Normalt er det kun pivdårlige føljetoner á la Politiskolen, der når helt op til romertal VI, så hvordan gik det da der var MC’s Fight Night for sjette gang? Egentlig havde jeg bestemt mig for at stoppe efter sidste år, men jo tættere arrangementet kom på, viste det sig at være lidt som at aflyse juleaften – bare uden indbygget slankekur. Så jeg trak i arbejdstøjet, og derfor følger her en super subjektiv recap af MC’s Fight Night 2005.
Soda-vizzl, ridderlighed og 100% assholes

Jeg er cyklet ud til KB Hallen. Nej jeg har ikke taget turen fra Hadsten på jernhest, jeg er sgu blevet endnu en af Københavns eksiljyder residerende i Valbylland. De første jeg møder er Ham Den Lange og Kejser A. De virker glade, og Kejser A flexer noget Skanderborgensisk fizzl-dizzl slanguage og kalder sin 3-kroners Harboe sportsvand for en ’soda-vizzl’. Netto fabulous!

KB Hallen ser rigtig flot ud, og det er altid cool at gense Fight Night ringen. Der er sat storskærme over ringen så publikum kan se, hvor lang tid der er gået af rappernes runder. Det kan rapperne så godt nok ikke, men Michael CUP mener man må bruge det indre ur. Jeg har dog kun medbragt det indre madur, og klokken er sulten. Hvor utroligt det end er med tanke på de senere begivenheder, er der faktisk lydprøve, Preacherman tøffer rundt og råber i ringen. Jøden står nedenfor og råber tilbage, hvilket bliver besvaret med et rungende ”smæk fissen” fra Preach.

Lidt efter kommer intet mindre end Flodhesten Dolph fra Wulff-Morgenthaler trampende ind til ringen mens han svinger sin kølle…altså det der boldtræ, men surrealistisk none-the-less. Der bliver smækket et beat på, og det går op for mig Flodhesten faktisk skal ind i ringen og rappe. Det er muligvis heller ikke rigtig gået op for Dolph selv, for i al fald kan han hverken komme igennem rebene eller over dem. Til sidst vælger han at kaste sig over rebene, hvorefter han skvatter og ruller rundt i ringen. Efter at have været et minut om at rejse sig råber han ”Lynhurtigt oppe igen…som en ninja!” og begynder at rappe et nummer, der må hedde ”100% assholes”, hvor han disser LOC og Niarn til stor morskab for rapperne i hallen.

Ret begivenhedsløs breefing, alle reglerne er som de plejer. Det eneste skægge er da samtlige frivillige medhjælpere anført af arrangøren CUP’s kæreste kommer rendende gennem lokalet og besætter dommernes backstagerum. CUP råber rasende på Ama’rkansk (altså noget med bandeord, rockertrusler osv.) at de må finde et andet sted at være. Vi kigger i Fight Night programmet, hvor jeg udover at flashe taliban-skæg også benævnes som skarp og ond – det skal nok hjælpe på min popularitet at folk tror jeg er ond.

Mad. KB Hallen’s store buffet bliver tæsket ned, mens folk snakker om hvem de har oddset på i 8.-delsfinalerne og som endelig vinder. Ingen har sat penge på de selv taber første battle, og der er vist heller ikke penge på unge MCK som endelig vinder, selvom man får pengene et par hundrede gange igen. Nå, midt i maden stiller CUP sig op og erklærer: ”Jeg vil gerne sige undskyld til min dejlige kæreste, fordi jeg råbte af hende”-yaddayadda. Folk klapper begejstret af den store mands ridderlighed, mens Jøden og mig forgæves prøver at sætte et buh-råb i gang.

Der er begyndt at komme folk i salen. I år får rapperne et bord ved ringside, så man er tæt på, hvad der måtte være af action. Ved siden af vores bord sidder fire midaldrende herrer og damer, jeg spekulerer lidt på om de ved det godt kan blive lidt rowdy til MC’s Fight Night?

