Lørdag aften i Store Vega var i den grad dedikeret til fans af den klassiske rå, upolerede og beskidte hiphop fra New York City. Rapkollektivet, Boot Camp Clik, gæstede nemlig København med hele fem rappere. Sean Price, Rock, Tek, Steele og ikke mindst Buckshot skulle være garanter for et godt og intenst show. Det blev det så sandelig også, og især Buckshot og Steele foldede sig ud på imponerende vis.

Opvarmningen for de tunge drenge stod Track 72 for, i selskab med Abdullah S, Stunn Gunn og Peder, samt mikrofonkontrollørerne Wildchild og Percee P. Særligt sidstnævnte var et interessant bekendtskab, som følge af et ganske veludviklet og flydende flow, som desuden blev fulgt til dørs af livetrommer. Iøvrigt var Percee P også lidt af en spøjs fætter, idet han gik på scenen med ordene ”Yo, Sweden!”, som han dog i næste sætning tilføjede et ”Yo, Denmark!”. Måske var det en joke. Måske var Percee P af den opfattelse at Danmark er hovedstaden i Sverige, who knows? Jeg hælder nu til det første. Wildchilds set blev skæmmet af alt for meget snak mellem numrene, samt et, på det tidspunkt, kun halvfyldt Vega, som, groft sagt, mest af alt bare ventede på at Boot Camp Clik gik på. Det skal dog nævnes, at en lille skare på omkring 20-25 inkarnerede cats gav den op fra start til slut.

Track 72 leverede i store træk et stabilt show, alt imens Vega så småt blev fyldt op af forventningsfulde gæster, hvis gennemsnitsalder iøvrigt lå højere end normalen ved hiphop-koncerter. Det var dog tydeligt på antallet af publikummer som hang i barerne, at det var de fem herrer fra Boot Camp Clik, som var den altoverskyggende attraktion, og stemningen blev da også hævet betydeligt i det øjeblik hvor Sean Price indtog scenen med ”One two y’all”.
Dette store energibundt fik med sit karakteristiske småklodsede flow og sin dybe stemme rettet publikums fulde opmærksomhed mod scenen for første gang denne aften.Umiddelbart herefter luskede Rock også frem på scenen, og dermed kunne Heltah Skeltah fuldtallig fyre et nummer eller to af inden Tek og Steele a.k.a. Smif n Wessun fordoblede antallet af rappere på scenen. Med numre som Timz n Hood Chek og Lets Git It On fra det klassiske album Da Shinin lagde Tek og Steele hårdt ud. Derefter fulgte en stærk version af nummeret Reloaded, samt et par vers fra Smif n Wessuns gæsteoptræden på remixet af Mary J. Blige’s I Love You.

På det tidspunkt var der for alvor kommet godt gang i publikum, og da lyset pludselig blev slukket og introen til Stay Real bragede ud i salen, stod publikum næsten på tæer af spænding over at the BDI Thug måtte være på vej på scenen. Stemningen fik da også endnu et kæmpe nyk opad, da Buckshot med en nærmest kongelig entré, gjorde de fire andre rappere selskab på scenen. Med alle fem rappere på scenen var koncerten for alvor sat igang, og herefter stod den på en gang blandede lækkerier fra Boot Camp-universet, heriblandt Onion Head, Stand Strong, Bucktown, I Got Cha Opin, Black Smif-N-Wessun, How Many MC’s…, Buck Em Down, And So og Who Got Da Props, for bare at nævne de numre som for alvor fik publikum op at ringe. Desværre blev der ikke lejlighed til at opleve det helt store fra Buckshots nyeste album. No Comparison var faktisk eneste nummer fra Chemistry, som blev spillet lørdag aften. Til gengæld blev de numre som blev spillet leveret med en så voldsom energi og nerve, at man skulle være et skarn for ikke at kunne forlade Vega med et stort, tilfreds smil.

Koncertens højdepunkter var mange, hvilket egentlig ikke er så underligt når vi taler Boot Camp Clik. De fem rappere har et imponerende trackkatalog at vælge fra, hvoraf adskillige tracks forlængst har opnået status af klassikere. Derfor vil jeg nøjes med at nævne tre personlige højdepunkter: (1) Steele var tydeligvis i hopla og viste i momenter fantastisk breath control, i særdeleshed på nummeret Reloaded fra pladen af samme navn, (2) Buckshots levering af verset på And So var intet mindre end fabulous( ! ), samt (3) Who Got Da Props akkompagneret af et smukt flammehav af lightere blandt publikum. I det hele taget var de fem rappere dygtige til at skabe en god stemning. Der var ingen tvivl om at de havde det rigtig godt med at stå på scenen, hvilket tydeligst kom til udtryk gennem Buckshots utallige øre-til-øre smil. Der var godt humør på scenen, og det smittede ganske givet af på publikum, som dog i antal ikke kunne fylde Store Vega helt op. Desuden var det super fedt at herrerne fra Boot Camp Clik ikke spildte tid med unødig snak mellem numrene. Det var faktisk ganske befriende at de nøjedes med at lade musikken tale. Det kunne andre lære noget af.

Hvis man skal tage de kritiske briller på, og det skal man jo som anmelder, så skete det et par gange, at de fem på scenen, i bar iver, kom til at rappe og/eller råbe i munden på hinanden, hvilket gjorde det lidt vanskeligt for især den ellers sprudlende Buckshot at trænge igennem på eksempelvis Buck Em Down. Dette er nu nok svært at undgå med hele fem rappere på scenen på samme tid, og det kan da heller ikke ændre afgørende på oplevelsen af en næsten hele vejen igennem gennemført koncert med Buckshot Shorty i førersædet.

Skrevet af Andreas Engbo
Fotos af Nic

Karakter: 4 ud af 6

Skrevet af Gæsteskribent 02.05.2006 arkiveret under LiveSpot |