10.07.2005

Roskilde 2k5 - Nordic By Nature By Night Del 1: Fjärde Världen og Joe True

teltthumb.jpgVi befinder os på Roskilde Festivalens solsvedne plæne kl. halv to om natten. Forestil dig et telt der lyser og dunker af beats omgivet af sort nat og sværme af folk der driver til og fra i mørket. En kølig brise af frisk luft og lyden af hiphop på dansk, svensk og norsk. Du står dig ved Pavilion teltet lørdag nat på Roskilde Festival 2005 og du er udmattet, men stadig klar på at feste.


Karen, Bikstok, Plantlife, Roots Manuva, Outlandish, Patton & Rahzel har allerede fyldt lørdagen med r´n´b, funk, dancehall, beatbox, elektro og hiphop. Man kan næsten ikke rumme mere, men dagen er ikke forbi. Man mangler lige de sidste 4 bands, 8 kopper kaffe eller 12 timers søvn. Jeg troede det ville blive en umulig opgave at holde sig oprejst til mere, men sådan er det med hiphop; det holder en oppe.

Et sted i mørket, under det militære camouflagenet der var spændt ud over mængden af hoppende skandinavere, stod Det Afstumpede Viskelæder aka Mat og Den Smertefulde Stiftblyant aka Johnny Lund og sugede rim, flow og toner til sig. Vi var alle tre på en mission om at dokumentere denne aften, og ingen bemærkede umiddelbart hvor spidset Blyanten var, eller hvor hærdet Viskelæderet var. Vi var til at overse, men ingen blev overset af os.

Kort tid efter fik vi lagt indtrykkene sammen og skabt en 3D effekt på anmeldelsen af Nordic By Nature 05:

FJÄRDE VÄRLDEN

verden1.jpgKonferenciers Nappion og Bo Fluidman bød Stockholmske Fjärde Världen (rapperene Matte og Tom P samt DJ Siesta) og rapperne fra Medina velkommen som de første på dugen og for første gang i Danmark. Fjärde startede ud med at skråle om der var svenskere til stede og fik et pænt ”Jaaaaaaa!!” som svar. På spørgemålet om der var danskere var responsen knapt så stor og jeg hørte endda enkelte Buuh-råb. Men af uvis årsag var proppen nær fløjet af teltet da nordmændene blev bedt om at give lyd. Oslo må have været mennesketomt for det lød som om samtlige indbyggere var rykket til Roskilde. Renerne har til gengæld ikke været ensomme for da Finland blev kaldt var der pinlig tavshed.

Noget der fangede mig med det samme var hvor tændte svenskerne var på scenen. Kroppene var i konstant og rytmisk bevægelse og bouncede helt perfekt på de jiggy beats, der måske nok var lidt i kontrast til den samfundskritiskhed gruppen også er blevet profileret på.
Vi får den plagsomme call n´response ting med ”Roskilde say haaaaaa-aaay” x 1 million og den synes at falde til jorden her kl. 1.45 hvor folk enten er for trætte eller for drunk til at lege klicheer med bandet.
Mat føjer til at han synes de var tight, fyldte godt på scenen og fik det til at fungere udmærket med fire MCs og catchy hooks. Dybest set var det dog ikke meget mere end ”en gang letbenet, behagesygt pop-hip hop”. Jeg indvender at Mat også er farvet af at være en hardcore old school-lovin socialist hiphopper, hvad han erkender er sandt. Det er vel egentlig bare et spørgsmål om smag og behag, men teknisk og leveringsmæssigt var der intet at udsætte. Indenfor rammerne af hvad de var, var de utrolig dygtige. ”Jeg synes bare det er lidt trist, når Roskilde disker op med for poppede navne, Roskilde er ikke, og bør ikke være, en pop-festival” mumler Mat og jeg spørger hvad han mener med pop? ”De der bouncy, polerede beats og deres sing-song hooks” fnyser han tilbage.

Jeg synes netop dansable acts er et godt valg for så sen en lørdag nat. Folk er for stive og trætte til at fokusere på tekster og de er i højt humør og vil gerne vrikke lidt med understellet” protesterer jeg ”Jeg er klart også mere til jiggy musik end du er – jeg var vild med den der blanding af talkbox og reggae de havde på et tidspunkt, og de der Dre-inspirerede beats. Der var også fedt med den svenske USO der trykkede den af på dobbelttempo synes jeg”. Det var især nummeret Fri..? fra 2004 albummet Gatumusikanterna der gik rent ind hos mig. Selv Mat erkender modstræbende at de havde scenen on lock.

