06.12.2003

Gang Starr @ Vega, Fredag 28. November 2003

gs_vega_9Når en rap-institution som Gang Starr – hiphoppens selvproklamerede ejermænd – giver en koncert, må de leve med nærmest overmenneskelige krav til deres præstation.
Med det rep og det utrolige bagkatalog d’herrer slæber rundt på, vil forventningen altid være at få en oplevelse i særklasse – et hiphop-kodakmoment man kan fortælle børnebørnene om.

Det blev det så ikke denne gang. Det var en fed koncert, helt sikkert. Men det var ikke det fulde potentiale, vi fik. Dertil var underskuddet af timing, humor og overraskelser for stort.

gs_vega_7En af fordelene ved at være en hiphop-legende er ellers et taknemmeligt og selvantændeligt publikum. Og jeg skal ellers love for, at der var ild i Vega denne fredag aften. Lang ventetid eller ej, så er det altså forventningsfuld utålmodighed i højeste og absolutte mest groteske potens, at buhe Mass og homeboy Clemens af scenen lige efter de har leveret Context-bangeren ‘Sig Ja’.
Derfor kan det også undre, at Gang Starr ikke udnyttede den allerede kogende stemning til en eksplosiv entré, der kunne have blæst låget af salen og sendt det i kredsløb i den kolde vinternat. Det er lige vel rigelige ejerfornemmelser, at fedte rundt på scenen i fem minutter inden pick-up’en finder den rigtige rille til det første nummer.
Eller det vil sige, folket var sådan set ligeglade. Og eksploderede så bare lidt forsinket, da ‘Code of the Streets’ endelig bekendtgjorde, at Gang Starr var ankommet til Copenhagen på deres The Ownerz Tour 2003.

gs_vega_01Det var så et faktum, vi fik verbalt bekræftet (hvis vi i et anfald af akut delirium skulle have glemt det) i stort set hvert eneste pause i settet.
Og dem skulle jeg hilse og sige, at der var mange af.
Og det tager altså lidt af det fantastiske ved det urørlige materiale, når mindst halvdelen af sangene ikke bliver fuldført, men efter bare et vers eller to bliver fuldt op af en mindst lige så lang pause, hvor vi lige (igen) får at vide: Hvem ham den skaldede med mikrofonen er, hvad fyren bag pladespillerne hedder, og hvad de to gutter egentlig laver her sammen med os.
For så falder forklaringsmodellen “At de ikke spiller hele tracks for at få plads til flere” altså til jorden med et tungt brag. At den gamle Guru ganske enkelt ikke har luft til mere, syntes mere sandsynligt.

gs_vega_5Inden min gammelmandsgalde tager helt overhånd, må jeg hellere lige gentage, at det faktisk var en fed nok koncert. For når toget endelig kørte, var det for fuld damp. Guruen var både skarp og fokuseret i sin levering, og DJ Premier hypede og cuttede til den store tunge guldkæde-medalje.
Og den musikalske kvalitet kan der jo ikke sættes en finger på – bare tjek setlisten. Udvalget af numre var den perfekte blanding af oldies, newbies og classics. Men plads til mindre overraskelser som ‘Battle’ (fra ‘8 Mile’-soundtracket), den allerførste fuldtræffer ‘Words I Manifest’ og et herligt genhør med gennembruds-anthemet ‘Jazz Thing’.

gs_vega_6Og det var da også hyggeligt, da Uncle Primo ledte an i en gang nostalgisk sing-a-long, og hele Vega brægede med på Biz Markies ‘Just a Friend’ for deres fulde lungers kraft.
Og selvom der var langt i mellem de frække finesser, så var de der. Som når Primo indledte ‘Just to Get a Rep’ med at cutte i Nice & Smooths ‘Funky for You’ med den klassiske “Stick-up kids is out to tax”-linie – efterfulgt af den Nice & Smooth featurede ‘DWYCK’.
Eller som når Guru og back-up rapper Big Shug løbende gennem showet bustede accapellaer.
Big Shugs indsats var også mere end hæderlig. Han er måske ikke den mest energiske hypeman på en scene, men hans stemme og flow er altså listic lir. Og det faldt på ingen måde udenfor, at han lige gav sin egen 12”-udgivelse fra ’96, ‘Crush’.

gs_vega_2Men så kom altså igen de her evindelige pauser, som jeg bare ikke kan karakterisere som andet end tomgang. Alle andre end Gang Starr ville blive dømt for nøl, når vi konstant skal råbe-repetere de samme “ayo – aiiight” rutiner og bekræfte d’herrers ejerforhold, og hvad det er for noget, de går og roder med for tiden (“Reeeeeal heephååååååååååp”, that is). Og hvem andre slipper af sted med at spille de samme numre 2 gange?
Det blev ganske enkelt lige en kende for selvhøjtideligt og uopfindsomt. Men jeg kan kun give ubetinget kredit til resten af publikummet for tilsyneladende at være bedøvende ligeglade. Gennem hele seancen (og vi fik altså næsten de lovede to timer – 1 time 48 minutter og 45 sekunder plus en håndfuld hundrededele for at være helt præcis (tak til min mand Vo$$ for tidtagning!)) var folket all live og i særklasse aftenens Most Valuable Player.

Som afsluttende bemærkning vil jeg ikke udelukke, at det fantastiske Gang Starr Foundation-show samme sted i ’99 sad for meget i baghovedet på mig. Men når man nu én gang har smagt himmerige, så vil mere have mere…

Bandestjerne playlist – One of the best yet:
Code of the Streets
Put Up or Shut Up
Step in the Arena
Work
Skills
Rite Where U Stand
Ex Girl to Next Girl
Royalty

Klassens time: Fællessang med Uncle Primo
The Militia
Big Shug: Crush
Just to Get a Rep
DWYCK
Mass Appeal
You Know My Steez
Full Clip
Words I Manifest
Battle
Above the Clouds
Mass Appeal (repeat)
Capture (Militia pt. 3)
Take it Personal
Jazz Thing
The Ownerz

Foto: Rasmus Dengsø (klik for sort format)

Gang Starr
@ Vega, Fredag 28.November 2003
performance:

Bare fordi man er gammel, behøver man ikke at have glemt hvordan den ged skal barberes.

OnPoint faktor:

Godt. Men ikke godt nok – evner forpligter.
underholdningsværdi:
Til gengæld kniber det gevaldigt med denne ged.
spillested:
Store Vega er og bliver den bedste venue vi har til denne type koncerter.
stemning:
Storslået indsats. Big up til dig!
street cred.:
Gang Starr – ’nuff said.
set af:
PapiChulo
sådan læser du karaktergivning:
7 x = On Point!
3 x = Nice Shot

6 x = Almost Bulls Eye
2 x = Target Practice

5 x = Heavy Hitter
1 x = Not Even Close

4 x = Hit Potential
1 x = Greatest Miss

Skrevet af Papi 06.12.2003 arkiveret under LiveSpot |