

Posted by Mismarie at 21:21