Karakter: 4 ud af 6.
4 RapSpot Spots





JOE TRUE

joe true3.jpgNu faldt talen på Joe True. Fra hvor jeg stod, i udkanten af teltet, havde jeg overblik over hvor mange der egentlig kom eller forsvandt fra teltet, og det var mest det sidste under de første af hans numre. Men jeg så hvor meget bounce og bevægelse der var i Joe True – som altid. Han er en superrutineret live performer og forstår at bevæge sig på scenen, men beatsne var for kedelige og tørre i sammenligning med det juicy sæt vi fik fra Fjärde Världen, som drog paralleller til både Dre og DJ Premiers produktioner.
Nu blev der lagt i minimalisme- og crunk-ovnen og det var folk ikke så nede med kl. halv tre om morgenen, når de færreste tjekker for ordspil på dansk. På åbningsnummeret La Det Brase ligger der næsten kun bas og hihat og mens Joe True råber ”Er Roskilde i teltet?!!”, kan jeg konstatere at Roskilde er på vej ud af teltet.

Johnny Lund pointerede at det var spændende at høre nogle af de nye numre, men jeg er denne gang i den mere skeptiske ende: ” Var det ikke topstenet at han havde et helt nummer dedikeret til sin sko-fetish ?”, Johnny er uenig: ” Det synes jeg var sjovt, det fik mig til at tænke på Lexicons "Nike Head"... og desuden så kalder Joe sig jo også for Mr. Hvide Sko, plus hellere et nummer der handler om sko, end endnu et der handler om hash..”.
Hans beats suttede!” bryder Mat ind " Han var tight på mikrofonen og energisk på scenen, og Matthæus gjorde også hvad han skulle. Der var power på deres show, men ikke noget nerve”.

Ann Noyd: ”Ja netop sådan vil jeg også beskrive det. Hvad var det specifikt ved beatsne du ikke brød dig om?

Mat: "De var for poppede, men problemet var større her end hos Fjärde Världen".

Ann Noyd: ”Synes du Joe Trues beats var for crunk?

joerrueofficialpic.jpgMat: ”Ja, crunk er jo det hotte for tiden og jeg synes hans beats og for så vidt også flere af numrene bar tydeligt præg af at han chaser radiohits. Problemet er, at crunk ikke passer til hans MC-stil. Han har efterhånden kultiveret et image som sådan en no-nonsense, straight-up hardcore, indre Nørrebro-MC og så skurrer det, når han begynder at gå crunk – udover de problemer det evt. kan have for hans image, passer hans rapstil simpelthen ikke til det. Jeg vil sgu hellere høre uforvansket Joe True end et eller andet forsøg på at transformere sig til Lil´ Joe!

Ann Noyd: "Jeg synes at hans tekster led under sammenligning med de bevidste og politiske acts som Gatas Parlament og Ataf Khawaja. De fik hans tekster til at fremstå endnu mere... well.. tomme. I Gatas univers er verden ved at brænde sammen under kapitalistiske dæmonstyrer og whatnot, mens Joe True har travlt med at binde snørebånd.."

Johnny Lund: ”Det da dejligt at høre om andre ting end seriøse og politiske emner en hel aften...

Mat: ”Jeg synes heller ikke nødvendigvis det skulle være et problem ikke at behandle tungere emner, hvis han bare havde leveret den deklarerede vare. Hvis han var kommet med Caligula-attitude, boom-bap beats og straight up battlerim, kunne det have været fedt nok. Men det gjorde han så ikke…"

Johnny Lund: ”Crowden gik amok til Gadeplan tracket

Ann Noyd: ”Det er jo også produceret af Tue Track og er en anden type beat end resten af repertoiret. Det er lidt ligesom med Missy Elliott – hun har heller ikke så meget at sige, men hun siger det på en megasej måde over megaseje beats."

Mat: ”Jeg håber hans kommende plade bliver andet end en skizofren blanding af hardcoretracks om gummisko eller hvad har vi og radioleflende crunk. Teknisk er han jo dygtig, men ud over at beatsne er dårlige, er hans tekster også for indholdsløse. Attituden var også lidt for insisterende på hvor sej han var, uden det helt var tydeligt for i hvert fald mig, men jeg ville nok udvide begrebet indholdsløst til ikke bare at betyde teksternes indhold, men simpelthen at han ikke havde noget på hjerte."

joetruehey.jpgAnn Noyd: ”Jeg må også indrømme, at jeg blev irriteret over at høre ham stave eller sige sit eget navn en million gange og råbe ”Få de hænder op!” til man var ved at få eksem af det. Jeg synes han virker som om han har ladet den indholdsmæssige side af sine rim brase til fordel for flow og ordspil. Det mætter bare ikke, hvis man ikke har beats der virkelig rykker igennem, og slet ikke kl. halv fire om morgenen i et telt fuld af svenskere og nordmænd.. Det var også lidt pinligt da han råbte ”Lav noget larm for al det fede musik i kommer til at høre de næste par dage!!!" Var han ikke klar over at han spillede på morgenen af den sidste dag?"

