Anden del af sagaen om en af Danmarks vigtigste hiphop figurer, Eugene Blade aka Boogie Steen fra Out of Control, som Rapspot havde sat i stævne i anledning af hans opsætning af Nøddeknækkeren på Aveny-T.

Læs del I her.

”Teateret har for mig været et sted, hvor jeg kan arbejde, hvor jeg har kunnet bruge mine evner – Det jeg gør har været gjort før, det er ikke noget nyt, det har bare ikke lige været så sjovt i vores tid med samme nyskabelse.”

Elektric boogie har tydelig spor til pantomime, som er den ældste scenedans overhovedet, hvis kinesiske rødder går mere end 4000 år tilbage. Ser man på de skandinaviske folkeviser fra før kristendommen slog igennem, mener Steen også de er i familie med hiphoppen. ”De minder forbavsende meget om nutidens raptekster, de handler om at prutte med kussen, fede Svend, de handler om nøjagtig de samme ting, lige så strenge, skægge, seriøse osv. – hiphop er ikke noget nyt.” Alligevel føler Steen, at han har noget at tilbyde nutidens teater:
”Jeg føler, at jeg som person, med min baggrund, har noget at byde på – noget som er ret let for mig. Jeg har været heldig, at jeg har lavet så mange forskellige ting og har opbygget et stort netværk og når jeg kombinerer alle de ting – alt min know how, så synes jeg at jeg kan tilføje teater verdenen noget.”
”Og samtidig lægger jeg vægt på at det skal være skægt – jeg prøver at have de 4 elementer med fra hiphop, du ved, holde det så Thomas P Hjejle så muligt, for det var de ting der fascinerede mig først ved hiphop. Og det er det jeg prøver at få ind i teater verdenen. Og så lige at have det sidste element med, og det er så teateret og skuespillet, men hele tiden med hiphop som grundform. Og samtidig prøver jeg at være rigtig god til at respektere teateret, man skal have noget kontrol og respektere virkemidlerne.”

Han fortæller mig om, da de i ’97 var blevet inviteret med til en danseteater festival i Paris, på det fineste teater i Paris, hvor de var hovednavn. De havde tilrettelagt et stykke der hed One Day, der startede med dem i pyjamas og handling foregik over en dag som endte med en stor fest, hvor de inviterede hele salen op på scenen. Den gode idé med at interagere med publikum endte lidt voldsommere end de havde forventet, da omkring halvdelen af de 1500 mennesker i salen væltede op på scenen, og pelsklædte damer kæmpede med b-boys for en plads i cirklen. En brødtynget teaterdirektør måtte for første gang i hendes karriere bede drenge ændre deres stykke, og Steen & co. blev en erfaring rigere.

Idéen med at gå i krig med Nøddeknækkeren opstod mellem Steen og hans musikalske partner Yo Akim. De har begge halv store børn (Steen har en søn på 9 år) og har derfor et halvt ben inde i børnenes fantasi verden og har fulgt med i de sidste par års tegne- og animationsfilm så som Toy Story m.fl. Da det samtidig er Steens version at opdatere det klassiske teater og gøre det relevant for vores generation, sprang historien om julens legetøj, der vækkes til live og kæmper mod ondskabens monstre (aka musekongen i den originale historie af E.T.A. Hoffman), dem i øjnene. De fik Aveny-T’s Jon Stephensen og Ole Bornedal med på idéen. Med hjælp fra Henrik Prip fik Steen nedfældet historien og Clemens fik til opgave at skrive alt talen på versefødder. Mari í Dali har stået for scenografien og kostumerne (i samarbejde med Punk Royal) og Yo Akim har stået for musikken med bidrag fra bl.a Nico de Frost, Thomas Koppel og Safri Duo.

Jimmy Jørgensen dukker op, og der bliver small talket lidt om weekendens store jule galla show, hvor han sammen med Martin Brygmann og Peter Frodin optrådte med et Bee Gees show. Steen er tydeligvis ked af, at han ikke kom og fik tjekket dem (diskodans var jo hans første passion, før han blev introduceret til hiphop), men Jimmy svarer, at det var lidt kedeligt, folk var lidt tørre – det var ikke halvt så sjovt som her.

Så er der ikke så længe til dørene åbnes og det er tid for alle de 21 medvirkende til at samles på scenen for at powere op. Jeg følger med på skærmen og følger hvordan de stiller sig i en cirkel, tager hinanden i hånden og samler energien, samt lytter til et sidste par opmuntrende ord før det går løs.

Lidt efter bliver jeg hentet og ledt igennem en labyrint af garderober og backstage lokaler og ind i teateret, hvor jeg får lov at presse mig ned i et hjørne i den totalt udsolgte sal. Publikum, som til et normalt teater stykke har en gennemsnitsalder på et sted sidst i halvtredserne, er en god blanding af unge og gamle, men overvejende teenagers.

