”Under Construction part 2” er titlen på det nyeste album fra en af verdens dygtigste producere: Timbaland aka. Timothy Mosley. Pladen er den tredje der bliver til i samarbejde med rapperen Magoo (Melvin Barcliff), duoen har tidligere lavet “Welcome To Our World” (1997) og “Indecent Proposal” (2001). Magoo kender man mest som den lettere snøvlende, forkølede stemme med det jævne flow. Han er før blevet kaldt en ringere Q-Tip, og den association får man også på dette album, hvis man tilføjer at Q-tip skulle være blevet nymfoman.

“Under Construction part 2 ” er på nær et par numre udelukkende produceret af Timbaland selv. Undtagelserne er ”I Got Luv 4 Ya” produceret af Heavy D og “Don’t Make Me Take It There” af J. Nitti.
Albummet åbnes med en intro der lyder som NWA på spade, straight outta en sprængt højttaler med et kvindemord i baggrunden.
Det er Missy Elliott der får æren af at lægge det første ”rigtige track” på pladen, og det er blevet et monotont, lidt kedeligt resultat som låner fra Rakim, Special Ed og MC Lyte ind i en tekst der løfter pegefingre af de slemme bootleggers derude.
Så er det sydstats-marinerede ”Shennanigans” med Bubba Sparks på gæste-rap mere interessant. Omdrejningspunktet er et iørefaldende nynne-loop i produktionen. Princippet går igen på pladens fjerde nummer: ”Leavin” hvis vokale fokus er tydeligst i det lejrbålsagtige omkvæd. Gæsterappen af Attitude er ligegyldig, og Magoo taler –som så ofte- om fisse.

Efter ”That Shit Ain´t Gonna Work” adresseret til bla. Timbos mange bitere worldwide, kommer ”Don´t Make Me Take It There” der er hans træt-af-pis track. Budskabet er, i al sin ydmyghed, at verden skylder Kong Timberland alt, musikalsk. Og hvor miserabelt det hele havde set ud hvis ikke HAN havde gjort sin entré.
Beatet træder lidt i mellow tomgang for at give plads og spotlight til de mange harmdirrende udtryk. ”/Still won´t give me my props/” bander Timba og fortsætter ”/Now I´m pissed off/”. Det hele skvulper af sur mave på tekst-siden hvad der synes forbløffende, taget i betragtning hvor meget anerkendelse og ros han jo faktisk får i den virkelige verden! Jeg ved ikke hvad det er for ”props” han ikke indkasserer, men de fem mennesker derude (som der må være tale om tilbageholder det) retfærdiggører næppe al den vrede.
Sammenlagt med den allround stor-skrydende attitude udmærker verset sig først og fremmest som et skoleeksempel på stjernenykker. Jeg synes nu meget godt om den tilbagelænede -og knapt så negative- levering fra gæsterapperen Frank Lee White.

”Indian Flute” er albummets umiddelbare mest iørefaldende hit. Det tager med en god portion selvironi (”/I can´t understand a word you say/”) den etniske bølge i amerikansk hiphop til sit yderste. Et hypnotisk fløjte-sample lægger bund til hvad der næsten er en duet mellem den indiske sangerinde Raje Shawari og rapperne som denne gang også inkluderer Timbalands bror, Sebastian.
Lidt nepotisme kan dog ikke ændre på at det er et virkelig catchy track som både er melodisk og velfungerende.
Personligt hælder jeg dog mere til det rapflow-lækre ”Can We Do It Again” hvor Timba demonstrerer sin udprægede musikalitet, vokalt. Igen er det Magoo der trækker helhedsindtrykket ned med sit bidrag, hvor han bla. rimer ”/Do it again/” på, -ja – ”/Do it again/”.

Albummets niende skæring, “Naughty Eye“, har R. Shawari tilbage i vokalboksen og er gedigen beat-håndværk fra mesterens hånd. Timbaland viser atter sin evne til at placere enkle, karakteristiske lyde utroligt præcist for derved at skabe en pulserende rytme der bærer hans egen tydelige trademark lyd og atmosfære.
”N 2 Da Music” er gæstet af Brandy og balancerer forudsigeligt nok r´n´b´sangerindens dvælende vokal mod det energisk trippende beat. Meget behageligt i øregangen, og en lille smule kedeligt.
Så er der mere nerve i ”Hold On” som emmer af den sorg tabet af Timberlands gode ven og kollega, sangerinden Aaliyah, har påført ham. ”/It´s been three years/” starter Timba, og man fornemmer inderligheden i hans savn. Den loopede stryger i produktionen synes næsten at loope smerten. Wyclef gæste-rapper og benytter også gentagelsesmomentet i sit vers, alt sammen understreger det melankoliens indespærrende natur der kan forvandle tre år til tre dage og så er man tilbage hvor man startede –ligesom strygeren sekundet efter.
”Insane” fortsætter hvor ”Hold On” slap. Tematikken kredser atter om afdøde Aaliyah og den uhyggelige stemning forstærkes når Candice ”Gg” Nelsons smukke, hviskende vokal toner frem. Hun lyder så uhyggelig meget som Aaliyah at nakkehårene må rejse sig mens sangerinden spøger gennem tracket.

”Throwback” varmer så småt festen op igen. Med et roligt handclap-beat som Magoo, vanen tro, får smurt ind i sæd og safter med sine ucensurerede beskrivelser.
I ”Hold cutz” leger Timbaland atter med den menneskelige stemme som musikinstrument. En pitchet nynnen har sendt både fløjter og keyboard på arbejdsformidlingen og stemningen er glad og care-free. Tracket er endnu et gedigent Timbaland-værk som giver Magoo en undskyldning for at sige ”fisse” et par gange mere.
Selv om ”I got luv 4 ya” ikke er en Timbaland produktion, ligger shakeren lunt i lydbilledet i slægt med de andre tracks på pladen. Et enkelt piano-sample og ikke de store kommentarer.

Albummets sidste nummer remixer ”Naught Eye” med Beenie Mans caribiske dancehall-reggae flavour ind over en opremsning af genrens klichéer så som ”bombastique” , ”fantastique” osv.
Et jævnt uinteressant nummer med Timbaland tilbage som kommentator i talk-boxen, hvilket er ulideligt, det samme er Magoo der griber en sidste chance for at lirre lidt mundlort af om kvinders røve og tilbehør.

“Under Construction part 2” er en udmærket plade uden de store overraskelser eller fantastiske bedrifter. Men det er godt håndværk og det skal man ikke kimse af. Albummet er langtidsholdbart og drøjt i brug.
Den drillende titel skjuler at der faktisk ikke er nogen etter fra duoen, for ”Under Construction” var en Missy plade, så måske refererer titlen til den sammentømrethed der er i Timbas lejr; en stor familie.
Timberland viser hvor slægtskabet skal stå. Den familiære tråd løber gennem både titlerne, beatsne og teksterne. Det resulterer i et helstøbt værk uden de store udsving.
Men som en hver genetik-kyndig kan fortælle, så er der altid faren for indavl. Jeg krydser fingre for at alle gode gange tre markerer en afslutning på det mindre heldige samarbejde med Magoo.

Titel: Under Construction part II
Kunstner(e): Timbaland & Magoo
Pladeselskab: Blackground Records
Udgivelses år: 2003

Gæster: Bl.a. Missy Elliott, Attitude, Brandy, Wyclef Jean og Beenie Man

3/5

Skrevet af Ann Noyd 26.12.2003 arkiveret under Anmeldelser |