Johnny Lund: ”Ha ha, ja det var lidt uheldigt!

Ann Noyd: ”Men tjekkede du at han genbrugte punchlines fra sine FIP distracks i sit nye materiale? Det var på et nummer hvor han rappede "Frigør dit sind og lad din røv følge efter" med et omkvæd der (rimelig 4fods-agtigt) går "Ryst! Ryst! Ryst!" der siger han "Ligner alle sammen ham, der ligner de andre".

Johnny Lund: ”Det omkvæd mener jeg da at have hørt fra en George Clinton/Bootsy Collins-ting, for lang tid siden, "Free your mind and your ass will follow".

Ann Noyd: ”Beatet var meget crunkish med en hurtig, dominerende hihat, men det havde en superfed dominerende fløjte i forgrunden af produktionen og så blendede det rigtig fedt med DJ Jetts cuts. De gav nummeret karakter og liv."

Johnny Lund: ”Dj Jett havde en uheldig aften synes jeg. Han plejer at være tight, desværre havde han ikke super vilde cuts (måske var lyden på pladespilleren lav?), nålen hoppede også en gang eller to under hans cut-back og han kom vist til, at cue pladerne med åben fader. "

Ann Noyd: ”Til gengæld var live-guitaristen FOR VILD på Hey Joe”.

Johnny Lund: ”Yeah, synes også det var god spade, synes dog bare ikke, at Joe er verdensmester til at skrive omkvæd. Og så er det er trist at han har valgt beats der lyder så syntetiske. Han lyder klart bedst på et Static-beat som fx. remixet " Nakdmnokngang" fra Pinocchio Teorien. Men alt i alt kommer man ikke uden om at han skiller sig ud ved at være så forbandet dygtig til ordspil og have styr på sit flow. Det er jo inspirerende for hele MC-standen herhjemme.”

Ann Noyd: "Han er en født performer og han har skills til fingerspidserne, men hans Roskildeshow bar præg af kedelige beats og af ikke have så meget at snakke om andet end sit navn. Bare fordi man har en af de bedste stemmer i branchen synes jeg ikke det er lige meget hvad den bliver brugt på. Snarere tvært imod".

Karakter: 2 ud af 6
2 RapSpot Spots


Læs videre om anmeldelsen af de to sidste act og Nordic By Nature som helhed i del 2 HER.

Posted by Ann Noyd at 12:28

Roskilde 2k5 - Nordic By Nature By Night Del 2: Gatas Parlament og Ataf Khawaja

teltthumb.jpgMat og jeg fortsætter diskussionen omkring Nordic By NatureRoskilde Festival 2005 med den norske rapgruppe Gatas Parlament. Fra hver sit udgangspunkt kommer vi frem til samme vurdering af gruppens præstation hin juli nat. Men kun én af os får set Ataf Khawaja, som gik sidst på, og dét blev en skelsættende oplevelse.

NB: Før du læser denne del af anmeldelsen bør du nok have tjekket for del 1 af Nordic By Nature HER.


GATAS PARLAMENT

gatas1.jpgSamtalen drejede over på norske Gatas Parlament. Det er de megapolitiske rappere, der lavede skandale, da de på deres website samlede ind til en pris på George Bushs hoved, noget de da heller ikke forsømte at komme ind på i deres show, hvilket jeg synes var lidt billigt. Det virkede som om de forsøgte at slå mønt på deres politiske ekstremisme, hvilket jo netop er en kommerciel strategi. Om det så er applaus eller kroner de vil generere er lidt underordnet. Det var bare det der med at ride popularitetsbølgen på at ville slå et menneske ihjel, der gav mig en rigtig dårlig smag i munden. Jeg forventede at Det Ræverøde Viskelæder var amok af begejstring over dem, men det var slet ikke tilfældet;

Mat: "Gatas Parlament startede rigtig fedt! Den der måde de gik på og fik folk til at lave larm ved bare at stå på scenen og lave lyttepose var skidefedt, og det virkede".

Ann Noyd: "Ja, jo mere rappere holder kæft og stadig kan få crowd response, jo federe er det".

