Vi befinder os på Roskilde Festivalens solsvedne plæne kl. halv to om natten. Forestil dig et telt der lyser og dunker af beats omgivet af sort nat og sværme af folk der driver til og fra i mørket. En kølig brise af frisk luft og lyden af hiphop på dansk, svensk og norsk. Du står dig ved Pavilion teltet lørdag nat på Roskilde Festival 2005 og du er udmattet, men stadig klar på at feste.

Karen, Bikstok, Plantlife, Roots Manuva, Outlandish, Patton & Rahzel har allerede fyldt lørdagen med r´n´b, funk, dancehall, beatbox, elektro og hiphop. Man kan næsten ikke rumme mere, men dagen er ikke forbi. Man mangler lige de sidste 4 bands, 8 kopper kaffe eller 12 timers søvn. Jeg troede det ville blive en umulig opgave at holde sig oprejst til mere, men sådan er det med hiphop; det holder en oppe.

Et sted i mørket, under det militære camouflagenet der var spændt ud over mængden af hoppende skandinavere, stod Det Afstumpede Viskelæder aka Mat og Den Smertefulde Stiftblyant aka Johnny Lund og sugede rim, flow og toner til sig. Vi var alle tre på en mission om at dokumentere denne aften, og ingen bemærkede umiddelbart hvor spidset Blyanten var, eller hvor hærdet Viskelæderet var. Vi var til at overse, men ingen blev overset af os.

Kort tid efter fik vi lagt indtrykkene sammen og skabt en 3D effekt på anmeldelsen af Nordic By Nature 05:

FJÄRDE VÄRLDEN

Konferenciers Nappion og Bo Fluidman bød Stockholmske Fjärde Världen (rapperene Matte og Tom P samt DJ Siesta) og rapperne fra Medina velkommen som de første på dugen og for første gang i Danmark. Fjärde startede ud med at skråle om der var svenskere til stede og fik et pænt ”Jaaaaaaa!!” som svar. På spørgemålet om der var danskere var responsen knapt så stor og jeg hørte endda enkelte Buuh-råb. Men af uvis årsag var proppen nær fløjet af teltet da nordmændene blev bedt om at give lyd. Oslo må have været mennesketomt for det lød som om samtlige indbyggere var rykket til Roskilde. Renerne har til gengæld ikke været ensomme for da Finland blev kaldt var der pinlig tavshed.

Noget der fangede mig med det samme var hvor tændte svenskerne var på scenen. Kroppene var i konstant og rytmisk bevægelse og bouncede helt perfekt på de jiggy beats, der måske nok var lidt i kontrast til den samfundskritiskhed gruppen også er blevet profileret på.
Vi får den plagsomme call n´response ting med ”Roskilde say haaaaaa-aaay” x 1 million og den synes at falde til jorden her kl. 1.45 hvor folk enten er for trætte eller for drunk til at lege klicheer med bandet.
Mat føjer til at han synes de var tight, fyldte godt på scenen og fik det til at fungere udmærket med fire MCs og catchy hooks. Dybest set var det dog ikke meget mere end ”en gang letbenet, behagesygt pop-hip hop”. Jeg indvender at Mat også er farvet af at være en hardcore old school-lovin socialist hiphopper, hvad han erkender er sandt. Det er vel egentlig bare et spørgsmål om smag og behag, men teknisk og leveringsmæssigt var der intet at udsætte. Indenfor rammerne af hvad de var, var de utrolig dygtige. ”Jeg synes bare det er lidt trist, når Roskilde disker op med for poppede navne, Roskilde er ikke, og bør ikke være, en pop-festival” mumler Mat og jeg spørger hvad han mener med pop? ”De der bouncy, polerede beats og deres sing-song hooks” fnyser han tilbage.

