02.07.2005

Roskilde 2k5: Living Proof - The Perceptionists, Pavillion, fredag

perceptionists-42.jpgSammenholdt med sidste års forrygende Wu-Tang koncert, tyder årets hip hop-program på årets Roskilde på at det endelig er gået op for bookerne, at hip hop er en af de største og mest populære genrer i dag, og at store hip hop-navne rent faktisk findes og sagtens kan rocke Orange, som vi fredag eftermiddag blev vidne til, da Snoop fik noget der lignede samtlige festivalens teenagegæster til at råbe ”We looove you Snoop!” Forfriskende nok, selvom yours truly søger sin hip hop-pedigree på andre, mere utilgængelige græsgange. I år repræsenteres denne mere progressive hip hop af en række britiske grime-navne, mundmusikeren Rahzels team-up med gøglergalningen Mike Patton og så det New York’ske label Definitive Jux’ seneste showstoppere, The Perceptionists. Et noget løst og ufokuseret felt, der står ret markant tilbage fra de seneste års overvejende fine hip hop-udbud på Roskilde, men som med Perceptionists' show fredag aften alligevel blev sparket eftertrykkeligt hårdt i gang.

Boston-crewet Perceptionists er virkeliggørelsen af det uundgåelige fællesprojekt, ungdomsvennerne Mr. Lif, Akrobatik og DJ Fakts One har snakket om i årevis, og debutalbummet Black Dialogue bærer naturligt nok præg af den tilbagelænede, lidt ufokuserede for the hell of it-stemning, man kan forvente sig af et sådant venskabsforetagende. På plade virker det ret ujævnt, trods de to MCers åbenlyse skills, men live leverer de erfarne partyrockers til gengæld varen in spades. Fakts One var i denne omgang blevet hjemme og erstattedes på stålhjulene af Therapy fra Jacksonville-gruppen Asamov, der showet igennem leverede solid og ofte opfindsom backing for Lif og Aks lyriske stylings, der som forventet primært var koncentreret om numrene fra Black Dialogue. Vi fik således noget nær hele tracklisten, straight up og ingen dikkedarer, med det retskaffent harme opråb til de amerikanske soldater i Irak, ”Memorial Day”, og de to El-P-producerede battletracks, ”Bló” og ”Frame Rupture”, som de naturlige højdepunkter de også er på pladen i kraft af deres rå energi.

perceptionists-85.jpgMest imponerende er de Ak og Lifs prunkløse interaktion på scenen – de kender tydeligvis hinanden så godt at det virker som om den ene ved, hvad den anden tænker før han selv og derfor kan tage over. De tos konstante mic-skift er således en vinderstrategi, der falder så tight at man ind i mellem føler sig hensat til Run DMCs storhedstid. Hoveddelen af showet bød ikke på de store overraskelser, men vi fik da en håndfuld varierede udgaver af de tos ældre numre – fx undergrundsbangeren ”Inhuman Capabilites”, der blev lagt over et hakkende beat med stumpt kradsende basbund, og det manifestagtige vækkelseskald ”The Avengers”, der som det længe ventede ekstranummer blev ledsaget af en snerpet men alligevel helt passende minimalistisk trommerytme.

Alt i alt ville det have været et solidt, professionelt og hype hardcore hip hop-show, hvis ikke de tre var blevet kaldt ind igen af et tændt publikum, der med øredøvende enighed krævede freestyles af dem. Det lod Ak og Lif sig ikke sige to gange og de kastede sig derefter ud i et 10-minutters off-the-top-overflødighedshorn, der løftede koncerten fra det fede til det uforglemmelige. Den frie form bragte virkelig de tos præcise interaktion op til overfladen og gav dem mulighed for at elaborere på hinandens ord. Ak leverede de mest resonante punchlines, bl. a. ”I´m Akrobatik from the Perceptionist group/ I rap in front of 85.000 people without being Snoop!”, mens Lif imponerede med sine raffinerede temposkift og eksakt lagte smør-mekano-flow. Selv Therapy greb pludselig mic’en og leverede en fin freestyle, hvilket fik Ak til at positionere sig bag drejebordene og lægge lidt cuts. Hip hop af fineste karat in the making lige for øjnene af de forkælede Roskilde-gæster og helt passende at nogle af de fedeste improrim blev lagt over DJ Premier’s beat til Group Homes ”Livin’ Proof”.


5 RapSpot Spots



Fotos af: Jens Lund Møller.

Interview med Perceptionists

Anmeldelse af Black Dialogue

Skrevet af Mat 02.07.2005 21:45