15.09.2003

TookIt03: Wordsworth & Punchline interview

pnw1.jpgDet var endnu en proppet aften på Nuyorican, da jeg så Punchline & Wordsworth live for første gang i slutningen af 2001, men det var ikke første gang at jeg hørte dem rappe. Jeg har ivrigt fulgt med i alt hvad de to gutter har været med på siden de debuterede på den legendariske Lyricist Lounge Vol. 1 skive på Rawkus i 98. Jeg har altid været en sucker for punchline og battlerim, hvilket de to leverede så naturligt og originalt at jeg blev hooked.

Deres optræden på New Yorks Lower Eastside den december aften for snart 2 år siden var en positiv bekræftigelse på, at deres specielle personlighed og legen med ord, metaforer, rim og punchlines ikke bare gjorde sig godt i min walkman men også fængede live. Det var derfor med glæde, at jeg så, at de var booket til at rocke Ridehuset under Aarhus Took It.

Der var netop i Ridehuset efter deres lydprøve, at jeg fik fat i de to herrer og aftalte at de skulle bruge en halv time på at fortælle rapspots læsere deres historie og planer for fremtiden.
Her følger så historien om Punchline & Wordsworth, som fortalt til Bo Pee og en defekt diktafon, en lørdag eftermiddag i Scandics hotellobby, Park Allé, Århus.

Tilbage i starten af halvfemserne begyndte undergrunds scenen i New York så småt at røre på sig. Wordsworth, som er fra Brooklyn, blev af vennen Sono inviteret med i hans Lower Eastside gruppe, hvor Punchline allerede var medlem, sammen med en tredje MC, der dog hurtigt mistede interesse. Snart måtte Sono også se sig selv hægtet af de to langt dygtigere MCs Punch & Words, som hurtigt fat ud af at de svingede rigtigt godt sammen.
punchnwords150_200.jpgDuoen blev snart fast inventar til open mic arrangementer rundt om i New York området, f.eks. steder som førnævnte Nuyoricans Poets Café og specielt til Lyricist Lounge arrangementerne, startet i 91 af 2 unge knægte Anthony Mashall og Danny Castro. Netop Lyricist Lounge har været af afgørende betydning for de to MCs karriere. Det var specielt til disse arrangementer, hvor de optrådte med andre på det tidspunkt ukendte MCs, som Mos Def, Thirstin Howl III, Natural Elements, Rise, Mike Zoot, Talib Kweli, AL, Outsidaz, Shabaam Sahdeeq osv. at de to trådte i karakter og fik udviklet deres specielle indbyrdes kemi og deres afslappede men altid skarpe levering.
Til et af showsne, hvor Punch’N’Words optrådte, var Q-tip host og han blev så begejstret for duoen at de 2 kom med på A Tribe Called Quest’s indtil videre sidste album The Love Movement.

Samtidig gik de to rimsmede også i college på Manhattan. Punchline blev aldrig rigtig fanget af de mange opgaver og droppede ud, men Wordsworth fandt en måde at gøre det lidt mere interessant. Han skrev og afleverede sin første opgave på vers (!) og den gik han hen og fik et A (=11, red.) for. ”Well, that went fine”, tænkte han, og resten af tiden på New Yorks State University, hvor han studerede engelsk og litteratur, afleverede han alle sine opgaver skrevet i rim. Og det gik så langt, at når han fik et nyt fag, havde læren oftes hørt om ham og forventede opgaverne skrevet i rim, og for ikke at skuffe dem, og fordi han synes det var sjovt og god træning fortsatte han stilen. Han endte med at blive inviteret til samtale hos direktøren for universitets campus, og han måtte fortælle om sin teknik på interne seminarer osv.

Lyricist Lounge udviklede sig, fra blot at være undergrunds jams til også at udgive compilation bånd i samarbejde med det nystartede Ecko Unlimited. Båndene blev solgt sammen med t-shirts fra tøjfirmaet. Og senere blev det til albummet Lyricist Lounge Vol. 1 udgivet på Rawkus i 1998. Albummet giver et meget godt billede af stilen og stemningen til Lyricist Lounge arrangementerne. Et af numrene var faktisk blot en ventepause i studiet, hvor Punch & Words sammen med AL, Rise & Jedi, fik tiden til at gå ved at freestyle lidt. Det blev optaget og endte som bonus cut på CD-versionen.

words1.jpgUden at de selv var klar over det på det tidspunkt, var de med til at starte og var en del af hele undergrunds bølgen, som oversvømmede hiphop verdenen et par år senere, med independent releases i massevis.
Punchline:”We weren’t really aware of being a part of a movement, but looking back it is true that we took place in a kind of movement”, og Wordsworth forsætter: ”But we’re kinda happy about we didn’t just ride the whole independent bandwagon and drop new singles every other month just so we could say we have something out!”