Mat: "De første par numre var jeg også med på deres show, men efterhånden synes jeg de tabte den energi, de havde vundet ved deres entré".

Ann Noyd: "Hoppede du, da de rappede det der nummer hvor omkvædet er "Den som ikke hopper støtter George Bush"?

Mat: "Ikke rigtigt – jeg har altid synes det der med at inddrage noget, man simpelthen ikke kan være nede med, er en lidt ufin strategi til at få folk til at bounce. Men fred være med det, det er jo grineren nok".

Ann Noyd: "Det minder mig om når nogen råber "Den der prutten lugte kan, det er pruttens ejermand!" Jeg synes det er lidt barnligt".

gatas2.jpgMat: "Jeg synes der var en ambition om at være Norges Loop Troop, og det kunne de simpelthen ikke leve op til. Hele den der politiske, vi-er-norsk-hip-hops-centrale-gruppe-agtige attitude. Jeg synes også der var dissonans mellem de hårde politiske budskaber og den lidt for tynde produktionsside, der lød for radiovenlig. Ikke at der partout er noget galt i at blande radiovenlighed med politiske budskaber, men her virkede det bare ikke".

Ann Noyd: "Plus de brugte helt udtrådte klichéprægede call n´ response tricks, som man normalt ville sige var så samlebåndsagtige, at de tilskrives mere kommerciel hiphop".

Mat: "Ja, jeg bliver sgu nødt til at sige det igen: de var for poppede!"

Ann Noyd: "De brugte også 50 Cent radiohit-instrumental fra "P.I.M.P.". Det har sikkert været en gimmick. Jeg kan ikke nok norsk til at sige hvad de rappede, men faktum er at de rockede teltet musikalsk med en kleppert af et kapitalistisk beat.
Hele det der politiske engagement på antikapitalistisk front svinger ret dårligt med at stå og reklamere for sit eget T-shirtsalg i slutningen, af koncerten, hvilket de også var de eneste af de 4 grupper der gjorde
".

Mat: "Det holder minus".

Ann Noyd: "Jeg er jo som sagt mere jiggy anlagt end dig, så jeg er nødt til at give den op for gruppens dansevenligere beats (mere end Joe Trues f. eks.) og sceneenergi, men samtidig synes jeg deres koncept var så selvmodsigende og usympatisk, og når det er det man vil profilere sig på, så er det et stort minus".

Karakter: 2 ud af 6
2 RapSpot Spots





ATAF KHAWAJA

Stiftblyanten var knækket og Viskelæderet var visket ud før aftens sidste act fik mønstret sit liveband på scenen. Det drejede sig om hiphops perker-darling no. 1, Ataf Khawaja, hvis show jeg så alene.

ataf1.jpgJeg havde ingen store forventninger til Atafs sæt. For noget tid tilbage så jeg ham optræde på Rust Palle alene og var ikke imponeret. Albummet Paraderne Nede havde jeg ikke rigtig tjekket for, men jeg synes Sommerfugl-singlen var lidt kedelig, så odds var at jeg var rullet godt ind i min sovepose på det her tidspunkt, hvis ikke jeg var anmelder på showet. Men der hang jeg altså stadig med min blok og min pen og over mig var himlen ved at lysne og crowden var tyndet godt ud.

Allerede på åbningslinien vidste man hvem der havde mic’en : ”What´s up Roskilde, baby?” lød det med det der superkarakteristiske laid-back tonefald. De der var tilbage i teltet var hardcore set on party og gav den op. Det er fordelen ved at have sit show kl. lort om natten – der er kun de dedikerede tilbage og det sikrer stor kærlighed fra crowden. Båndet mellem Ataf og publikum var tæt og med på scenen havde han en melodisk og dygtig backup-rapper der sammen med liveinstrumenterne fik luften til at gløde omkring de inderlige fortællinger fra den rå fortid ”Så had mig, elsk mig – det er sådan jeg er” rappede han og senere forstummede bjerget af lyd bag ham, mens hans vokal lagde sig alene over en enkel beatbox og illustrerede rejsen mellem yderpunkterne, i lyd.

