Det er torsdag aften og der er traditionen tro fyldt godt op på københavnske Rust. Der er Distortion fest og danske Track 72, samt mere eller mindre ukendte Spank Rock fra USA skal indtage scenen denne aften. Der er en fed stemning, og DJ LeBon fra Den Sorte Skole giver ekstraundervisning – noget der holder godt gang i publikum op til selve koncerten.

Endelig dukker Tue Track op bag pulten sammen med svenske ADL, som hele denne aften er vokal på live-sættet. Efter en lille frikaduns i teknikken, fyrer Track 72 hurtigt op for sprudlende beats, friske cuts og en god pose karisma. ADL flyder rigtig godt på Tracks beats og det er tydeligt at de tidligere har arbejdet sammen. Svensker MCén virker derfor ikke som en tilfældig stand-in for Wildchild, som man måske havde regnet med at se denne torsdag aften, da han hidtil har fungeret som fast rapper til andre Track 72 live-optrædener.

Efter lidt hyggelig freestyle over gamle beats, såsom White lines og Juice, sætter Mentor Tue Track, en ny produktion på anlægget – og her går publikum næsten i ekstase. Den nye produktion, som indeholder et catchy Get up sample, er så phantastisk at man med fuldt overlæg nikker med nakken til det gør ondt – allerede her får publikum fuld valuta for deres entré-gebyr!
Efter det tempofyldte nummer, med dans og hoppen i salen, får publikum lov til at falde ned igen med down-tempo beats og rap – men kun næsten for straks efter bliver de revet rundt til endnu et nyt beat, hvor cool surfer-rock blandes med et skønt mix af knips og lyd-fyrværkeri. Er man til Track 72, er man netop nu i gang med at knibe sig i armen – sikke en fest!

Afslutningsvis, mere eller mindre freestyler ADL over forskellige beats og hiver alt fra Gimme the light indover Put your lighters up til fristil over den yderst hit-aktuelle Gnarles Barkley Crazy – og her er der på trods af kun få lightere i luften, virkelig ILD I PISSET på Rust!
Showet neddæmpes en smule og sluttes af med Soul Sonic Force – Planet Rock alt imens de nordiske verdensstjerner forlader scenen. Mikrofonen er nu givet kyndigt videre til amerikanske Spank Rock.

Efter en god time med DJ-mix af up-tempo numre, hiphop og hedt kog i publikum, går tæppet til side for Spank Rock. Fire mand og en dame er på scenen. To mænd på scratch og computere, to på mikrofon inkl. laptop – samt en pige på kor.
Hele scenen er fyldt med udstyr og det hele minder umiddelbart mere om et heftigt LAN-party end en koncert.
Genren er markant anderledes i forhold til hvad man har hørt indtil nu denne aften. Bedste måde at beskrive det på, er at forestille sig at være lukket inde i en gammel 8-bit Nintendo spillemaskine (madkassen) sammen med Beastie Boys og 2 Live Crew på Smack og Viagra.

Man fornemmer at alle på scenen, nørder deres helt eget element i musikken – de holder nærmest en simultan enmandsfest på scenen og lyden er ekstremt ROWDY! Efter en lang intro og et fornuftigt opstartsnummer med sang og rolig rap i bedste 2 Live Crew stil om vind og vejr (pik og patter), eksploderer festen pludseligt da den kvindelige korpige uventet hopper frem og begynder at dødsrappe mens hun meget underholdene disser Fergie fra Black Eyed Peas. Folk går amok og stemningen er på sit højeste.

Den vilde stemning bliver bibeholdt med oldschool beat-mix, samt alt fra et disco-øjeblik, til meget energiske, nærmest techno-agtige produktioner. Der er virkelig gang i Rust og det er MEGET varmt! Den mandlige frontfigur i bandet, MC Naeem forlader arenaen da han lige skal have en velfortjent pause, mens der er instrumental-mix, computer-fest og scratch på scenen. Det går endda så meget amok at den ene DJ vælger at hoppe ned og danse, stort set resten af koncerten, sammen med publikum – det er uhyre intenst!

Hele showet bliver sluttet af med lidt digital-polka-crunk hvor linjer som “Shake it like a saltshaker!” bliver skreget ind i en mikrofon med effekt-forstærker på, så det lyder som om der var talende mus på scenen. Efter en god portion vulgær rap og en masse høje lyde, ender det meget passende med et stille knipse-nummer til at køle ned på. Publikum er mæt – og svedigt, efter denne anderledes og vilde koncert – alt i alt et arrangement man mere end sagtens kunne tåle at opleve en gang til!

5 ud af 6 spots

Tekst og fotos af: Peter Colada

Skrevet af Gæsteskribent 14.06.2006 arkiveret under LiveSpot |