Kick-off, first round knock out og Anden på coke?

Preacherman kom ind og folk klapper helt sindssygt, så det tegner jo meget godt. Der er også store klapsalver til dommerne, og i det hele taget er der godt gang i salen. Jeg forklarer Voxn Simon, min coach, hypeman og storebror, at Dolph kommer senere, hvilket han er meget imponeret af, indtil han opdager det ikke er Dolph Lundgren der er overraskelsen. Det kunne ellers have været god I must break you stil. Static er på drejebordet og er aftenen igennem ligeså tight som han plejer, selvom jeg synes de specielt producerede beats fjerner fokus lidt fra DJ’en.

I første battle møder unge Krez vinderen af Københavnerrunden Jøden. Folk er godt oppe at køre, specielt fordi nummerpigen der introducerede, blev urimeligt længe i ringen til husarernes fornøjelse. Krez får Ingen stress som emne, og det er svært at vide hvad han siger om det, for lyden falder ud og ind hele tiden. Jeg hører senere den er endnu dårligere på siddepladserne oppe under loftet, hvilket jo er katastrofalt. Jøden får folk godt op at støde med en runde om kønssygdomme, og det er jo heldigt Krez rimer på A.I.D.S. Senere rimer han ”arbejd, arbejd” på ”fight night, fight night” – og så siger de han ikke har multisyllables. Krez bliver ekspederet ud med 0-3 i dommerstemmer.

I næste battle mødes MikL og Shake aka Blodtørst, som jeg havde fornøjelsen af at rappe mod sidste år. Emnerne er “Don Ø” til MikL og “Ekstra Bladet” til Shake. Shake er faktisk foreløbig den rapper, der har trængt tydeligst igennem på mikrofonen og han nævner endda Hulk Hogan. Han rapper at han slår op på Ekstra Bladets side 9 og spiller pik til billedet af MikL’s mor, hvilket jo er kanonsjovt. Det hjælper dog ikke så meget, da MikL afslutter en runde med en af Fight Night’s bedste linier: ”Du spiller pik til min mor og får tæsk af min far.” Svar på tiltale styrer, og MikL vinder en tight battle.

3’eren står mellem Kejser A og Fede P. Fede P går ind til et gammelt Clemens nummer, og det er Kejser A, der allerede er kommet ind helt nede med, han rapper i al fald med på hele teksten. Fede P får “Junglebogen” som emne og rapper rigtig fedt om det, men folk føler ham ikke rigtig. Selv da han rapper: ”Gid du var i Skanderborg, og ble’ der” er der ret tavst, og Kejseren går videre.

Pede B vs. Hakkimm tipper til Pede B’s fordel allerede i Hakkimm’s runde. Han har været så uheldig at trække emnet kræft, og rapper at Pede B’s mor har cancer, hvilket går lidt længere, end hvad folk kan tolerere af disses. Pede svarer også godt igen på det, og virker i det hele taget skarp. Bordet med de aldrende Fight Night fans viser sig i øvrigt at være et af dem med mest gang i den, og de rejser sig og hujer af næsten samtlige punchlines.

I battlen mellem M.C.K. og Kim Jensen løfter taget sig allerede, da Kim Jensen kommer ind. Han har skiftet Indiana Jones temaet ud med Robbie Williams’ ”Let Me Entertain You”, og det digger crowden helt vildt. Jeg digger mest, at det lyder som om Kim Jensen nævner Hadsten, og hans runde om casino’er er fed. Imens er jeg trukket om bagved, for jeg skal battle om lidt, og det kan være jeg tager fejl, men på vejen lød det som om Kim sagde “har store tasker”?! Han går nu videre alligeveller.

