12.09.2005

Interview med Jacob Lynge

jacoblyngethumb.jpgFlyers. Man glemmer let hvor vigtige de kan være. De er det blikfang der skal sikre at ordet spredes og folk kender til arrangementet. De er ansigtet ud ad til – det førstehåndsindtryk der afgør om man tænder eller ej. Den fede flyer kommer tit i lommen – og derfra den korte vej til kalenderen mens den død-syge flyer stinker af amatør og bliver forbigået – ligesom arrangementet det reklamerer for. For nylig dukkede en rigtig lækker flyer op til jammet Tid Til Rap, og jeg fik fat i designeren bag, til en hurtig Q & A.

Jacob Lynge. Jeg har hørt navnet mange gange og hans flyers og grafik har illustreret en hel tidslinje af jams o.lign. for den tid jeg har været i hiphop-miljøet. Da jeg så den super vilde flyer til jammet Tid Til Rap (som foregår på fredag på Loppen) måtte jeg erkende at det var på tide at vise noget respekt og betale homage til en af de lidt mere oversete kunstformer; flyermaking (og hiphop grafik).
Der er rigtig mange dygtige grafikere i hiphop – f.eks GB Crates, Martin Garnett, Loka? osv. men i denne omgang er fokus på Jacob Lyngsø Andersen aka Jacob Lynge aka Jabba Lyng aka Lyng aka Wing. Han er 28 somre, født i 9310 Vodskov og bor nu på Amager.
jacoblyngebarn.jpgHvor længe har du været Amagerikaner?
Jeg flyttede til Danmarks østkyst 18 maj for 10 år siden.

Hvad arbejder du med til daglig?
Jeg arbejder i Kattesundet i København, med grafisk design, web, motion, tryk, tøjdesign – faktisk alt det sjove.

Det startede tilbage i 1999 med DM i Rap tryksagerne, den gang kaldte jeg mig i en periode for Jaycup og mit logo var en kop med en joint i!__dah! .. den gemte jeg i baggrunden, for at gøre noget andet end at skrive “fly by:Wing” ude i siden på tryksagerne.

Har du dyrket en eller flere af elementerne i hiphop?
Ja, jeg har malet graffiti on – off i ca. 8-9 år. (Ligesom graffiti så laves grafik også bedst om natten). Så har jeg rodet med lidt hjemme beats, men hvem har ikke det? Og endelig har jeg lavet jams med Kcl i ca. 5 år.

Hvad er din status mht graffitien?
Wing er IKKE mit graffiti navn… jeg bommer kun crew når øllen rammer lidt hårdt.. Nu maler jeg mest “lovlige” vægge, da jeg kan chille med grill og min selvkritik holder kæft..

Hvorfor maler du mest lovligt?
Fordi der så er tid til lidt mere gennemarbejdede ting.

Hvilke graffitikunstnere vil du nævne som dine personlige favoritter ?
Puha der er mange.. nu har jeg tænkt på 10-15 navne og droppet dem igen for andre. Det er sku det fede ved graff; pludselig tænker jeg på throwups og så har jeg Rens og oldschool folks i tankerne, men jeg er også vild med 3d stil som i Dare, Clean, og Fader Daim. Jeg har love for rigtig mange crews og folk.. Crema. Ken20.
Generelt synes jeg trenden for tiden går i retning af mere direkte budskaber – og det er sgu fint!
denandenjul.jpgHvad synes du om en streetart-flirtende maler som Rodeo?
Han er fucking vild til prikker!!

Hvad synes du om Huskmitnavn ?
huskmitnavn … han fyrer da alt det igennem han kan. Det er fint med mig – han laver nogle dejlige kurver og farver.

Er der overhovedet nogen der ikke er din smag?
Nope, deal with it. Folket søger altid kontrol over hinanden for derpå at tilrage sig energien, men jeg gider ingen rollespil, i hvert fald ikke for tiden.

Har du også designet pladecovers?
Jeps for PIS Patrick, Mad Comix, Superdejen, Hvid Sjokolade, Per V…. der er også et par andre som jeg ikke kan huske.. håber det går gutter..

Hvis du selv kunne vælge en dansk kunstner at lave pladecover til, hvem ville du så vælge?
CV. Jørgensen. Eller hvis jeg kunne lave noget til Steppeulvene ville det også være cool. Men hvis det skulle være hiphop skulle det nok alligevel være udlandet. Og så skulle det være nogle gamle navne; NWA eller Main Source.

Hvad inspirerer dig til dine grafiske arbejder?
En smadret stenvæg… photoshop tennis… gadebilledet.

Hvilke projekter har du under opsejling?
Et par hjemmesider, tøj: 2wear, Ticarno Original.. og flere flyers!

Hvilke grafikere i hiphopmiljøet synes du laver noget særlig cool?
Lars Efx, Tomace, Locals Gang, Khaleren, Lars Brummer og Carl Redhead ( også fotograf )

smoerghettoenflyer.jpgEr du med i Locals Gang?
groupie hoe… tak!

Er det supporter-stadiet før fuldbyrdet medlemskab?
Nope, de lavede nogle stickers med ”groupie hoe” …de er gode druk venner med et gennemført design …bøvs.

Hvad skal der til for at blive en dygtig grafiker?
Tryk på alle menuerne for en start, så gør det igen og igen. 10-11 timers arbejdsdag, 6 dage om ugen hjælper også.

Er du til Mac eller PC?
Jeg startede på Mac, men jeg har svigtet mine ‘æble-fingre’ for nu er det 80% PC.

Jeg startede på en produktionsskole ude i Nord Vest (som alle gode, københavnske hiphoppere) lavede derefter tv-reklamer i 2 år og gik så videre til andre ting. Det er 8 år siden nu.

Din Tid Til Rap-flyer er alt for vild. Nævn 3 andre flyers du har lavet som du også er stolt af?
Den Anden Jul, Amager Bio .
Drømme Jammet, Loppen.
Smør Til Ghettoen, Loppen.

Any words of wisdom du gerne vil slutte af med?
Du er hvad du tænker og du bliver hvad du sladrer!
Jacob Lynge kan kontaktes på på sin mail: foamable@hotmail.com eller besøges på arbejdspladsen: www.291-2.com HER.

flyer_kcl_final_med_titelstor.jpgTid Til Rap
Tid: Fredag d. 16 sept 05 – kl. 21:00
Sted: Loppen
Pris: 100 kr.
(Ingen gebyrer).

Acts:
Static & Natill
Joe True
UfoYepha
Paulo & Cars10

DJ: Jett

Skrevet af Ann Noyd 12.09.2005 arkiveret under Interviews |