10.08.2005

She Came Over - Lady Saw & Jah Mason, Grå Hal, søndag den 7. august

lady_saw_3.jpgDer smedes i øjeblikket på et rødglødende jern i det københavnske klubmiljø – dancehallen er pludselig sprunget op som Verdenshandelen og har revitaliseret scenen til det punkt, hvor brydningen mellem undergrundskultur og popfænomen på godt og ondt er blevet åbenbar. Blandt dem, der de seneste år har ført an i denne udvikling, er som bekendt gruppen bag Rub-A-Dub Sundays i Stengade 30 – et arrangement der forgangne søndag knopskød sig til Grå Hal, hvor der var lagt i ovnen til et brag af en fest med såvel Bobo Ashanti-deejayen Jah Mason, som dancehalldronningen selv, Lady Saw, live n’ direcc from Jamaica!

Godt nok har søndagsklubben i Stengade på imponerende vis efterhånden vænnet et bredt publikum til at søndag nat er et udmærket tidspunkt at fyre den af, men ambitionen om at fylde Grå Hal, hvor adgangsbilletten var 160 spir, viste sig – trods genrens store succes – alligevel (stadig?) at være en smule urealistisk. Da arrangementet for alvor gik i gang ved en 23-tiden var hallen et godt stykke under halvt fyldt, hvilket er ærgerligt, da Fruen i den grad leverede et show, der fastslog hendes fornemme position på reggaens fiksstjernehimmel.

jah_mason_2.jpg.jpgMen først blev der spillet op af den godt 2 meter høje, ranglede Jah Mason. Bakket op af danske Riddim Force leverede han et passabelt, men desværre noget dovent show – selvom han forsøgte at piske en stemning op, var det ligesom om han selv ikke helt orkede at levere sit. Bevares, hans stemmeføring og register fejlede egentlig ikke noget, men der skal sgu mere til at levere et blazin’ liveshow. Dertil kom, at indflydelsen fra forbillederne i David House, særligt naturligvis Capleton, lå lidt for tykt ind over løjerne til man helt synes han trådte i karakter som selvstændig kunstner.


lady_saw_4.jpgAlt dette var imidlertid glemt, da aftenens headliner gik på scenen til Riddim Forces versionering af Fiesta-riddim’en og slog fast at ”Man ah de least of mi problem!” så ingen kunne være i tvivl. Mumma Saw var til stede. Hendes udstråling på scenen var simpelthen ikke til at komme uden om – der var al den attitude, man forventede, men samtidig en selvbevidst sarthed, der løftede det hele. Hun var så klart den baad gal, hun har vundet sin berømmelse på at være, og det skortede ikke på bækkensvajende swagger med klør fem plantet i skødet, men samtidig var der tydeligvis tale om en moden kvinde med et væsentligt større register og en afvæbnende sårbarhed.

Et af de flotteste øjeblikke kom lige i starten af showet, hvor hun først hev en publikummer op til flirt ledsaget af et dampende acapellavers, anbragte ham tilbage blandt mængden med den forklaring, at hendes kæreste var derhjemme og det var ham der talte, hvorefter hun fortsatte sin besyngelse af det nu hypotetiske møde mellem hans kæp og hendes kus’. Dette efterfulgtes prompte af en rørende smuk fremførelse af hendes klassiske besyngelse af ansvarlig kær- og kødelighed ”Sycamore Tree”.

lady_saw_1.jpgDette lagde stilen, og selvom vi – som de absolut hørte og burde sig – fik ’nuff raunchyness, særligt fra hendes seneste album Strip Tease (2004) – ikke mindst fissestylingnummeret ”Pretty Pussy”, men også ”Coming Over”, ”Dreaming of You” og selvfølgelig titelnummeret – såvel som velafleverede prøver på den mere uinspirerende og uforpligtende del af singlekataloget, bl. a. ”I’m Still Convinced” og ”I've Got Your Man”, var det hele forankret i det moralske univers hun udstikker på sine mere spirituelle numre. Og disse numre kom overvejende bedre til deres ret live end de gør på plade og gav hende virkelig mulighed for at åbne op for sin åbenlyst kortrænede, måske ikke så nuancerede men bestemt voluminøse sangstemme. Særligt elegien til hendes afdøde mor, ”Dedicated to Mama”, gav – ikke overraskende – koncerten det ekstra, lutrende touch, der gjorde det til noget helt særligt.

Kork går også ud til Riddim Force, der helt sikkert ikke kan have haft lang tid med de to jamaicanere inden showet, men alligevel formåede at backe dem mere eller mindre prunkløst op. Under Jah Masons roots-orienterede show var der enkelte smuttere, hvor de ikke helt formåede at fastholde breaks, osv., men Lady Saw forsynede de stort set hele vejen med tight backing, der fint ramte hendes overvejende programmerede lyd. Det kunne naturligvis have været fedt at høre hvad de to kunstnere kunne have leveret med egne bands, men der skal ingen klager lyde herfra. Vi kan klart være stolte over at have så stærkt og alsidigt spillende reggaeband her til lands.

lady_saw_2.jpgEn flot aften i selskab med en af dancehallens mest markante og – viste det sig – også mest indtagende personligheder, der havde fortjent den stuvende fulde Grå Hal vi kun kan håbe – og vel også forvente – nok skal komme til fremtidige sessions.






Fem svin til den dame!
5 RapSpot Spots



Fotos af: Køhl.

Skrevet af Mat 10.08.2005 01:35