Ja, det var så den festival og det kan konstateres, at bookerne med en enkelt graverende undtagelse generelt slap godt fra deres hip hop-program dette år. Jeg var meget skeptisk til at begynde med, men det har været en fornøjelse at se mainstreamen gå hånd i hånd med de mere eksperimenterende udtryk og således både få muligheden for at stå og råbe ”It’s 187 on a muthafuckin’ cop!” til den rutineprægede, men professionelle og absolut glimrende Snoop-koncert og digge alt fra hardcore østkyst-undergrund i selskab med The Perceptionists, over East End-grime i Pavillon fredag nat, til det store kæbetab over Patton og Rahzels mundmusik.
Min største skuffelse på festivalen var faktisk helt selvforskyldt – i mine hastige gennemlæsninger af programmet lykkedes det mig gang på gang at overse, at det transatlantiske avant garde-projekt 13 and God spillede søndag eftermiddag, endda på et tidspunkt hvor jeg havde tid til at møde op, og så skulle det efter sigende endda have været den vildeste koncert! 13 and God er kombinationen af Anticons Themselves fra Cincinnati – der tæller en af tidens dygtigste MCs, Dose One, og en af de mest subtilt arbejdende producere i genren i dag, Jel – og den tyske elektropopgruppe The Notwist . De leverer lumsk undergravende popmusik tilsat rablende rapstylings. Go stil til Roskilde for at fortsætte med bookningen af acts, der afsøger grænseområderne mellem hip hop og andre genrer og dårlig stil til mig, for at have sovet totalt på det i år.

Festivalens største underholdningsmoment blev også leveret af et hip hop-navn, da der endnu en gang på under tre uger – sidste gang var KRS-koncerten – blev skrevet dansk hip hop-historie, denne gang med den wackeste koncert siden salig ODB godt ægset forlod scenen i Grå Hal i 1995, nemlig The Games absurde gøglershow på Grøn… Arenascenen lørdag. Man fattes simpelthen ord, men lad os bare sige, at manden eftertrykkeligt fik understreget i hvor fuldstændig total en grad, han er et pladeselskabsprodukt af den mest talentløse slags, et vidnesbyrd om Dres Midas-agtige evne til at skabe et hit af selv den afmægtigste sinke, man kan forestille sig i hip hop-… øh, gamet.

Lad os forbigå det ellers heftigt omdebatterede spørgsmål om hvorvidt han tyllede Rynkeby eller XO i sit forsøg på at hævde sin mandighed og blot konstatere, at han hver gang han forsøgte at rappe tabte vejret og måtte stoppe og i stedet for tale lort. Oftest, ja faktisk konstant, om den næsten ligeså dårligt bemidlede joke af en MC, 50 Cent, med hvem han, hvis man skulle være så heldig at være gået glip af det, har en bøf, der lugter langt væk af pladeselskab. Samt at han ikke bare en, men TO gange trak det billigste trick i hip hop-bogen ud af sit moderigtigt fuldt ud synlige buttcrack og forsøgte at cashe ind på d’herrer Tupac og Biggies blakkede minder. På en gang et sørgeligt symptomatisk hip hop show og et formidabelt totalteater, der vil blive husket en rum tid fremover. Egentlig meget passende, at der kørte en ambulance ind backstage umiddelbart efter koncerten… The Game indeed.

Blandt andre mindeværdige begivenheder på festivalen var Amager Røgsystems ilddåb på scenen foran 20.000-30.000 mennesker lørdag eftermiddag. Et særligt kæderygende triumvirat af festivaldeltagere – lad os kalde dem Frank, Fineas og Frede (navnene er ændret for at beskytte ubefæstede sjæle med mere magt end de burde have) – havde ugen op til festivalen anskaffet sig tilnavnet ”Amager Røgsystem” for obvious reasons af folk, der så røgen. De havde endvidere med en gruppe homies i bedste verdensmand-i-sofastil siddet og ført sig frem med at de skulle tænde en powerchillum på scenen til Bikstoks koncert benævnte lørdag eftermiddag, til trods for at de ikke kendte selv samme, hvorfor det hele var den slags pipe dreams, man er så vant til fra den kant (vi kender typen!).

Men minsandten om ikke en vinylskærer ved navn DJ Brandert trådte til og kort inden det hele gik løs fik hooket dem om med backstagekort og sceneadgang til koncerten. Problemet var bare det lille, at Frank til sine kumpaners skuffelse havde været AWOL i over 12 timer, hvilket betød at de måtte holde den nede uden ham. Fem minutter inden showtime var Branderten på vej tilbage til deres lejr og minsandten om ikke Frank kom vraltende! Branderten overførte prompte sit eget backstagekort til stodderen med ordene: ”Her – du skal op og tænde til Bikstok, nu!”

Som sagt, så gjort – foran det samlede pressekorps, bl. a. iført en ”IDIOTI”-tshirt, blev der tændt op til fest til takterne af ”Penge på græs”, til et opvakt publikums store begejstring og til alle der ikke havde regnet med Franks tilstedeværelses store overraskelse. Under dække af røgudviklingen forlod de tre scenen til Eaggers ord ”Giv lige en hånd til rygerne! Amager Røgsystem er i huset, bevar Christiania!” Needless to say var de på resten af festivalen ikke til at skyde igennem af kæpinduceret højde og stillede med stor entusiasme op til en lille impromptu fotosession foran Rockfotos alt for vilde billede af dem (se det her) – en session, der helt tilfældigt også kom til at omfatte selveste PharPhar fra Stokken.

Se det var et rigtigt eventyr, og med det vil jeg checke af herfra.

Skrevet af Mat 07.07.2005 arkiveret under Artikler |