Jeg synes netop dansable acts er et godt valg for så sen en lørdag nat. Folk er for stive og trætte til at fokusere på tekster og de er i højt humør og vil gerne vrikke lidt med understellet” protesterer jeg ”Jeg er klart også mere til jiggy musik end du er – jeg var vild med den der blanding af talkbox og reggae de havde på et tidspunkt, og de der Dre-inspirerede beats. Der var også fedt med den svenske USO der trykkede den af på dobbelttempo synes jeg”. Det var især nummeret Fri..? fra 2004 albummet Gatumusikanterna der gik rent ind hos mig. Selv Mat erkender modstræbende at de havde scenen on lock.

Karakter: 4 ud af 6.

JOE TRUE

Nu faldt talen på Joe True. Fra hvor jeg stod, i udkanten af teltet, havde jeg overblik over hvor mange der egentlig kom eller forsvandt fra teltet, og det var mest det sidste under de første af hans numre. Men jeg så hvor meget bounce og bevægelse der var i Joe True – som altid. Han er en superrutineret live performer og forstår at bevæge sig på scenen, men beatsne var for kedelige og tørre i sammenligning med det juicy sæt vi fik fra Fjärde Världen, som drog paralleller til både Dre og DJ Premiers produktioner.
Nu blev der lagt i minimalisme- og crunk-ovnen og det var folk ikke så nede med kl. halv tre om morgenen, når de færreste tjekker for ordspil på dansk. På åbningsnummeret La Det Brase ligger der næsten kun bas og hihat og mens Joe True råber ”Er Roskilde i teltet?!!”, kan jeg konstatere at Roskilde er på vej ud af teltet.

Johnny Lund pointerede at det var spændende at høre nogle af de nye numre, men jeg er denne gang i den mere skeptiske ende: ” Var det ikke topstenet at han havde et helt nummer dedikeret til sin sko-fetish ?”, Johnny er uenig: ” Det synes jeg var sjovt, det fik mig til at tænke på Lexicons “Nike Head”… og desuden så kalder Joe sig jo også for Mr. Hvide Sko, plus hellere et nummer der handler om sko, end endnu et der handler om hash..”.
”Hans beats suttede!” bryder Mat ind ” Han var tight på mikrofonen og energisk på scenen, og Matthæus gjorde også hvad han skulle. Der var power på deres show, men ikke noget nerve”.

Ann Noyd: ”Ja netop sådan vil jeg også beskrive det. Hvad var det specifikt ved beatsne du ikke brød dig om?”

Mat: “De var for poppede, men problemet var større her end hos Fjärde Världen“.

Ann Noyd: ”Synes du Joe Trues beats var for crunk?”

Mat: ”Ja, crunk er jo det hotte for tiden og jeg synes hans beats og for så vidt også flere af numrene bar tydeligt præg af at han chaser radiohits. Problemet er, at crunk ikke passer til hans MC-stil. Han har efterhånden kultiveret et image som sådan en no-nonsense, straight-up hardcore, indre Nørrebro-MC og så skurrer det, når han begynder at gå crunk – udover de problemer det evt. kan have for hans image, passer hans rapstil simpelthen ikke til det. Jeg vil sgu hellere høre uforvansket Joe True end et eller andet forsøg på at transformere sig til Lil´ Joe!”

Ann Noyd: “Jeg synes at hans tekster led under sammenligning med de bevidste og politiske acts som Gatas Parlament og Ataf Khawaja. De fik hans tekster til at fremstå endnu mere… well.. tomme. I Gatas univers er verden ved at brænde sammen under kapitalistiske dæmonstyrer og whatnot, mens Joe True har travlt med at binde snørebånd..”

Johnny Lund: ”Det da dejligt at høre om andre ting end seriøse og politiske emner en hel aften…”

Mat: ”Jeg synes heller ikke nødvendigvis det skulle være et problem ikke at behandle tungere emner, hvis han bare havde leveret den deklarerede vare. Hvis han var kommet med Caligula-attitude, boom-bap beats og straight up battlerim, kunne det have været fedt nok. Men det gjorde han så ikke…”

Johnny Lund: ”Crowden gik amok til Gadeplan tracket”

Ann Noyd: ”Det er jo også produceret af Tue Track og er en anden type beat end resten af repertoiret. Det er lidt ligesom med Missy Elliott – hun har heller ikke så meget at sige, men hun siger det på en megasej måde over megaseje beats.”

