Nogle gange får man bare mere for pengene end andre. Og nogle gange er en omgang ign’ant rappere fra USA det bedste man kan få for de penge. Umiddelbart kunne ”The Sleasy Listening Tour” featuring J-Zone, Louis Logic og Vakill godt tyde på at blive en af de gange. Der er immervæk tale om tre fænomener fra Amerikas mere alternative Hiphop scene, der hver for sig godt kunne headline et jam. Derfor drog jeg i de tidlige aftentimer ud mod Loppen på Christiania, for ved selvsyn at konstatere om, der var smæk for skillingen og om J-Zoneterapi virkelig virker.

Frisk ankommet til den normaliseringstruede venue er det dog ikke Hiphop fra Guds eget land der fylder rummet. DJ’en, der senere viste sig at være aftenens gennemgående indslag DJ Equal, har bestemt sig for at spille hele albummet med überbritiske Goldie Looking Chain. Goldie Looking Chain laver en art satire over gangsterrap på cockney-engelsk. Det er ret sjovt i 3 sekunder, specielt på ”Guns don’t kill people, rappers do”, men derefter lyder det som Morris Minor And The Majors‘ Beastie Boys parodier fra 80’erne, og de var også dårlige. Totalt uanfægtet af crowdens manglende reaktion spiller han omtrent hele pladen, indtil en eller anden heldigvis beder ham skifte genre og Biggie, M.O.P. og de andre usual suspects kommer på pladespilleren.

DJ Equal stopper musikken og spørger om publikum er klar til Vakill. Det tilkendegiver en lille håndfuld heads at de er, men størstedelen af det langt fra talstærke publikum virker lidt indifferente. ”When I say Va, you say Kill” call-and-response rutinen som Equal sætter i gang virker flad og ender med en tosse i crowden svarer ”Hva” i stedet for ”Kill” til ”When I say say Va…”-opfordringen. Ikke desto mindre stormer en hætteklædt rapper på scenen og begiver sig ud i sindssyge vers med morderiske, sataniske og generelt topunderholdende punchlines. Med den anmelderroste raseristorm af det album Vakill kaldte ”The Darkest Cloud” i bagagen, er der masser af materiale at imponere crowden med, men reaktionen fra salen er ikke imponerende.

Vakill spytter med en aggression og hastighed vi ikke er vandt til herhjemme, og Chicagorapperens tekster ser ud til at gå hen over hovedet på de fleste. Den maskerede rapper lader sig dog ikke sådan slå ud og får lidt mere liv i kludene med “Lean Back”-remaket: ”Chicago rappers don’t dance we just pull down our pants, bitch: blow the cock away!” Samspillet mellem Vakill og DJ Equal fungerer først fint, men falder fra hinanden da lydanlægget begynder at fucke op. Equal mixer Vakill’s egne produktioner af bl.a. sit Molemen crew og J-Zone med klassikere som Jay-Z’s ”So Ghetto”, men ofte stopper numrene superbrat og flowet i showet lider under det. De største opture kommer ubetinget da lyden går helt ned, og Vakill i stedet vælger at rappe a capella, for hans eksplosive flow og tekster er halsbrækkende at høre på. Før han går af scenen prøver han at få crowden til at buhe af flyselskabet, der mistede hans bagage, men det virker lidt anstrengt når han samtidig fortæller han fik den igen to dage efter. Så er det meget nemmere at råbe med når den muskuløse battlerapper fra Chi-town erklærer: ”George W. Bush can suck my dick with mapple leaf syrup!” Vakill forlader scenen efter at have leveret et kort tætpakket show, hvor highlightet vel var han fortalte hans næste 12” skal produceres af DJ Premier.