Voxn Simon og mig render ind til “Case of the PTA” – same procedure as every year James. Jeg når lige at konstatere nummerpigen har bar nummer, og respekt for det. Fantomet’s venner har taget et fint banner med til ham. Jeg må lige snakke med mine egne venner om manglende bannere gennem årene. Jeg får “kampsport” som emne og rapper ca. det samme som i indledende runde i Vega. Det tror jeg i al fald, for monitorerne er kanonwacke, og jeg kan hverken høre hvad jeg selv eller Fantomet siger. Det gør jo så man ikke kan svare igen på noget og desuden kan man ikke se tiden, så man må gætte sig til, hvornår der er gået 60 sekunder. Under alle omstændigheder taber jeg 2-1, og er dermed for første gang first round knock-out til Fight Night. Så har jeg også prøvet det.

I næste battle skal Tempo Bang møde Henrik Hass, der imponerede ved De Otte Bedste. Ikke desto mindre ta’r Tempo hurtigt teten, men jeg skal desværre på lokum så jeg når ikke lige at høre det hele. På vejen ser jeg Anden, der bliver skældt ud af en sur ung mand. Jeg prøver at forklare manden, han skal slappe lidt af for Anden er på coke, hvilket får hr. suresen til at råbe: ”Fuck dig PTA, du kan overhovedet ikke rappe”. Jeg når lige at sige ”det kan du heller ikke” før jeg render tilbage.

I sidste indledende battle møder Ham Den Lange og Ste-fanatikeren hinanden. Ham Den Lange kører god stil både med rap på emnet losseplads og kropssprog, og laver hele tiden wanke-bevægelser og abeansigter – somme tider kan en grimasse sige mere end tusind ord. Ste-fanatikeren får props herfra for at bruge glosen ”flavør”, men han er jo også fra Falster. Han følger hele tiden efter HDL, så det handler meget af battlen om. HDL vinder og virker som en stor publikumsfavorit.

Topmodeller, udvandring og troløst publikum

En af de gode ting ved at være sparket hurtigt ud er man kan drikke sig kanonstiv lynhurtigt, så det er jeg i gang med. Boogie TV kommer på. Det er Nanna fra Topmodel, der er vært, og udover hun ser kanonmærkelig ud, virker hun også pænt nervøs. I al hemmelig fulgte jeg mad meget med i Topmodel, og kan klart anbefale at hyre Cecilie i stedet. Hendes ”De der billeder, de lignede da godt nok pis, mand!”-kommentar er noget af det sjoveste jeg har hørt i dansk tv.

Jøden møder MikL i første kvartfinale. Det er lidt af et brag, og stemningen bliver ikke mindre fed af Jøden ruller ind til battlen på en lowrider beachcruiser med verdens længste styr. Jøden er i vildt god form, crowden er med ham, mens han kalder MikL lille rødhætte og siger hans ansigt ligner en pøls’ og den prikkede bjergtrøje. Han ekspederer MikL ud, der således undgår at blive nummer 2 igen-igen.

Kejser A mod Pede B er også en crowdpleaser. Kejseren starter fedt med linier om Pede er ked af det, fordi hans ven lige har tabt, men Pede B får en masse crowdkærlighed, især for et fantastisk og kreativt flow. Hans linie om Kejser A ligner postmand Per er rigtig skæg, og desuden siger han præcis samme Skanderborg-linie som Fede P, men får nærmest stående applaus for den. (hvilket jo er dobbelt-skægt, fordi de nærmest har samme navn, hvis man bakker snagvendt.)

Fantomet er oppe med Kim Jensen i næste battle. Jeg går ind sammen med Fantomet, for ligesom at vise jeg ikke er sur over han slog mig ud – selvom jeg selvfølgelig er det. Fantomet får “Dr Dre” som emne, og så langt så godt. Men kort tid efter han er begyndt at rappe, starter en gigantisk buh-koncert, ikke så meget fordi folk synes Fantomet er dårlig, som for at støtte Kim Jensen, går jeg er ud fra. Det er jo herreklogt, eftersom Fantomet udvandrer i (berettiget) protest og Kim Jensen slet ikke når at rappe.

Så tak for det tosserino’er!