Mat: ”Jeg håber hans kommende plade bliver andet end en skizofren blanding af hardcoretracks om gummisko eller hvad har vi og radioleflende crunk. Teknisk er han jo dygtig, men ud over at beatsne er dårlige, er hans tekster også for indholdsløse. Attituden var også lidt for insisterende på hvor sej han var, uden det helt var tydeligt for i hvert fald mig, men jeg ville nok udvide begrebet indholdsløst til ikke bare at betyde teksternes indhold, men simpelthen at han ikke havde noget på hjerte.”

Ann Noyd: ”Jeg må også indrømme, at jeg blev irriteret over at høre ham stave eller sige sit eget navn en million gange og råbe ”Få de hænder op!” til man var ved at få eksem af det. Jeg synes han virker som om han har ladet den indholdsmæssige side af sine rim brase til fordel for flow og ordspil. Det mætter bare ikke, hvis man ikke har beats der virkelig rykker igennem, og slet ikke kl. halv fire om morgenen i et telt fuld af svenskere og nordmænd.. Det var også lidt pinligt da han råbte ”Lav noget larm for al det fede musik i kommer til at høre de næste par dage!!!” Var han ikke klar over at han spillede på morgenen af den sidste dag?”

Johnny Lund: ”Ha ha, ja det var lidt uheldigt!”

Ann Noyd: ”Men tjekkede du at han genbrugte punchlines fra sine FIP distracks i sit nye materiale? Det var på et nummer hvor han rappede “Frigør dit sind og lad din røv følge efter” med et omkvæd der (rimelig 4fods-agtigt) går “Ryst! Ryst! Ryst!” der siger han “Ligner alle sammen ham, der ligner de andre“.

Johnny Lund: ”Det omkvæd mener jeg da at have hørt fra en George Clinton/Bootsy Collins-ting, for lang tid siden, “Free your mind and your ass will follow“.

Ann Noyd: ”Beatet var meget crunkish med en hurtig, dominerende hihat, men det havde en superfed dominerende fløjte i forgrunden af produktionen og så blendede det rigtig fedt med DJ Jetts cuts. De gav nummeret karakter og liv.”

Johnny Lund: ”Dj Jett havde en uheldig aften synes jeg. Han plejer at være tight, desværre havde han ikke super vilde cuts (måske var lyden på pladespilleren lav?), nålen hoppede også en gang eller to under hans cut-back og han kom vist til, at cue pladerne med åben fader. ”

Ann Noyd: ”Til gengæld var live-guitaristen FOR VILD på Hey Joe”.

Johnny Lund: ”Yeah, synes også det var god spade, synes dog bare ikke, at Joe er verdensmester til at skrive omkvæd. Og så er det er trist at han har valgt beats der lyder så syntetiske. Han lyder klart bedst på et Static-beat som fx. remixet ” Nakdmnokngang” fra Pinocchio Teorien. Men alt i alt kommer man ikke uden om at han skiller sig ud ved at være så forbandet dygtig til ordspil og have styr på sit flow. Det er jo inspirerende for hele MC-standen herhjemme.”

Ann Noyd: “Han er en født performer og han har skills til fingerspidserne, men hans Roskildeshow bar præg af kedelige beats og af ikke have så meget at snakke om andet end sit navn. Bare fordi man har en af de bedste stemmer i branchen synes jeg ikke det er lige meget hvad den bliver brugt på. Snarere tvært imod“.

Karakter: 2 ud af 6

Læs videre om anmeldelsen af de to sidste act og Nordic By Nature som helhed i del 2 HER.

Skrevet af Ann Noyd 10.07.2005 arkiveret under LiveSpot |