Efter en kort pause indtager en høj fyr med blow-out Afro og Burt Reynolds T-shirt scenen. Det er ingen ringere end Louis Logic, en krydsning mellem en mesterlig poet og fordrukken entertainer. Sidst jeg så ham var for fire år siden til Julejammet i Stengade, hvor han virkede som en stangstiv bølle. Nu er han mere afdæmpet men ligeså charmerende og velrappende. Han tiltaler publikum med en affekteret, næsten teatralsk stemme der kommer ud af en konstant smilende mund, og showet igennem holder han publikum i nærkontakt og sørger for der endelig kommer bevægelse i folk foran scenen. For første gang virker Equal også tilpas på scenen, og hans gode samarbejde med Louis Logic opvejer næsten de pivdårlige scratches. For en gang skyld er der en rapper på Loppen der går knivskarpt igennem, og der er masser af overskud i både rap og sangvokal. Logic rapper klassikere som ”Dos Factotum” og ”Streetsmarts For Retards”, men dem der venter på materiale fra Demi Godz tiden venter forgæves, for som han siger: ”I’d like to thank those requesting Demi Godz material, unfortunately I no longer live at that address!”

Det er næsten ligeså underholdende at høre på Louis Logic mellem numrene som når han rapper. Da nummeret “Coochie Coup” skal indledes, fortæller han: ”I’d like to do a song about the place we’re all from…No it’s not Copenhagen, or Zealand or even Denmark, it’s THE PUSSY!” I det hele taget prøver han at være damernes mand showet igennem, og så længe han rapper så godt og avanceret som det er tilfældet er det helt okay med mig. Mens andre kunstnere på det seneste har holdt deres politiske indsigt på ”fuck George Bush”-planet, viser Louis lidt mere vid og rapper nummeret ”Ugly Truth” fra George Bushs synspunkt med linier a la: ” Don’t hand me your ethics, just credit this as rude hard speech, Cuz I’m not anti-Semitic…Jews are cheap!” Publikum jubler som forventet overstadigt og Louis bemærker: ”You guys don’t like him either, huh?”

Da showet slutter og han dasker ud fra scenen får Equal os til at råbe: ”Louis, Louis, Louis…” til han forventeligt returnerer med bemærkningen: ”You motherfuckers, I was three steps from taking the piss I’ve been holding in all night!” Herefter laver han endnu et parforholdsnummer, denne gang med en blond danskerinde på scenen. Nummeret handler om afstanden der kan være mellem folk, hvor Louis både fysisk og i teksten nærmer sig pigen mere og mere til de forenes i et kram til sidst. En graffitimaler bemærker skuffet: ”Jeg håbede hun var et tog” .

Efter humøret er sat betydeligt i vejret glæder man sig endnu mere til aftenens hovednavn J-Zone, og Equal, der nu har genvundet lidt respekt, pumper crowden ved at fyre op for ”Simon Says” i halvlegen. Og så kommer han på scenen. Jeg har altid syntes wannabe-alfonsen ser lidt mærkelig ud på billeder, men i levende live ligner han ret og slet noget der er løgn. J-Zone marcherer på scenen i en lang pelskåbe lavet af en udefinerbar, men garanteret truet dyreart mens han flasher sit doo-rag, Jordan-svedebånd med pengesedler i, og en lang ultrafalsk guldkæde. J-Zone er ikke sen til at fange selvironien, og fremfører en stribe hylesjove numre om sit uskønne udseende (”Kill Pretty” fra det nye album, ”A Job Ain’t Nothing But Work”), sit imiterede bling og sin møgøse. Bilnummeret er ekstraunderholdende og har adskillige højdepunkter, først da han udspørger crowden om den danske bilpark for derefter at rappe ”I’m hollering Bi-yaaatch in my Fi-aaaat!” og til sidst erklære: ”That’s right, I’m J-Zone and I don’t give a fuck, I’ll put a 42 inch rim on a unicycle!”

J-Zone har også en mening om basketballspillere, der rapper og ikke mindst rappere der spiller basketball – nemlig at han er bedre end dem alle sammen. Det handler den nye single ”A Friendly Game Of Basketball” om. Over et slamming, selvproduceret beat disser han alle fra Master P og Ice Cube til Queen Latifah og specielt Lil Bow Wow der får disse ord med på vejen: ”I heard Bow Wow can ball, but he’s 5 foot 3, nice passower midget *smack* try that shit on me!” Publikum er tydeligt underholdt og J-Zone leverer endnu en storpralende tale: ”That’s right bitches, I’m naming names, I ain’t affraid to say shit to these motherfuckers, if they want some come get it – I’m in Denmark, motherfuckers!”