Efter alt den hiphop historiske snak med Steen er jeg ivrig efter at tjekke alle power movesne. Jeg prøver forgæves at følge med i alle de små detaljer danserne laver, men må give op og blot lade mig rive med af stykket og konstatere, at alt er af top kvalitet og fungerer optimalt i samspil med historien, skuespillet og scenografien.

Stykket udspiller sig en juleaften i en familie med mor, far, Klara, lillebror Fritz, storbror Karl, farfar, fætter & kusine samt storebrorens ven Julian, som Klara er forelsket i – det er den travle og tyranniske pappa ikke helt nede med. Så efter lidt for mange snaps til farmand ender det i et større familieslagsmål – Julian bliver smidt ud, og ulykkelige Klara flygter ud i den kolde vinternat, hvor hun falder i søvn i den kolde sne.
Familiens skytsengel er stykkets fortæller, og hun prøver desperat at vække Klara fra hendes kritiske tilstand. Imens følger man Klara i hendes drømme – et mareridt fyldt af monstre, der er ude efter en ung piges hjerte for at opnå den fuldstændige magt. Men heldigvis dukker Julians gave op i drømmen; Nøddeknækkeren. Han er blevet vakt til live og medbragt et crew af venner. Med lidt hjælp fra en yndig ballerina lykkes det til sidst at befri Klara, og det hele ender lykkeligt, som den slags juleeventyr helst skal.
Selvom stykket er ændret en del fra den originale Tjajkovskij opsætning, så er det stadig en klassisk teater fortælling, men godt infiltreret af hiphop og urbane referencer i alt, fra tøjet, scenografien, dansen, rimene, musikken osv.
Det kunne let have blevet et småkikset forsøg på at lave ungdommeligt teater men Steen har haft kontrol på sine virkemidler og det hele fungere rigtig godt. Specielt scenerne med body-locking (mm) i slowmotion, undervandet osv. Capoeira og breakdancen fungerer fint og naturligt i de battles der udkæmpes i mellem de gode og onde.

Man kan ikke undgå at føle sig helt stolt langt ind i sit hiphop hjerte efter at have oplevet alle disse super talentfulde hiphoppere overhale hele den klassiske danse og teater verden på hjemmebane. Eller måske skulle man nærmere sige møde – på lige fod. For selv om der er nogle garvede skuespiller og ballet kræfter med i stykket, så er rollerne så godt fordelt og instrueret at alt fungere fremragende sammen. Og det gør én ekstra glad, når man ser hvordan det begejstre hele det bredspektrede publikum fra bedstemoren på 89 til den lille pige på 6 år, der godt nok var noget bange for monstrene, da hun møder dem backstage med sin mor i pausen.

Da showet er færdig mødes alle medvirkende i baglokalet for at høre Steens kommentarer, og de få en lille opsang pga. dalende energiniveau. Folk er trætte, men stemningen er god, og Steen for også lige sagt nogle ting til en del af dem på tomandshånd, inden jeg igen har ham sat ned ved min medbragte diktafon og kan få svar på mine sidste spørgsmål omkring stykket og fremtidige planer.

Kernen i Out of Control, Steen, Kenneth & Thomas holder stadig sammen, de skal bl.a. stå for Battle of the Year i Skandinavien i år og ellers kører Kenneth jo Flow Academy danseskole med sin kone, og de har bl.a. leveret 5 af de dansende statister til stykket.

Ellers repper Steen også FYS squad, som overvejende består af nogle af de gamle hardcore graffiti drenge i København. Han fortæller begejstret om et video projekt de har gang i, hvor han har været med ud en nat og danse electric boogie helt langsomt i slow motion i mens de andre har malet et tog ved siden af – hvilket de så har speedet op hjemme i studiet!

Apropos studie, så møder jeg Sten i Sauna Studiet et par dage efter for at runde af og tage et par billeder. Studiet er ejet af selskabet Exile Records og skal udgive Steens første plade, Clark Bent. Den er så godt som færdigt og skal bare klippes til og mixes ned. Det er lidt af en overraskelse for mit vedkommende, men det lyder da interessant. Hvis det bare er halvt så nyskabende og gennemført som de andre ting Steen har kastet sig ud i – så skal jeg da tjekke for den skive, når den dropper her engang i løbet af foråret.

Nøddeknækkeren kører som sagt på Aveny-T frem til 11 januar, men er fuldstændigt udsolgt. Men fortvivl ikke – den vil sandsynligvis blive sat op igen til næste år. Harlekins Triumf kører igen til sommer på Pantomime Teatret i Tivoli.
Besøg Aveny-T her.

Fotos af Bo Pee & Hansenhansen/Aveny-T

Skrevet af Bo Pee 12.12.2003 arkiveret under Interviews |