I stedet lagde de fokus et andet sted og prøvede at udvikle sig selv og var derved med til at udvikle og udbrede genren på anden vis.

F.eks. var det også duoen, der var grundlag for Lyricist Lounge serien på MTV.
“I was freestyling in Firehouse Recording Studios during the making of Lyricist Lounge vol. 1, just freestyling about teaching people at home on video how to write a rhyme. It was captured on videotape and the tape got passed around. Then Jake Septimus from Mic Media (Lyricist Lounges firma, red.) said it could be a TV show! I said: well cool, call when you think it’s gonna happen.
I got a call for MTV show auditions, so me, Babee Power, and Master
Fuol thought of a courtroom sketch, pitched it to MTV on a Friday – got called back monday..”

Sådan startede Lyricist Lounge ShowetMTV, fortæller Wordsworth. Showet kørte i 2 sæsoner, med Wordsworth samt Master Foul, Punchline og et par andre som bagmænd til næsten alle rim-sketchene, der udgjorde omkring halvdelen af showet.

Man kan vidst roligt sige at Lyricist Lounge har haft stor indflydelse på duoens karriere og vice versa. Lige fra at rocke open mics ved et utal af Lyricist Lounge arrangementer, og medvirke på begge LL plader, samt være en del af de fleste nationale LL tours, – til at være hovedkræfterne bag LL MTV showet. Og derudover gæstede Punch & Words på nogle af de vigtigste albums, der er kommet fra østkysten fra 1998-2001 plader fra A Tribe Called Quest, Blackstarr og senest med Masta Ace.

punch1.jpgFor Punchline var en af de største oplevelser fra Lyricist Lounge tiden da de med den første store US tour nåede til L.A. og optrådte for nogle af hiphopgenrens største kunstnere, folk som han virkelig respekterede og så op til, at optræde og få respekten gengældt er et af de minder Punch husker bedst. I mens var det for Wordsworths vedkommende hele den kreative proces bag arbejdet med MTV showet, der var det mest interessante og den bedste oplevelse. Hele forarbejdet der endte i sketches og rim og arbejdet med at komme op med idéer, brainstorme og freestyle .

Tilbage til den aften på Nuyoricans, hvor de to hev en joker op af ærmet: En anonym homeboy fra crowden viste sig at være ingen ringere end Masta Ace! Min side kammerat, som den aften var “ingen ringere end” Klaus Køhl af Onpoint/Rapspot fame, havde nær skidt i bukserne af begejstring, han var netop ankommet til byen samme dag og havde pænt optur på :)
Masta Ace havde de mødt året tidligere igennem bossen fra det pladeselskab de var signet til på daværende tidspunkt. En aften på vej til et show på BB Kings ved Times Square på Manhattan. Hans jeep kom trillende op til dem og da han rullede vinduet ned for at hilse, var det Punch’N’Words der bragede ud fra anlægget.
De to blev inviteret ind i bilen, og siden har de tre været gode venner, og efterhånden lavet en god håndfuld numre sammen.

Undervejs har de også haft en pladekontrakt med Landspeed/Mona Hiphop og udgivet en EP i 2001, men uden den helt store succes. Pladen blev næsten ikke promoveret, og Punch & Words blev en erfaring klogere. Så efter at haft brugt en del tid på Lyricist Lounge MTV showet og features hist og her, er de nu ved at varme op til endnu et frontalt rap angreb, denne gang fra hver deres front. Punchline har via det franske Get Large label udgivet ”Family 1st” (feat. Apocalypse & Masta Ace) og forventer at udgive et par singler mere, før han i løbet af foråret dropper sit solo album. Wordsworth har i løbet af det sidste år smidt to singler på gaden via Worldwide, ”On Your Feet” og “Not Me” og er ved at færdiggøre sin solo debut, som udkommer på hans eget label. Han brygger også på et live album bandet Soulive .
Der ud over skulle der også være en Lyricist Lounge dokumentar på vej ud på DVD, hovedsagligt med ’behind the scenes’ klip fra the Lyricist Lounge show på MTV, så vidt jeg forstod.

Tiden er ved at være gået, og Punchline og Wordsworth skal lige nå i studiet inden de skal på scenen i Ridehuset. Traditionen tro spørge jeg til om de har nogle sidste ord til læserne.
”Yeah, go out and get our shit, log on to www.sandboxautomatic.com or www.fatbeats.com and search for Punchline and Wordsworth and cop that shit!”
Aight, den opfordring er så hermed videre bragt

Tjeck et billede af Punch’N’Words på Nuyoricans fra omtalte aften i slutningen af 2001. Peep!

Læs også live anmeldelse fra Lørdagens Took It hvor bl.a. PunchLine & Wordsworth og Masta Ace optrådte. Her.

Skrevet af Bo Pee 15.09.2003 arkiveret under Interviews |