|
|

06.06.2005
Per Vers - "Vers 1.0" (Album)
Det måtte ske før eller siden! Danmarks vel nok mest produktive rapper og freestylekonge, ordjongløren Per Vers, er endeligt klar med sit første soloalbum ”Vers 1.0”. Dette er vel også en af de få ting han mangler at føje til sit CV der i forvejen er længere end listen af HC Andersen-ambassadører og bl.a. tæller: to albums med sin gruppe Sund Fornuft, to Fight Night titler, utallige live-shows, vinder af årets rapper, en masse radio- og tv-appearences…
På pladen er Per V teamet op med cremen af danske producere såsom; Context, DJ Noize, DJ Static, Scratchmagic, Stun Gunn & Jenno samt svenske DJ Large. Denne brede vifte af producere gør at pladens lydside er meget nuanceret og bliver ved med at overraske og fastholde lytteren. Af gæster har Per V valgt at invitere en hel horde af musikere og venner med, lige fra Rune T. Kidde til Luco. Skønt alle gæsterne er Per V den eneste der stepper op og rapper på pladen.
Per V rapper om stort og småt samt emner enhver kan relatere til hvad enten man er hardcore gangster eller O.G. (original ”Gramster”). Mange må kende til Hr. Uldals frustrationer når han beretter om de smæk han har fået af faren vi alle frygter, Skatte Far, der efterlader Per som ”… Skalle Per for jeg ligner Voldborg, før mødet var det mere Anders Lund Madsen med bol’hår”, på ”Skattesmæk”. Eller når han fortæller om sin voldsomme afhængighed af kaffe, på førstesinglen, ”Black Power” der er pladens obligatoriske kærlighedserklæring til en stimulerende substans.
De mere seriøse emner Per vælger at berøre er fx. død, lukningen af Christiania og voldtægt. Især nummeret ”Moder Vor”, der er et af pladens bedste numre. DJ Static har stået for den meget mellow og stemningsfyldte produktion der er som skræddersyet til Per Vs vokal og handler om hans kærlighed til sin afdøde mor og død i al almindelighed. Også Noize spiller med producer-musklen på nummeret ”Dramadronning” der handler om den stakkels unge Kamma der får puttet noget i sin drink ”… så hårdt kan en rom og cola spark, alt er der dobbelt af som på Noahs ark” og ender på tragisk vis ”… med bøjet ben i en grøft under en dopet vægtløfter”.
Gennem hele albummet leger Per på forunderlig og finurlig vis med ord og sproget hvilket gør at flere af numrene kræver en ekstra lytning, hvilket de sandelig også er værd før man fanger alle hans sprogblomster og spidsfindigheder. Numre, hvor dette især kommer til udtryk, er bl.a. ”Brandalarm” og ”City of Dreams”. To numre hvor Per virkelig viser sin sans for at lege med sproget ved hjælp af metaforer, bogstavrim etc. På ”Brandalarm” rappes der om piratkopiering og Per starter med linjer som denne der beskriver hans og mange andre musikeres situation, ”Jeg bliver ikke brændt på et bål, jeg bliver brændt i et drev og jeg har lagt sved og sjæl i alt hvad jeg skrev, så nu står min sjæl i flammer som Kasper Winding, levebrød og pebernødder langtfra blingbling!” og konkluderer senere ”… selv din farfar kan scanne coverprint, så klar pirat start sprint, hent, det er sporten i det og måske er det i orden musik er for alle og vi brænder begge for den…”. ”City of Dreams” er Pers hyldest til sin hjemby, Gram. Mange (provinsbønder) burde, udover at nikke til Statics super svedige produktion, nikke genkende til lyrikken. Per rapper på underholdende vis om hvor flittig han var i skolen ”… pil op lissom Legolas, og selvom jeg altid kom for sent om morgnen, scorede jeg flere el(le)vere end Aragon” hvilket dog ikke giver respekt hos drengene og pigerne. Og han beskriver videre ”… er du rigtig klog, så er du ikke rigtig cool, du skal være center forward… men jeg endte i forsvaret… på andenholdet som reserve, vi fik altid tæv”.
Det er ikke bare ord der bliver vendt og drejet, kastet op, tygget på og spyttet ud for derefter at blive fortolket på nye måder, det samme sker for beatsne, og i særdeleshed på interludesne, ”Singlepigen”, hvor hiphoppernes yndlingsskuespiller, Ole Thestrup, fortæller en lille historie om en pige og et break beat. Lee Masons’ ”Shady Blues” bliver her flippet på fire forskellige måder; Nappion på beatbox, Turkman Souljah på de to hjul af stål, Sutrapumo på spade og til sidst Gameboyzz Orchestra Project of Poland på gameboys?!?!
Man kan dog ikke komme uden om at pladen har nogle svagheder, som for eksempel ”Bollywood Blues” hvis beat lyder lige lovligt meget som et rip off af Erick Sermon’s ”React” og Truth Hurts’ ”Addictive”. Nogle folk vil måske også finde Pers ”jydethed” en anelse for meget, dog skal det siges at han langt fra er så fjollet som på tidligere udgivelser. Endvidere er der fem af pladens sytten numre hvor Per ikke rapper.
Trods dette kan man ikke komme udenom at hele dansk hiphops ”Goody Two-Shoes” har formået at lave en def plade, der klart er langtidsholdbar med en fin vægtning af alvorlige og mindre alvorlige tanker. At pladen er så vellykket som den er skyldes ikke mindst producerne som har leveret et solidt stykke håndværk og Per Vs finurlige lyrik der er i høj kvalitet på næsten alle numrene.
5 ud af 6