I sidste battle møder Tempo Bang og Ham Den Lange hinanden. Ham Den Lange går i stå en gang eller to, men får klart mest publikumsrespons alligevel. Så det er lettere chokerende da Tempo Bang knebent vinder. Det får selvfølgelig buh-råbene, der har cirkuleret et stykke, til at tiltage. Og ikke engang da Preach beder om et ”Hell motherfucking yeah” stopper det. HDL render på scenen igen og siger man skal respektere dommernes afgørelse, hvilket så får folk til at buhe ham i stedet. Oh du troløse Fight Night publikum.

Før det går helt galt introducerer Preacherman dog en ny rapper med en kampvægt på ikke mindre en 237 kilo. Det er jo ingen mindre end Dolph, der giver den god kølle til folks overraskelse. Jeg har spottet både Niarn og LOC i publikum, men de lader sig ikke mærke synderligt af at blive disset. Rappen er ikke helt så tight som til rehersals, men det’ i det mindste sjovere end en pibekoncert.

Semifinalen mellem Pede B og Jøden er superfed. De er begge to i rigtig kamphumør, og den kunne være gået begge veje. Jøden er meget skarpere end sidst, da de to mødtes i finalen i indledende runde i Vega, og den vandt han. Pede B mangler et eller andet for lige at knock-out’e Jøden. Ikke desto mindre har dommerne ham som vinder, så det blev heller ikke i år Michael tog ringen hjem.

Kim Jensen mod Tempo Bang ligner fra starten en katastrofe. Publikum buher stadig af Tempo Bang, fordi han vandt over HDL, men det ændrer sig heldigvis da Tempo Bang trækker en rigtig god første runde op af hatten. Kim Jensen er dog stadig favoritten og han vinder også, og er dermed klar til Fight Night finalen 2005.

Finale, ice cream og Jøden takker af

Før finalen skal punchline awarden uddeles. Ligesom alle de andre år, er linien der vinder overhovedet ikke den fedeste. Michael Jøden vinder for en linie om at få københavnerne buhet ud på hjemmebane, hvilket givetvis har fået publikum op at stå, men jeg fatter ikke de ikke vælger en linie der er citatværdig, og dem havde Jøden bestemt også mange af. Michael Jøden takker i øvrigt af for denne gang og har således rappet sin sidste Fight Night…siger han.

Finalen er under opsejling. Vores venner ved voksenbordet nyder det stadig, og en ældre herre mener i øvrigt det var en skandale, jeg ikke kom længere. Lige nu synes jeg det er meget godt, jeg ikke skal på scenen. Det skal Kim Jensen derimod, og han render ind for at entertaine. Pede B vandrer ind til sin themesong – Raekwon’s ”Ice Cream” og de leverer en rigtig god finale, som lyrisk er i orden og har et fantastisk sammenspil.

Vinderen af hele lortet bliver dog Pede B, der dermed bliver den første københavner til at tage Fight Night titlen. Pede B har stillet op siden MC’s Fight Night 2001, hvor han gav Clemens kamp til stregen og før stillede han op til DM i Børnerap, så han har sgu knoklet sig til konkurrencesejren.

Der er ikke rigtig noget afterparty, så festen fortsætter i dommernes backstagerum, I ved det CUP smed sin kæreste ud af tidligere. Der er generelt god stemning, men alle er enige om, der skal gøres noget ved lydanlægget. Man må sgu også sige lyden var årets hårdeste modstander og jeg synes også det er tyndt, der ikke var højttalere ude i salen, for man kan sige sig selv lyden ikke kan gå rent igennem helt op på øverste parket.

For mig vil MC’s Fight Night 2005 blive husket for Fantomets udvandring, Pede B’s superoptimerede flow, Jødens farvel, dårlig lyd, Dolph i ringen og ikke mindst at der er 3000 mennesker, der vil betale kassen for at se seksten danske rappere – det’ sgu en præstation.

Læs også Til MC’s Fight Night 2004 med PTA – dagbograp & bagklogskab!

Skrevet af ptas 11.09.2005 arkiveret under Artikler |