09.09.2003
TookIt03: Rent Mel interview
Længe har den danske hiphopgruppe “Rent Mel i posen” været savnet, siden de i 1999 udgav debutalbummet “Langt om længe“. Et album der kom 2 år efter de havde vundet DM i rap ’97.
Her, knap 4 år senere, efter en svedig koncert torsdag aften til Århus Took it, snakkede jeg med Jooks og Hennesey imens resten af bandet Tegnedrengen, Mikkel Mund, Atilla og Dj Møller var halvnøgne backstage. De virkede yderst tilfredse med deres netop overståede show, og gik med til at lave et lille interview, hvor jeg talte lidt med dem om hvad de har gang i og hvad de syntes om Århus Took it:
Hvad laver I her til Took it?
Jooks: Fyrer den af, mand! Vi viser Århus hvad vi har at byde på… Vores nye materiale er blevet spillet til en 2-3 shows i København hvor vi har haft fuldt hus, og nu er turen så kommet til Jylland.
Er der nogen specielle navne som I glæder jeg til at se her på Tookit?
Alle i kor: Reeeedmaaaan!
Vi har røget så phuckin mange pinde til hans musik, og vi har aldrig set ham, så det siger sig selv, griner Hennesey.
Synes I Århus Took it lever op til navnet som “nordens hiphop-festival”?
Jooks: Ja, det er jo første gang vi er her, og umiddelbart vil jeg sige “ja”. Vi har indtil videre været rigtig tilfredse og vi synes det virker dope.
Okay, hvad kan man forvente af jeres nye album, til dem der ikke lige har fået set jer live?
Jooks: Man kan forvente en mere sammenhængende plade end sidste gang. Før havde vi producerer som vi tog rundt til fordi vi stadig var nye i det her game. Men nu kommer vi med en plade som er lavet uden hjælp udefra, i vores eget studie og det vil sige at vi sender et mere helstøbt produkt ud, som forhåbentlig rocker Danmark!
Hennesey: Vores første plade var folk enormt meget nede med pga dens tekstindhold, men nu tror jeg de får mere optur over teksterne, men også flows’ne, som er blevet forbedret for alle rappere. Vi har fået Mikkel Mund og Atilla med på rap og DJ Møller på scratch…
Rent Mel er nu: “det team ingen ka’ fuck’ med!”, griner Jooks.
Er det godt at jeres album kommer netop nu?
Jooks: Ja, altså det kommer jo lidt for sent, dansk rap er allerede på vej op nu. Men vi er jo som bekendt kendt for at være “langsomt tænkende”. Altså folk forventer ikke at vi laver et nyt album lige efter det gamle jo, og nu er der også kommet nogle nye unge, som måske ikke kender vores gamle shit, så mon ikke det er meget godt.
Har I noget I gerne vil sige her til sidst?
Hennesey: Ja, vi har en ny hjemmeside commin’ up; www.rentmel.dk mothafuckaz! Den skulle gerne være oppe om et par uger, så husk at tjekke det!
Skrevet af Julaw 09.09.2003 arkiveret under Interviews |