Der var også noget surrealistisk over hans insisterende gentagelser i Det´ for sent nu; det var som om han mente det på flere planer, for tiden var ved at rinde ud for natten, for programmet, for festivalen og så flød det hele sammen i en større enhed. Timingen af tracket var næsten magisk og man var så påvirkelig – så åbnet af indtryk og træthed, at alt gik ind ufiltreret og det forstærkede atmosfæren af alt eller intet og de store problematikker, der fyldte teltet.
Denne energi skaber den jeg er og denne energi fucking dræber den jeg er” betror Ataf os, og i et dvælende sekund taler han fra et blottet sind til hver enkelt blandt publikum. 3 sekunders intens stilhed pulserer i teltet efter hans vokal, før bandet atter brager op som en trykbølge af lyd. Den måde, han fik fraværet af lyd til at blive en del af musikken, var enormt virkningsfuld og jeg stod med gåsehud og lod mig opsluge af koncertens intensitet.

Drengene sagde, at jeg ikke kunne lave sådan et nummer” begyndte Ataf og byggede op til sit største hit. ”De sagde at hvis jeg lavede det, ville jeg lyde som en faggot. Så sagde jeg til dem… Ved I hvad? Jeg laver det her og så får jeg hele Danmark til at synge med på det! Er I klar på at synge med?!” og på den note foldede Sommefugl sine vinger ud i teltet og fik folk op at ringe. De genkendelige toner lokkede folk på udkik efter flere oplevelser nu de andre scener var lukkede til. Mennesker strømmede til Pavilion teltet mens radiohittet steg til vejrs på de sidste minutter af Nordic By Nature og alligevel blev der tid til lidt numre fra da far var dreng, kongen var knægt og Ataf Khawaja var Sorte Slyngel. Det kunne ikke have været meget bedre, med undtagelse af at showets ubestridte stjerne, der udstrålede overflod af coolness, dog godt kunne have bevæget sig lidt mere på scenen.

Karakter: 5 ud af 6
5 RapSpot Spots




Konferenciers til Nordic By Nature var jo Nappion og Bo Fluidman. Selv stod jeg i yderkanten af teltet hvor scene-snak ikke nåede helt ud, og jeg bemærkede ikke nogen enorm karisma fra hvor jeg befandt mig, men forhørte mig om kvaliteten hos Mat der stod tættere på scenen:

napogbo.jpgMat: "Jeg synes Nappion var fed nok, mens Fluidman som sædvanligt ikke var i stand til at hype et telt op".

Ann Noyd: "Hvorfor synes du det?"

Mat: "Han er bare ikke energisk og gennemtrængende nok – ligesom 90% af festivalens andre konferenciers i øvrigt. Jeg synes det ville være fedt, hvis han forsøgte at give den lidt mere gas på scenen".


Nordic By Nature indeholdt alt i alt et par skuffelser, der dog ikke rokker ved, at ideen om at showcase nordiske acts er rigtig god og skræddersyet til en festival som Roskildes. Men grupper der i forvejen lider lidt under deres undergrundsanonymitet fortjener ikke at skulle kæmpe mod så dårligt et tidspunkt for deres optræden som det var tilfældet for Nordic By Nature 2005, der var programsat til mellem halv to og fire om morgenen.

Men hvis nu tidspunktet ikke står til at rykke, hvad så? Ja, så vil jeg mene at man kan kigge på forholdene: publikum er af forskellig nationalitet, hvilket vil sige at sproglig forståelse ikke er i højsædet og de mest ordspilsprægede rutiner er lidt spildt på crowden. Det er nok bedst at vælge grupper på baggrund af sceneenergi og beats. Og hvis man alligevel vælger kunstnere med lidt ”tørre” produktioner og fokus på tekst, så bør man lægge dem tidligt i programmet.
Det sene tidspunkt taget i betragtning synes jeg også det er vigtigt, at hvert act ikke spiller for mange numre, da koncentrationsevnen er lav for de fulde, trætte publikummer. Hellere flere forskellige acts med kun 2 – 3 numre hver, end få acts med mange numre, hvis det er muligt.

Det er mit indtryk, at Nordic By Nature løste opgaven godt, men med bl.a. Joe True og Gatas Parlament til at trække ned, blev det endelige resultat:


Samlet Karakter for Nordic By Nature 2005: 3 ud af 6
3 RapSpot Spots

Som det nok er gået op for de fleste var vi ikke så heldige at få fotos fra selve Nordic By Nature om lørdagen, men jeg anbefaler at man tjekker de mange flotte fotos fra Danskrap.dk under kyndig zoom af Kriff HER.

Og så er der takket være Bo Pee også gode billeder fra Nordic By Nature under warm-up delen HER.

Mange tak til Matthias aka Mat aka Det Afstumpede Viskelæder og Johnny Lund aka Den Smertefulde Stiftblyant for deltagelse i vurdering og anmeldelse af Nordic By Nature.

Posted by Ann Noyd at 12:20