At Danmark ikke bare forstår J-Zone-filosofien men endda forbedrer på den, bevises da J-Zone før nummeret ”No Consequences” spørger: ”What would you motherfuckers do if there were no consequences” og en ung københavner råber: “I would kill somebody!!!” Hvorefter J-Zone skraldgrinende beder om at få det psykiske tilfælde fjernet fra publikum og begynder at rappe ”Bottle Of Whup-Ass”-klassikeren med den udødelige linie: ”Rolling down the street pumping Ice-Ice-Baby, I don’t give a fuck, it’s better than the shit I heard lately!” J-Zone er ligeså nostalgisk som mangen en backpacker, men hans referencer er bare oftere Too $hort, Geto Boys og 2 Live Crew. Midt i showet gør han reklame for sine T-shirts med påskriften ’bitch-magnet’ og råber med sin vrængende stemme: ”In America that got me in a lotta trouble, but you motherfuckers out here understand that this is just fun and entertainment, that’s why I always wanted to come to Denmark!”

Da showet slutter får vi alle tre acts på scenen endnu engang. Desværre er det kun J-Zone og Vakill der rapper et afskedsvers, mens Louis Logic bare kommer op for at få øjeblikket foreviget på kamera. Den herboende Molemen-affiliate ALX skyder et gruppeportræt med digitalkamera mens J-Zone råber: ”I’m showing this shit to my grandma’, she don’t believe I’m on tour, she thinks I’m in jail right now!” Således ender aftenen der startede tungt med at vise sig at være underholdning i højeste gear. Hvis en af de andre, der tydeligvis havde større publikumstække, havde åbnet aftenen, var Vakill’s show givetvis kommet mere til sin ret. Alle tre acts imponerede med hensyn til rap-skillz, men det døde publikum gjorde man ikke fik det fulde potentiale ud af Vakill. I Danmark skal der åbenbart slides før man får respons til rapshows.

Til gengæld var det en fornøjelse at høre undergrundsrappere der både med intelligens og humør kan afvikle et maratonshow med en citatværdig perlerække af klimakser. Og når det kommer til smæk for skillingen var der bestemt fuld valuta i ’strength in numbers’-lineuppet. “The Sleasy Listening Tour” var en kærkommen mulighed for at opleve tre kunstnere – der alle har interessante udgivelser bag sig og formentlig en lys fremtid foran sig – virkelig levere varen live. Og jo: J-Zoneterapien fungerede upåklageligt, selvom jeg er blevet noget grøn om halsen af ’guldkæden’ og folk spørger om det ikke er dyrplageri at lave sin hamster til en alfonsbadekåbe.

Sleasy Listening Tour J-Zone, Louis Logic & Vakill @ Loppen, Christiania 6./10.-04
performance:	Masser af original, interessant hip-hop fremført med charme og højt skill-niveau.	the OnPoint factor: Undergrunds-himmelstormer, Fo’ Sleasy my neezy!
entertaintment value:	Til tider utroligt underholdende, men den stenet opvarmning trækker ned.
venue:	Loppen fungerede udemærket størrelse og stil til kunstnerne.
atmosphere:	Tungt publikum at varme op.
street cred.:	Falsk guld, falsk minkpels, ægte hip-hop!	set af: ptas

sådan læser du karaktergivning: 7 x = On Point! 3 x = Nice Shot

6 x = Almost Bulls Eye 2 x = Target Practice

5 x = Heavy Hitter 1 x = Not Even Close

4 x = Hit Potential 1 x = Greatest Miss

Du havde stadig mulighed for at opleve “Sleasy Listening Touren” da den rammer Aarhus, for da reviewet var dugfriskt udloddede Aarhus Took It og Rapspot 10 billetter til showet, men det er for sent nu!

Skrevet af ptas 11.10.2004 arkiveret under LiveSpot |