06.07.2005

Roskilde 2k5: Solid as a Rock - Patton/Rahzel, Odeon, lørdag & Rahzel, Pavillon, søndag

rahzel-44.jpgEt af dette års festivals saftigste treats var multimusikeren og legebarnet Mike Pattons tredobbelte og typisk for ham meget alsidige koncertprogram. Således fik vi et vildt orgie i eklekticisme signeret Fantômas, en humoristisk udknaldet udforskning af de ikke-sproglige lyde, vore taleorganer blesser os med i selskab med den norske musiker John Erik Kaada og hans orkester, og sidst, men for hip hop-fans ikke mindst, hans optræden med beatbox-kongen Rahzel from the legendary Roots Crew.

Rahzel selv havde nok at se til på en festival, hvor han udover sit show med Patton optrådte solo og tilmed gæstede Chics energiske ”Good Times”-encore med en beatbox-rekonstruktion af tracket, der skabte The Sugarhill Gang. Alt sammen til tordnende applaus fra et publikum, der sikkert talte en del, som stadig længselsfuldt hidkalder sig jaw-dropper af en optræden til Roskilde 94s alt for vilde Roots-koncert, når der skal reminisces. Nu har vi så endnu et par shows at mindes til fremtidige nostalgi-sessions.
Patton/Rahzel-showet var det vildeste og markant mere helstøbt og musikalsk interessant end de tos optræden i Lille Vega sidste sommer – det var tydeligt, at der var kommet mere form på de tos samarbejde, som om Rahzel i højere grad syntes at have ladet sig inspirerede af Pattons vanvittige ideer end det var tilfældet for et års siden, hvor hans bidrag næsten udelukkende var dope hip hop beats. Her hørte vi ham udforske såvel house-, som elektro- og techno-rytmer, samt mere ambiente stemninger, og generelt udvise større kunstnerisk favnen end man har været vant til.

rahzel-53.jpgGrundkonceptet var et a capella-show, hvor Rahzel det meste af tiden sørgede for trommer og bas, mens Patton elaborerede med alskens mystiske lyde og til tider sang, oftest messet direkte i mikrofonen, men til tider peppet op med diverse forvrængningsaggregater, samt punktvis brug af diverse lydindslag fra det sampler/pladespiller-setup han havde foran sig. En stor del af showet var en tydeligvis delvist improviseret tur gennem et utal af musikalske referencer og rutiner, mens kun enkelte deciderede kompositioner, ofte for bastunge beats og uhøjtidelig falsetsang, glimrede ved deres tilstedeværelse og pegede frem mod den plade, der forhåbentlig snart kommer.

Helt centralt for koncertens succes var imidlertid også det nærvær, de to fastholdt i forhold til publikum og den konstante interaktion med samme, der virkelig fik Odeon-teltet antændt til fuldfed lørdagsfest. Bl. a. fyrede Rahzel op under en call/response-rutine, hvor hhv. de tilstedeværende ladies’ ”OOW” og de ditto dawgs’ ”YEAH!” kom til at indgå i rytmisk lydbillede med det tunge beat, han da rutinen var på plads tilførte. Et andet vindertrick var at lade Rahzel imitere de simultant på festivalen spillende Green Day og således helt præcist at forankre showet i tid og sted, efterfulgt af et mildest talt hype besøg hos Queen med ”We Will Rock You”.

Blandt de store øjeblikke fandt man endvidere et forløb, hvor de agerede radio og præsenterede brudstykker af alskens populærmusikalske klassikere, indrammet af en omkvædsrutine bestående af The Ethiopians’ ”Solid As A Rock” lagt over James Browns ”Popcorn With A Feeling” (i hip hop-sammenhæng udødeliggjort af Grand Puba på ”Who Can Get Busy Like This Man”) på pladespilleren: ”SOLID AS A ROCK – YOU JUST CAN’T STOP US NOW!”

rahzel-40.jpgShowet om søndagen var listet som et kombineret Rahzel/DJ JS-1, men sidstnævnte var ikke til stede, så det blev et soloshow ved The Godfahter of Noyze selv, der sørgede for at vi ikke kom til at savne Queens DJ’en et sekund. Rahzel tog os igennem et omfattende performancerepertoire, en del af hvilke vil være velkendte for folk, der før har hørt ham live: Rahzel som robot, der i ryk og med stor larm og ståhej bukker sig ned, samler en flaske vand op og drikker, ”Wu-Tang Clan Ain’t Nuthin’ to Fuck With” med simultan hyletone og beat, en tur gennem jamaicansk roots og reggae med alt fra ”No, No, No” til ”Murder She Wrote”, og meget andet. Derudover skolede han publikum i beatboxens historie og namecheckede dens pionerer: Doug E Fresh, Buffy fra The Fat Boys, Biz Markie og Ready Rock C, tilmed med eksempler på de to midterstes beatboxstil.

Højdepunktet var en opdateret udgave af hans kendte og altid crowd-pleasende Aaliyah-tribut ”If Your Mother Only Knew” fra hans album Make the Music 2000. Han startede med en introduktion som Gollum fra Lord of the Rings ”No, preciousss, he is not doing the beat and chorus at the same time!” – hvorefter han gjorde præcis dét, ganske som på pladen, mens han delte roser ud til kvinderne blandt publikum. Men det stoppede ikke der; han fortalte os derefter, at han nu ville fremføre nummeret med beat, basgang, omkvæd og tekst på én gang (!), hvilket han på mesterlig vis næsten også gjorde – mens han holdt beatet, skiftede han mellem vokal og basgang på fuldstændig mesterlig vis. Wow.

rahzel-58.jpgDa det blev tid til ekstranummer kaldte Rahzel sin ”partner in crime” op på scenen, og minsandten om ikke Patton også lige havde afset sig tid til en optræden her! På topcharmerende vis fortsatte de to succesen fra aftenen inden, bl. a. med en fantastisk version af ”Papa Was A Rolling Stone”, hvor de skiftedes til at lægge beat og sang, og hvor Pattons forrygende sangstemme virkelig kom til sin ret.


Indeed, der var ikke noget, der kunne holde disse to gode herrer nede.


Patton/Rahzel, Odeon, lørdag:
5 RapSpot Spots


Rahzel, Pavillon, søndag:
5 RapSpot Spots


Fotos fra Rahzels soloshow søndag af: Jens Lund Møller.

Skrevet af Mat 06.07.2005 11:54